Charmerende og spillelysten optræden fra C.O.C. på Loppen tirsdag aften. Men: Bandet mangler altså Pepper Keenan i front.
Tyske Serpent Eater forener med 'Hyena' hardcore-punkens vitale energi med det forførende mørke i død, black og sågar doom og lander i en spændende sonisk krydsild, der emmer af sludge.
Københavnerne i black metal-bandet Hexis har med debutpladen ’Abalam’ skabt en halv times dyster og vred musik, der er et kærkomment indspark på den hjemlige metalscene.
Selvom stormen ikke tog til fra start, nåede den en ordentlig styrke, og publikum blev blæst godt igennem.
Nightwishs tangenttroldmand Tuomas Holopainen står bag årets formentlig mest overraskende udspil, der leger med Disney-universets vigtigste person.
Potentialet i den nylige ep var ikke en enlig svale, og finske Kuolemanlaakso leverer en fin omgang doom på bandets andet album.
Det er stadig dystert og dunkelt, men der er anes også en mere melodisk tendens, som gør Hooded Menaces nye tonumres ep temmelig interessant.
Industrial-kultbandet 6comm vender tilbage med en glimrende blandet landhandel af obskuriterer: genindspilninger, gamle numre og coverversioner. Det lyder måske ikke af meget, men det giver mening.
Det starter forrygende på The Pretty Reckless' nye album, ’Going to Hell’. Desværre holder den høje klasse ikke hele vejen hjem.
Pretty Maids har forelsket sig så meget i producer Jacob Hansen, at de har genindspillet otte gamle numre og lagt dem sammen med fire nye på et ganske vellykket album, der lyder som ... Jacob Hansen!
Michael Gira var i et sjældent varmt lune, da han fredag aften indtog Hofteatrets hyggelige, intime scene foran et dedikeret lyttende publikum.
På trods af at Benighted spiller brutal death-/grindcore, der som genre sjældent kaldes "catchy", så er det faktisk lykkedes franskmændene at lave voldsomt varieret og faktisk fængende nyt album.
Skribent Villumsen ramte ikke plet i sit personlige gæt på en vinder i den fjerde udgave af Mighty Fight Night, der var en hyggelig aften med forskellig metalmusik og god stemning blandt ligesindede metalheads.
Steel Panther er frustrerende gode til at være en parodi på højde med scenens originaler, og - måske overraskende for nogen - de står bag en overordentligt god tredje udgivelse.
Svenske Morbus Chron byder på anderledes og afvekslende dødsmetal, der trækker på masser af stærk historie fra hjemlandet uden på nogen måde at falde i en "oldschool for at være oldschool"-fælde
D-A-D fyrede godt op under Forbrændingen og gav en rutineret og velvalgt rundtur i bagkataloget.
Duoen Fossils laver mere konstruktiv larm med kun bas og trommer på ét kompakt album, end mange kvintetter når i hele karrieren.
Til trods for at Steel Panther ikke har fornyet sig det mindste, så var kvalitetsniveauet stadig så højt, at kvartetten kom sikkert i mål.
Det er længe siden, at Alcest forlod metallen, men det er stadig god og smuk musik.
Sepultura havde fine navne i Legion Of The Damned og Flotsam & Jetsam med sig på Tobakken i Esbjerg, men opvarmningen nåede ikke hovednavnet til sokkeholderne.