Det siger noget om manglen på nyskabelse i metal, når det, redaktionen kunne samles om at hylde i 2017 var en plade med Body Count og et Metallica-boxset. Vi kunne nogenlunde enes om, at Slægt og Natjager hver især på medrivende vis gik på jagt i genbrugskasserne og så naturligvis, at Devilution er det bedste i verden.

2017 bragte meget god musik med sig, men det var ikke alt, vi fik skrevet om. I et tilbageblik kigger vi på de internationale debutanter, som vi mener fortjener opmærksomhed her ved årets udgang.

2017 var et usædvanligt år. Fire måneder i Trumps USA bidrog med perspektiv og en ny værdsættelse af hardcore. Men mens undergrunden buldrede løs, var det Body Count og Natjager, der stod for årets højdepunkter med rap-metal og autotunevokal.

Autotune-alt-metallerne Natjager fortsætter selvsikkert deres polariserende stil på ep nummer to, hvor de er i færd med at grave sig deres helt egen niche i dansk musik.

Efter 15 år trækker Trap Them stikket. Det sidste af fire afskedsshows fandt sted i hjembyen Boston søndag aften, men blev desværre aldrig en stor oplevelse.

Andendagen på Days of Darkness gav også plads til et bredt spektrum af udtryk, men manglede de helt store oplevelser. Der var dog både tunge toner fra Bongripper og Boris, sørgmodig doom fra Warning og ikke mindst tålmodig repetition fra OM.

Førstedagen på den nye amerikanske festival Days of Darkness kom vidt omkring. Mest bemærkelsesværdige var almægtige Neurosis og de unge doomsters i Crypt Sermon.

Devilution er i USA, hvor vi besøger den nye festival Days of Darkness, et amerikansk svar på Roadburn og et mekka for metalhoveder med hang til doom og historiske kultnavne. Læs mere om festivalen i vores optakt her.

Texas-bandet Expander hiver med støtte fra Kurt Ballou de store våben frem på debutpladen ’Endless Computer’, der byder på mekanisk og maskinel crossover passende pakket ind i et sci-fi-koncept.

Med deres femte album ’Malina’ smider Leprous tyngden væk og svæver højt på storladne og melodiske omkvæd. Det er pænt, poleret og progressivt, men overraskelserne og forløsningen mangler.

Metal er ikke kun noget, man kan lytte til, det er også noget, man kan forske i. Det gør ugens interviewperson Tore Tvarnø Lind, der er lektor og metalforsker på Københavns Universitet.

Kadavar spiller både tungere og blidere end nogensinde før på ’Rough Times’, men i forsøget på at udvikle sig og samtidig fastholde deres identitet falder trioen mellem to stole. Det gør pladen til deres svageste hidtil.

Musiker, forfatter og pladeselskabsejer Jakob Thorkild er begejstret for både drone, black metal og jazz, men finder også stor glæde ved den danske metalscene – og Black Sabbath, selvfølgelig.

Endnu en supergruppe har set dagens lys, men med Mike Patton i front og Dave Lombardo bag trommesættet er det svært at få til at gå galt. Det gjorde det heller ikke, da Dead Cross på deres første nordamerikanske turné rundede Boston og gav 45 minutters intensiv hardcorelektion.

Ingen er perfekte. Heller ikke her på Devilution. Derfor er ugens top 5 en oversigt over aktuelle plader, som vi desværre ikke har fået anmeldt.

Prog rockens kronprins Steven Wilson træder på sit femte soloalbum væk fra de progressive udskejelser og over mod popmusikken. Det er både velskrevet og vellykket, men albumkunstneren Wilson må se sig slået af sangskriveren, for det er i albummets enkelte numre, at det for alvor stråler.

I en kælder i Boston stod en vital og ilter John Joseph torsdag aften i front for NYHC-legenderne Cro-Mags, hvor de sammen med det lokale band Morne, der rev mure ned med deres altomsluttende sludge, hver for sig viste, hvordan DIY-modstanden kan aktiveres og revitaliseres i 2017.

De mindre legender stod i kø søndag aften, hvor Dirty Days of Summer-festivalen kom godt fra start. Dios gamle bandmedlemmer gjorde god figur i supportnavnet Last in Line, men det var Testament, der trak det længste strå og slog fast, at frontmand Chuck Billy har thrashens bedste vokal.

Roskildebandet Deadflesh var en af de glædelige overraskelser på årets Metal Magic, hvor deres eksemplariske 90’er-død og et Motörhead-cover tordnede igennem den lille teltscene til stor begejstring.

Metal Magics tredje og sidste dag bød på stærke oplevelser fra særligt Deadflesh og Childrenn, men fik også Devilutions skribent til at tvivle på sin dedikation til metallen og festivalen.