Efter en lang turne skulle man tro, at kræfterne var ved at være brugt op og at turens sidste koncert var i fare for at blive en afslappet hyggetjans. Sådan kan man jo tage fejl.
Voice Of Ruin er en hårdtslående lige højre, og det første album af samme navn er en nogenlunde vellykket debut.
At forene metalfolket rundt omkring og styrke et betonsolidt broderskab "in the name of mædl", nationalitet, krig og uoverensstemmelser underordnet, er jo smukt. Meeen...
Tyske Caliban spiller inden for en af de nyere metalgenrer, men skønt genren er ny, er bandet ingenlunde novicer; dette er deres 8. album. Alligevel overbeviser de ikke helt.
Selvom Hatesphere spillede præcist, hurtigt og hårdt, var det ikke publikumsgejst der prægede koncerten.
Som I måske har opdaget, så har vi fået en ny skribent. Signe Andersen hedder hun, og her udsættes hun for vores klassiske "10 hurtige".
Hvem er Plöw? Hvis du spørger dem selv, er de et groovy stoner metal rock-band fra Århus, der både ”spænder over tonstunge metalkompositioner samt groovy stoner rock ’n roll”, hvad end det så er....
Hvis nogen skulle være i tvivl om hvordan man stagediver, var publikum klar på at give en lektion i selvsamme, da Parkway Drive gæstede Pumpehuset. Parkway Drive har på få år fået en fast, dedikeret fanskare og aftenens energifyldte show vidnede om hvorfor.
Pak en gammel Chevelle med lidt kluns, rigeligt med spiritus samt alle de Cecil, der kan være på bagsædet. Smæk Adrenaline Mob på anlægget, skru op på max og kør ad helvedes til ned over den tyske grænse og ud i evigheden.
Nightwish leverede i dén grad varen, og var man i tvivl kunne et blik på Falconer Salens mange tilskuere forsikre om, at aftenens koncert var helt i særklasse.
At se In Flames var ikke bare en koncertoplevelse, men en decideret lektion. Med et blændende overskud og konstant nærvær rystede In Flames jorden under Vega.
