Ulmende sortsind og episk storhed dannede et veleksekveret parløb, da Rising og Alkymist i fredags lagde vejen forbi Hotel Cecil og viste hver sin facet af den danske metalscene.

Nogle gange er det svært at vurdere, hvorfor en koncert ikke bider sig fast, selvom alt er, som det skal være. Det svage fremmøde hindrede måske Rising i den store forløsning.

Alkymist er stormet frem af undergrunden og er nu klar med et debutalbum, der dirrer af mørk intensitet.

Coverhistorien: Hvad sker der egentlig på omslaget til Risings fjerde album, der udkommer i næste uge? Sanger og illustrator Morten Grønnegaard fører os ind i historien. 

Rising filosoferer over flygtningestrømmenes uundgåelighed og fremskridtets fordømte uafvendelighed på en singleforløber for den kommende plade. Vi har premiere på videoen.

Sumac finder for alvor deres egen stemme på deres tredje album, ’Love in Shadow’. Et album, man kan blive helt væk i, hvis man lader sig rive med.

Helhorse bringer erfaring med på sig på scenen og ser frem til at vende tilbage til både Tyskland og Holland.

Bathorys evige ild brænder hos Mantar, men det gør mindet om den brændende Rigsdag også, og måske derfor holder de for meget tilbage med flammerne.

Neurosis slukkede festen på Copenhells førstedag. Det kunne man kun være taknemmelig for, at de gjorde – og for, at man fik lov at opleve.

Buzz Osborne og Dale Crover går på deres seneste udspil Butthole Surfers i bedene. ’Pinkus Abortion Technician’ er mærkelig i sin normalitet.

Det tætteste, man kommer på en spirituel oplevelse uden at blive medlem af en sekt eller læse selvhjælpsbøger: Det 19 år gamle mesterværk transporterer stadig sin lytter uventede steder hen.

Eyehategod leverede en herlig koncert på Pumpehusets mindste scene, der var præcis så indestængt og bidsk, som man kunne have håbet på.

Hvis koncerter kun handlede om musikken, kunne man lige så godt blive hjemme og høre den og slippe for andre mennesker. Tre sludge- og stoner metal-bands anlagde vidt forskellige syn på, hvad looket betyder for den samlede oplevelse.

Pantera-sangerens anden soloplade er både muskuløs og konfrontationssøgende, men slagkraft er der ikke meget af. Det bliver ved at flekse lidt foran spejlet og skule olmt.

At komme til provinsen og spille metal for 30 mennesker er sådan noget, der giver unge bands hår på brystet.

Primitive Man prøver med deres anden plade vitterligt på at tage livet af lytteren. 'Caustic' er noget af det hæsligste sludge, der nogensinde er udgivet, og det kræver meget at komme helskindet igennem den. Og det er fedt.

Dirt Forge bliver ved med at sende musik, vi skal anmelde. Vi er endnu ikke bukket under for presset: Alle de fysiske promoer bliver foræret væk i vor månedlige metalquiz, og deres mailadresser er tilføjet vores spamfilter for en sikkerheds skyld. Heldigvis er Copenhell mindre nådesløse end os, og vi skal i den anledning gerne vedgå, at Dirt Forge faktisk godt kunne blive Morgendagens Stjerner.

Chiro beviser, at der er relevans i gendannelsen. De har begået et fornøjeligt album, hvor den specielle vokal gør godt for helheden.

Dyrkelsen af det konceptuelle koncertformat, hvor alle numre glider ud i ét, lader til at være den foretrukne for The Melvins. Nerven var intakt, men for megen spildtid gjorde tirsdag aften på Jazzhouse til en blandet affære.

Sludgebandet Lo! leger endnu engang med grænserne for hvordan en metalvideo skal være