Aarhusianske Oxx lægger saxofonen til side for i stedet at fokusere på en støjende metallisk tyngde i et miks af sludge, hardcore og prog. Det er imponerende og potent, men også opmærksomhedskrævende og udmattende.

Danmarks nye metalhåb Orm inviterede til releasefest på Loppen med black metal og nordisk folkemusik. Det var mere end lovende og endte også som en succes, om end en mere moderat en af slagsen.

Med selvsikker hiphop-attitude og rødder i post-hardcoren bevæger Natjager sig frem i rocklandskabet. På deres debut-ep tager de med en altdominerende autotune-vokal fat dér, hvor det gør mest ondt, og undervejs genopliver og viderefører de numetallen. Det resulterer i den mest opsigtsvækkende danske rockdebut i lang tid.

Anthrax var i mere end fin form, da de leverede hele ’Among the Living’ i Amager Bio, men et tamt andetsæt lagde en dæmper på oplevelsen. Det Copenhell-aktuelle supportband The Raven Age imponerede dog slet ikke.

På andet album fortsætter de texanske revivalister i Power Trip, hvor debuten slap. Der er intet nyt at hente i deres huggende crossover, men til gengæld eksekveres det hele med en bøddels skarpe og nådesløse præcision.

The Dillinger Escape Plan tog afsked med det danske publikum med en energisk koncert, der var suverænt spillet, men som i længden også fremstod noget rutinepræget i det.

Touché Amoré leverede en fin, om end lidt jævn koncert torsdag aften i Pumpehusets lille sal, hvor tunge følelser blev leveret med en energi, der kom langt ud over scenekanten.

Foregangsmændene i The Dillinger Escape Plan går ud med et brag på afskedspladen ’Dissociation’. De stopper på toppen, men selv når de ikke har mere at bevise, fornyer de sig fortsat.

Fra den dybeste undergrund kommer Chicago-bandet Polyptych med deres semitekniske, dissonante dødsblack og vælter én omkuld med en fortættet lyd, der kandiderer til at være intet mindre end årets bedste metalproduktion.

Meshuggah gav fredag aften endnu en opvisning i deres progressive polyrytmik-metal i et udsolgt Amager Bio. Det var, som Meshuggah altid er live – brillant og rutinepræget på én og samme tid.

Amerikanske Khemmis holder de klassiske heavy metal-dyder i hævd på deres andet album ’Hunted’, der byder på tung og melodisk doom med masser af duellerende guitarer.

Oranssi Pazuzu leverede en fremragende koncert, og Dark Buddha Rising stenede igennem tirsdag aften på KB18, hvor man kunne få meget metal for meget få penge.

Opeth har aldrig lydt så uselvstændige, som de gør på deres tolvte album, ’Sorceress’. Emuleringen af 1970’ernes prog rock fortsætter, men uden den kant og kvalitet, der kendetegner bandets øvrige plader.

Bevæbnet med ikke mindre end tre trommeslagere spillede King Crimson fredag aften deres første koncert i Danmark i 13 år. Det blev en tre timer lang forestilling, som var både højtidelig, overdådig og for meget af det gode.

Pumpehusets Byhave sluttede udendørssæsonen af med to nyere danske black metal-bands. Solbrud-afbrækket Afsky koncertdebuterede uden at være prangende, mens ORM viste sig som et af de stærkeste kort blandt nye danske metalnavne.

Vektor kom, så og sejrede, da de spillede ’Terminal Redux’ fra start til slut i et hederamt Innsbruck, men et par mangler i lyden tog toppen af ekstasen. De lokale black-thrashere Transilvania gjorde også god figur.

Enmandsprojektet Zeal & Ardor blander bluesede spirituals med black metal i en dybt anakronistisk omgang med genrer og religion. Når brikkerne falder på plads, er det rigtig godt.

Copenhagen Jazz Festival bød også på eksperimenterende, uforudsigelige og støjende navne. Blandt disse var københavnske SVIN, der imponerede en aften på Loppen, hvor britiske Shatner’s Bassoon ikke gjorde.

Greg Fox og Alexandra Drewchin tog lørdag eftermiddag en rejse gennem 70 minutters eksperimenterende improvisationsmusik. Det var dog hård kost for et lørdagstræt publikum.

Trommeslagerne Greg Fox (Liturgy) og Kid Millions (Oneida) spillede fredag eftermiddag en koncert i Glorias mørke, hvor de begge i dynamisk dialog gav hinanden mod- og medspil.