Oven på et magert 2020 præget af covid, hvad angår udgivelser, har vi i 2021 oplevet en opblomstring. Vi har set en reaktion og et forsøg på at imødekomme udfordringerne ved at tænke anderledes og udfordre de gængse normer.
Styrke og tyngde er årets nøgleord. Verden kan deles op i dem, der tør fremtiden, og dem, der ikke gør.
2021 blev den underlige fætter til 2020 - en række virkelig gode album, men ikke mange koncerter, og det har koncertfotografen selvfølgelig en klar mening om.
Årets bedste udgivelser kom fra Terminalist, Gabestok, Green Lung og Kanonenfieber, mens Afsky, Mork, Illdisposed og Denial of God leverede 2021's bedste koncerter.
Har du glemt, hvordan man går til koncert? Devilution har din ryg. Denne gang I 'Koncertskolen' står den på basal pit-etikette. Pitikette, om man vil.
Man bliver aldrig for gammel til at sætte pris på et stort fedt anthem. Men det kan være svært at overbevise sine snobbede kammerater. Turnstile lader dig slå dem i deres eget spil ved at lave en plade, der er lige så catchy, som den er eksperimenterende.
En siddende hardcore-festival? Nej vel. Arrangørerne af Ilter har haft is i maven, helt frem til få dage inden showstart, hvor det endelig blev meldt ud, at vi nu kan stå op indenfor til koncerter og vigtigst: Vi kan slås igen.
De kommer anstigende med knyttede næver og sange, der vil slås. Rot Away vil gerne tage teten på at bringe dansk hardcore videre og nå et større publikum end indercirklen. Også selvom de kan lyde bøvede.
Turnstile hviler fuldkommen overlegent i den niche, de har gravet ud for sig selv et sted mellem 90’er-hardcore, 10’er-r&b og soldrukken teenpop.
Fugazi viste vejen frem: Holdt fokus på det relevante, splittede, før de selv blev irrelevante, lod være med at blive gendannet. Ved 30-årsjubilæet for debutalbummet fortæller vi historien om et band, der i et andet univers kunne være blevet mellemstore, men valgte at blive kæmpestore i deres eget univers i stedet.
Der er noget at hente i både Aalborg, Aarhus, Skanderborg og København i denne uge – dog primært centreret omkring weekenden.
Der bliver rig mulighed for at få luftet nitterne til efteråret. Her er vores bedste punk-fund i en indtil videre lovende koncertkalender.
2018 var som 2017 lidt so-so. Den danske scene leverede få stærke udgivelser og et hav af ligegyldighed. Mangel på opfindsomhed er en kedelig tendens i dansk rock og metal, men heldigvis er der bands i den danske andedam, der tør udfordre. Internationalt var der mere gang i kedlerne.
Heller ikke i det år, hvor Slayer annoncerede deres afgang, er der ved årets afslutning grund til at vende metal og hardcore ryggen endegyldigt, med mindre man er en virkelig trist rockmusiker, der lige har opdaget hiphop.
Igen i år lånte vi Peter Troest til at skyde de koncerter, vores hårdtarbejdende fotograf ikke havde tid til. Denne gang er der ingen fotos af klam mad, men et nærmest urealistisk antal flyvende musikere. Forresten - er klam mad en dobbeltburger overhældt med brun sovs?
Det blev en underligt blandet førstedag både med fæle skuffelser, tåbelige covers og et af Copenhells absolutte højdepunkter. Og øl. Mange øl.
Crowden var hullet som til en vindblæst havnefest, men Turnstile var ligeglade. Amerikanerne sparkede effektivt Copenhell i gang med en velekskeveret dosis af deres helt egen melodiske, groovy hardcore.
Neurosis slukkede festen på Copenhells førstedag. Det kunne man kun være taknemmelig for, at de gjorde – og for, at man fik lov at opleve.
Opvarmningsdagen lægger op til decideret nedsmeltning: Vores skribenter Steffen og Jon giver deres bud på, hvordan de hver især har tænkt sig at indlede fire dages metalfestival.
Copenhells campister skal ikke bare drikke øl, mens de venter på, at musikken starter: Tre kultnavne, ét nyere og en vanvidsfest sørger for onsdagsunderholdningen.