Brooklyn-sludgerne i Couch Slut er ikke for sarte sjæle, eller rettere: De er sarte sjæle, der skriger og støjer, så man kan mærke ennuien.
Grava, som vi senest så på A Colossal Weekend tilbage i maj havde fået æren af at lukke ned for Boneyard-scenens program for i år, og de gav alt hvad de havde i sig i den stegende hede container.
Britiske Conan ramte Gehenna kl. 18.30 med en væg af fuzz og tunge grooves, og sønderknuste skovscenen med muskuløs og potent krigerdoom.
Kylesa er kommet ud af deres hi efter 10 år i dvale, og fremstod desværre ikke helt færdigbagte trods syv studiealbums og en lang karriere.
Man ved lidt, hvad man får til et Chat Pile-show. Filmisk intromusik, filmforedrag fra Raygun Busch og nogle virkelig gode sange.
Mantar er blevet voksne, har skruet ned for vildskaben og vil måske bare gerne spille rock. Det behøver de ikke.
Couch Slut udfordrede vores følelser, grænser og kvalmegrænse med en kort, knivskarp, unik og voldsom optræden en stille onsdag i provinsen.
Ethvert øjeblik, som vi tillagde så megen betydning, er hulemalerier tegnet med kalk, synger Chat Pile, mens de hiver tæppet væk under en.
Nogle gange spiller tingene bare ikke. DVNE havde mange ting imod sig, og trods et par stærke plader var det bare ikke deres dag i onsdags.
Dopethrone er de bedste til det, de gør. Og det, de gør, er ikke særlig kønt.
'Etemen Ænka' var en milepæl fra DVNE, som her på treeren har valgt at gøre udtrykket mere direkte – uden vi på noget tidspunkt er i tvivl om, at det stadig er DVNE, vi hører.
Riff-maestroerne High on Fire er tilbage, og det er tid til et overblik over, hvad der gør bandet, der har lagt navn til magasinet, til noget helt særligt.
Faren er altid på lur her på det fjerde album fra NYC's støjende sofatøjter, med både ubehagen og effekten på et blødende maksimum.
Smadremændene smadrer igennem igen, men alt er ved det gamle i Smadreland.
'DIN SORTE TUNGE / RIVER HUL / LAD SKAMMEN FLYDE / FRA MINE SÅR / SLIK DET AF MIN KROP / OG LAD DEN DØ / ER DET NOK NU?'
Giv din tid til Mornes massive, tunge repetitive musik – bandet har denne gang taget sig tid til at give dig smadrende lækkerier.
Chat Pile lagde lidt for tilbageholdende ud med det, der ellers en af deres stærkeste kompositioner. Alligevel blev det en god koncert til sidst.
Gehenna var kun lige stået op, og Dirt Forge skulle vække os blidt, men insisterende. Og det gjorde de. Både med brøl og ild, men også med fin sans for dynamik.
O, skænk mig en grav ved det iskolde hav, hvor kun bølgerne hører min gråd.
Chrome Ghosts ‘House of Falling Ash’ er en ambitiøs anretning og delikat minimalisme er sat til bords over for voldsom aggression – perfekt til metalliske vintersind.