Ild! Blasfemi! Sex! Mord! Kunst! Mere ild! Slayer fik budt Danmark et værdigt og helt vemodigt farvel på deres afskedsturné. Og arvtagerne viste format til at løfte det efter dem.

Whoredom Rife holder jernene i ilden med en opfølger, der vægter samspil højere end producer-tricks og nerve højere end melodi. En approach, de slipper fra med æren i behold.

Nyt album, nye medlemmer og nye visuals. Alt for få publikummer fik fornøjelsen af de nye rammer for showet, da Uncle Acid & the Deadbeats bragte deres psykedeliske horrorrock til hovedstaden.

Med generelt ret korte sange og melodisk tæft har Artillery på 'Face the Fear' udgivet en række catchy sange, der både fræser larmende thrash ud og byder op til fællessang.

Noisecore-pioneren og Mike Patton-legekammeraten Justin Pearson gentænker musikaliteten i punken og leverer en oprørsk plade, der er musikalsk nyskabende og samtidig tematisk alt det, punken altid har stået for.

 Zeal & Ardor viste live, at de med blandingen af fortidige genrer har fremtiden for sig

Uriah Heep har været i rockgamet i mere end en menneskealder, The Zombies endnu længere. Men koncerten på Train i Aarhus beviste, at begge bands stadig har en berettigelse.

Plini havde en uheldig første koncert i Danmark, Between the Buried and Me fornøjede trods svag vokal, og TesseracT indtog velfortjent Pumpehusets store scene.

Tempoet er blevet skruet op, og black metallen forsvoret, men rødderne i Hexis fornægter sig ikke på Eyes’ debutudgivelse. Det er altsammen en anbefaling, skulle man være i tvivl.

Cold Night For Alligators fortsætter den melodiske udvikling på en plade, der er præget af mange forskellige og interessante genre-input.

Selvom der var tale om Saturnus' første koncert i år, gik deres himmelsk depressive doom lige i hjertekulen, forudsigelig sætliste eller ej.

Bersærk kom slæbende på de store smil, som de delte ud med rund hånd til et festklart publikum, der labbede den positive stemning i sig lørdag eftermiddag.

Polske Decapitated må, med rette, leve med tårnhøje forventninger, hver gang de går på scenen. Således også i Nordens Paris, hvor de hovedløse dødsekvilibrister leverede stort set alt, man kunne have håbet på.

Enslaved havde masser af overskud både på instrumenter og på det personlige plan, da de som hovednavn leverede varen på Aalborg Metal Festival 2018. 

Blood Eagle fyldte i foråret Atlas til bristepunktet og beviste her på Aalborg Metal Festival, at den koncert ikke var en enlig svale, men en fuldbåren, blodig ørn.

Det er svært ikke at have høje forventninger til en aften med Cabal og Unseen Faith. Heldigvis blev størstedelen af forventningerne realiseret. 

Watain kickstartede deres nye turné med Rotting Christ og Profanatica fredag aften i Pumpehuset, men selvom Satan var fællesnævner for den blasfemiske bandpakke, var der en tydelig niveauforskel grupperne imellem.

De gale pessimister fra Birmingham overfaldt festivalpublikummet med deres dødsindustrielle lydkaos til en koncert, der understregede, at bandet er lige så vanvittigt dygtige, som de er vanvittige.

Nyt Liv havde fået den utaknemmelige tjans at agere vækkeur på festivalens tredjedag. Det blev en morgenvækning med en serie musikalske hardcorelussinger uden mulighed for at trykke på snooze-knappen.

Bo Summer sprudlede, og lyden var i top, da Posen endnu en gang lagde et visit forbi AMF til den obligatoriske fordrukne folkefest, det plejer at være, når de lægger op til dans.