Endnu et år går på hæld. 2018 var et år præget af både opbrud og stabilitet, men også af en imponerende bredde og mangfoldighed.
Sammenlignet med sidste års undergrundseksplosion har 2018 været et tyndt musikår, hvis man skal spørge denne elitære mandsperson. Metalgenren savner noget radikalt anderledes, som et par udenlandske udgivelser prøver på.
Heller ikke i det år, hvor Slayer annoncerede deres afgang, er der ved årets afslutning grund til at vende metal og hardcore ryggen endegyldigt, med mindre man er en virkelig trist rockmusiker, der lige har opdaget hiphop.
Redaktøren var svær at imponere i 2018, men han hoppede da med på Judas Priest-vognen, og gamle nisser som Sleep og Voivod scorede også højt på listen.
Deres hardcore er måske nok kaotisk, men som band er de målrettede: Siden livedebuten i februar har Eyes indspillet en plade og turneret i Europa.
Tempoet er blevet skruet op, og black metallen forsvoret, men rødderne i Hexis fornægter sig ikke på Eyes’ debutudgivelse. Det er altsammen en anbefaling, skulle man være i tvivl.
Roskildes sidste festivaldag var på papiret ret fattig metalmæssigt. Heldigvis gemte der sig gode både kendte og ukendte oplevelser i de mindre hårdslående genrer på festivalen.
LLNN lukkede festen fredag med et dejlig højt og interresant show på Gloria, hvis indendørsscene var et perfekt match.
Fredag kan du tage lidt Skeletonwitch ind med morgenmaden og tjekke Mike Pattons Dead Cross, Nick Cave og Myrkur, inden Watain og LLNN til sidst får festivalen til at gå helt i sort. På den gode måde!
'Deads' er en plade, der kræver meget af sine lyttere. Er man i den rette sindstilstand til at blive tæsket ørerne fulde med post-apokalyptisk, sci-fi-inspireret hardcore, så er der rigeligt at komme efter.
Fra det sløveste sløve over det tungeste tunge til det hidsigste hidsige. Roadburn byder på noget for alle med god smag. Fotografen er tilbage på den festival, han omsider har lært at elske, og her funderer han over, hvad resultatet mon bliver denne gang.
Vejen til succes er ofte belagt med huller og brosten. Det gælder både band og lytter. Men der er hjælp at hente: Vi giver en indføring i den del af undergrunden, du ikke vidste du burde kende.
Roskilde Festival har føjet Stone Sour til plakaten, men derudover er der også melodød, episk thrash metal, post-apokalyptisk hardcore, et finurligt bandmatch i en dobbeltkoncert og andre sprøde fornøjelser.
Lørdagen på Loppen stod på hardcore og post-metal med lovende danske navne og en one off-koncert med franske Celeste. Ingen faldt igennem.
Ingen er perfekte. Heller ikke her på Devilution. Derfor er ugens top 5 en oversigt over aktuelle plader, som vi desværre ikke har fået anmeldt.
Post-metal er oppe i tiden og en af de fremmeste eksponenter for denne genre herhjemme er LLNN. De er klar med en ny video - se den her.
Seks meget forskellige og på hver sin måde spændende bands gjorde lørdag aften i Vega til en flot fest for dansk rock og metal.
Set med briller af stål var 2016 et år domineret af svulstige, herligt overlæssede konceptalbums om rummet, kulden og ilden. Dét og så Bathory.
Det er en mørk, hedensk seance, man bliver budt ind til hos Eldjudnir, men det er altså lidt svært ikke at komme til at kede sig under den.
Vega lagde i weekenden hus til første udgave af post-rock/metal-festivalen A Colossal Weekend. Devilution var til stede om lørdagen, som blev en storslået rejse ind i et mægtigt, voldsomt og introvert musikunivers
