77 år er ingen alder, når man er så sej som Toody Cole, der fyrede garagerock-klassiker efter garagerock-klassiker af på en svedig onsdag i Malmö.
Patosladet, elegisk og utroligt gennemført: Die Weisses Roses andet album – 17 år efter debuten – er et usædvanligt gennemarbejdet og ambitiøst martial/industrial-neofolk album.
Mørkere, skarpere og mere fokuserede: Italienerne lader mørkets puls tage styringen på deres femte album.
Som på Copenhell sidste år, så slog Soulfly hårdt fast i Lille VEGA, at de har genfundet fortidens styrke.
Popmusikken får tæsk af metalmusikken og vice versa på 'Prisoner', som viser et Raunchy, der ikke har glemt udgangspunktet, men også har fundet frem til endnu flere lag i sit udtryk.
Der skydes i mange retningere på ’A Stranger to You’, men det lykkes Loathe at samle størstedelen af ideerne på en bund af stærk sangskrivning.
Senfirsernes metalgalde er tilbage på menuen, og Äxe serverer den rå, rodet og med så meget fart, at du næppe når at tygge.
Punk er ikke død. Den lever i høj grad – både som nymodens DIY-punk og i et mere erfarent format. Tilfælles er dog kærligheden for musikken, der emmede ud af Råhuset fredag aften.
Man forbinder nok ikke lige umiddelbart Costa Rica med progressiv metal. Ikke desto mindre slipper Fractal Sun rigtig fint afsted med bandets andet album.
Indsmurt i mine fjenders blod stirrer jeg mod uendeligheden, mens jeg skriver disse ord. Jeg har indset, at menneskeheden er et ubetydeligt fnug i sammenligning med de kosmiske rædslers vælde.
'The Arsonist' favner både det underspillede og det eksplosive i en stemningsmættet plade, der brænder langsomt – og længe.
Autotune, prog-rock og kunstig intelligens præger Avenged Sevenfolds nye EP, der fortsætter med at udfordre både lytteren og forestillingen om, hvad bandet skal være.
Biohazard havde taget vennerne i Sworn Enemy med under armen til en omgang gammeldags New York-hardcore midt i det, der i gamle dage hed industriferien. Det blev en festlig og rowdy aften fyldt med urenergi.
Black Sites beviser med deres nyeste album, at der bestemt også kommer noget godt ud af USA i 2026.
Praktiske problemer skæmmer oplevelsen – men Opeth og Blood Incantation forvandler stadig Pompejis amfiteater til et magisk koncertsted!
Pelle "Hellbutcher" Gustafsson synes som skabt til at stå på en scene iført læder og nitter og spille vanvidsmetal i dødsforagtende højhastighed. Hedebølge, regn eller slud: Metalevangeliet skal bredes ud.
Hold kæft hvor er Riot City old school! Men alligevel det er samtidig forrygende friskt.
Bevæbnet med skrot-instrumenter og en mageløs musikalitet forvandlede congolesiske Kin'Gongolo Kiniata Fauna-teltet til en løssluppen gadefest i Kinshasa.
Canadiske Blasphemy er et af metallens mest konceptuelt gennemførte bands, der på en og samme tid er gravalvorlige, geniale og grinagtige.
Uli Jon Roth regnes for en af rockhistoriens store guitarister. Fredag på Metal Magic viste han atter hvorfor. Selvom det tog lidt tid at komme derhed.