’War Music’ er umiskendeligt Refused og trækker på både bandets egne og punkbevægelsens mest succesfulde virkemidler uden at slå større brød op end nødvendigt.

Michael Schenker har for anden gang på halvandet år samlet gamle venner og har under navnet Michael Schenker Fest udgivet et album. Det er der kommet et habilt udspil ud af.

Jamen, det er jo hele tre ting på én gang: Benni Bødkers 'Den dobbelte grav' er gys med tilhørende tegninger og vinyludgivelse i en uhellig treenighed.

Danmark lod til at have tilgivet Tim Lambesis' ugerninger, da den amerikanske kvintet genskabte lidt af metalcore-magien, der prægede start-00’erne.

Når black metal bliver mainstream, kolliderer den med en offentlighed, der ikke nødvendigvis forstår dens koder. Og så ruller nazianklagerne igen. Dem addresserer Mgła med vekslende held på ’Age of Excuse’, men det er så også det eneste nye.

Borknagar peger i adskillige retninger med deres proggede metal, der stadig har sine black metal-momenter, men som også har syng-med-elementer i fokus, tætpakket med keyboards og synths.

De sidste syv år har omtalen af As I Lay Dying taget udspring i alt andet end metalcore. Til trods for skandalerne forsøger vi at tage skridtet dybere og forholde os til det, det hele handler om: musikken.

"Cabaret-metal", "cirkus-prog", "prog-core"; kært barn har mange navne. Ét er dog sikkert: Between the Buried and Mes ‘An evening with’-koncert i Lille Vega er blandt bandets bedste koncerter i Danmark. Hertil en demonstration i, hvordan den type koncept-koncerter skal afholdes.

Der er ti grader og bidende koldt. September har flirtet med solen og de varme dage, men i aften og i selskab med Morild og Afsky skal vi få forfaldets sæson at føle.

De har leget med udtrykket, og de har åbnet lydbilledet op: På deres ottende album lukker Cult of Luna sig om sig selv og lader det være op til lytteren at finde en vej ind. Men hvad nu, hvis der slet ikke er noget derinde?

De tyske veteraner Sinner har opgraderet bandet med endnu en forsanger, og det virker overraskende nok ret godt.

I asken fra Discordance Axis er No One Knows What the Dead Think opstået. De udfordrer din smag, din musikforståelse og dine øregange.

Kill-Town Death Fest åbnede Pumpehusets hovedscene med et brag af en koncert fra de franske horror-tech-okkultister, der i momenter efterlod os med åben mund og polypper.

L7 kæmpede for at blive anerkendt som musikere og ikke kvindelige musikere, men blev røvrendt af branchen. Den klassiske historie i rockverdenen får nu premiere som film.

Fredagens koncert på Rust var en manifestation af showmanship og dygtig sangskrivning. Trods svære lydforhold ejede det dansk/svenske hovednavn scenen samt publikum.

Målrettede Halshug havde fart på og med en sortskygget energiudladning af et liveshow stak de kniven ind, hvor det gør allermest ondt.

Korn fortsætter revitaliseringen med en plade, der er bygget på sorg, gode ideer og kompetent sangskrivning. Af de toneangivende nu-metal-mastodonter, der stadig udgiver musik, er Korn for tiden det mindst metaltrætte.

Transgressor tilføjede deres egen, dionysiske nuance til dødspaletten og var en af fredagens mest forfriskende, dystre indslag tidligt på dagen.

Vastum kørte den hjem på pumpet brutalitet, og vandt points på at have den mest angrebslystne forsanger på hele Kill-Town 2019.

I menneskets celler findes mitokondrier, der producerer kemisk energi til cellerne som en slags kraftværk. Og canadiske Mitochondrion var da også et kraftværk, der buldrede løs.