Crocell har ændret sin arbejdsmetode og udfordrer både EP- og albumformatet med sine nye udgivelser, hvor bandet i samarbejde med to producere har skabt to selvstændige EP'er under ét banner.

Trioen fra Glamsbjerg er tilbage med en ny plade, der byder på dødsmetal fra undergrunden, hvor sangene varer op til 23 minutter!

Crocell er klar med en dobbelt-EP, hvor de har givet to producere frie tøjler, og det er der kommet noget rigtig godt ud af. Læs her om tilblivelsen fortalt af bandet af selv.

Carcass er tilbage med en plade, der minder om forgængeren og alligevel introducerer nye elementer til en lyd, der ikke fås andre steder.

Det er ikke tilfældigt at Kill-Town Death Fest er en institution. Anmelderens sløje livsvilje til trods lever festivalens sidste dag bestemt op til målsætningen om både død og fest.

For fire år siden løb Nick Demant ind i angstens klamme favntag. Et møde der stadig påvirker Clients forsangeren og i høj grad kan ses og høres i bandets udgivelser. Ikke mindst i deres nye single.

Umiddelbart spiller Baest og Katla to ret forskellige typer metal. Men stilistisk har de tre ting til fælles. Bajer, uhøjtidelighed og frasortering. 

Septage debuterer med en EP så rådden, at selv bands som Autopsy og Carcass må nikke anerkendende med et afskåret hoved.

Italienske Fulci spiller brutal dødsmetal, hylder horror-filmen 'Voices From Beyond' og foretager eksperimenter på musikken. Og det er ikke for sarte sjæle.

Med hits og en historisk sætliste, der bød på hele klassikeren 'Submit' fra 1995, satte Illdisposed hårdt punktum for Metal Magic og beviste, de stadig er hårdslående efter tre årtier med dødsmetal.

Cannibal Corpse er allemandseje efterhånden, men det er ikke sikkert at nytilkomne helt er klar over, hvad der foregår, når Cannibal Corpse stempler ud efter en lang dag i slagtehuset. Vi har støvet højdepunkterne af og samlet dem i en brugervenlig guide til dødsmetallens største (u)hyggeonkler.

De kom, de så, de sejrede. Baest cementerede sig atter som værende øverst i fødekæden, da de lukkede og slukkede søndagens Roskilde Festival.

Xenoblight havde glædet sig, og det havde vi også. Festen fortsatte søndag aften på Dyrskuepladsen.

Polars Collide er hvad der sker, når man ser fuldstændigt bort for kunstnerisk integritet og tyvstjæler alt, der definerer ens band. Og det uden på nogen måde at leve op til bandet, man stjæler fra.

Halshugninger og navlepilleri: Kun en af disse to er på programmet, når Baest bliver sluppet løs på Roskilde.

Dungeons and dødsmetal: Xenoblight glæder sig rigtig meget til at spille noget kaosmetal for os på søndag, og der er alle mulige grunde til, at vi også skal glæde os.

Dødsmetal med energi og lækre detaljer uden at det går ud over den smadrende brutalitet: Pestilence er i den grad tilbage.

Mystisk, mytologisk og okkult ekstremmetal er ikke som sådan et nyt koncept, for at sige det mildt. Men Esoctrilihum gør det bedre end så mange andre.

Debutpladen ‘Altars of Madness’ står som en af dødsmetallens vigtigste udgivelser, men på ‘Blessed Are the Sick’ tog Morbid Angel et niveau op og lavede deres bedste.

Kristi himmelfartsdag bød på årets første dødsmetalkoncert i Pumpehuset i samarbejde med Extremely Rotten Productions. Og det var tiltrængt!