Sjette album fra Esoteric er langt og krævende af lytteren, men med den rette tid og måske også de rette lytterammer, så udfolder sig et støjende univers, der både er skræmmende og smukt.

Det blev ved snakken om at drikke bajere og ryge hash, da Cannabis Corpse og lokale Chronicle prøvede at gøre tirsdag til festdag på 1000Fryd.

Amon Amarths eventuelle kvaliteter forsvandt i en sky af røg, damp og oppustelige plasticdyr. Arch Enemy lød som sædvanlig, og Hypocrisy kæmpede med lyden.

Kataklysm forsøgte og var hæderlige, men måtte se sig slået på kunnen og gennemslagskraft af flere andre tirsdag aften i Aarhus.

Bölzers nyeste udslip er lettere indelukket, men byder stadig på nogle få stærke kompositioner på en udgivelse, der i hvert fald ikke er for lang.

Paradise Lost-sangskriver Greg Mackintosh debuterer med sit nye projekt Strigoi, der leverer en solid gang ekstremmetal med anerkendende nik til mange fortidige referencer.

Paganizer viser råstyrke med 'The Tower of the Morbid', selvom bandet stadig ikke selv har blandet krydderierne til serveringen og låner uhæmmet fra de bands, der har opbygget den klassiske svenske dødsmetal.

Det er demotid i Krigsgudens klumme, hvor Denver-dødsmetallerne Black Curse og deres debutbånd får nogle venlige ord med på vejen.

Bandet, der ynder at lave sjov med sangtitler, kan såmænd sagtens lave dødsmetal selv, men det bliver aldrig andet end kød og kartofler.

Forventningerne er bygget op, og hypen har kørt på fuld mølle. Men tidsportalen åbner sig aldrig for alvor på den anden fuldlængde fra undergrundskometerne i Blood Incantation.

Hideous Divinity spiller tech-død. Det gør de fint. De vil gerne prøve noget andet og det fungerer ikke helt så godt for italienerne, der stadig magter frontalangrebet bedre end den skarpe sangskrivning.

Århusianske Galge serverer ekstremmetallisk buffet på bandets forfriskende debut-ep, der blander godt uden at miste den røde tråd.

Thorium kan deres dødsmetal og serverer den stilsikkert, ligesom deres forsangers uudtømmelige arsenal af anekdoter underholder. Deicide behandles dog ikke pænt.

”We're supposedly in f****n' Denmark!”. ”Old Nick” rallede, trommerne hamrede pitten til døde, og Bloodbath lukkede AMF ned med masser af Wacken-klassikere i ærmet.

Fredag bød, udover julebryg, på både klassisk dødsmetal ogl den mere heftige af slagsen, da Entombed A.D. førte an og havde taget Aborted og allestedsnærværende Baest med sig til festen på VEGA.

Nile har fået ny forsanger ved siden af Karl Sanders. Han skal løfte arven fra Dallas Toler-Wade, og det bidrager ikke med meget på den nye plade.

Konkhra bryder ti års pladetavshed med en jævn udgivelse, der holder sig på dødsdydernes rene sti men sjældent byder på mindeværdige højdepunkter.

Næstved-bandet Cauterizer koger sin dødsmetal op med oldschool-elementer, melodi og groove over lange sange, som tilmed har en lille flirt med det progressive.

Krigsguden anmelder elitedødsmetallerne Witch Vomits andet album 'Buried Deep in a Bottomless Grave'.

Jamen, det er jo hele tre ting på én gang: Benni Bødkers 'Den dobbelte grav' er gys med tilhørende tegninger og vinyludgivelse i en uhellig treenighed.