Konkhra serverede velsmagende dødsmetal fra encyklopædiens første sider, mens begge supportbands trods publikums manglende indlevelse leverede fine, ukomplicerede metalklask fra forhånden.

Deathcoren har haft trange kår de seneste år. Men det har resulteret i en genreudvikling, der netop nu skyller ind og begynder at dominere genrens lydbillede. ’Immortal’ er endnu et skvulp i denne andenbølge af deathcore.

Modbydelig og frastødende ny ep fra sludgegiganterne Griefs arvtagere.

Had dem eller elsk dem, Natjager har ikke kun formået at spille på både Copenhell og Roskilde, inden de udgav et album – de har også givet fingeren til sortseerne, og rent faktisk udgivet det. Natjager er her for at blive, og de står stærkere end nogensinde.

Den tidligere frontmand i Immortal har kæmpet lidt på det seneste, men denne turné viser, at Abbath er tilbage med humor og musikalitet intakt.

To undergrundsbands fra det amerikanske Midtvesten giver hver deres bud på moderne black metal, der gør nye ting med gammel inspiration.

Mere lak, mere læder, mere overskæg, flere dunkende beats, der går lige i mellemgulvet og mere forvrænget guitar fra en fabrikshal, tak. 3Teeth var en påmindelse om industrialens styrke og relevans.

Melodierne er i overflod på briternes femte album, men energien og det tekniske overskud er bibeholdt, og samlet set er udgivelsen et fint comeback efter fem års albumtørke.

Europaturneen The Bay Strikes Again med Testament, Exodus, Death Angel  lagde fra land i torsdags. Vinderpakken havde dog vanskeligheder undervejs, men endte i en fornem finale.     

Svart Crown fortsætter, på en base af Behemoth-metal, at udvikle på deres helt egen metalliske smagspalet. Denne gang er der noter af Gojira, sludge og skønsang i opskriften.

Der var gamle erfarne ræve, potente okkultister og helt nye skud på stammen på Studenterhuset denne aften, hvor der var lagt i kakkelovnen til noget om Satan, noget om runer og en væsentlig mængde knogler.

Sylvaine og Unreqvited har sammen begået et nedtonet værk, hvor de rammer en smuk og dyster lethed, som er opløftende behageligt som en stærk brise af Anathema og Antimatter.

Mercenary gjorde comeback med nyt materiale på et velbesøgt Skråen, hvor opvarmningen var de unge kræfter i Livløs og Defacing God.

Spanske dødsmetaldebutanter lykkes med at ramme en både mystisk og kvælende atmosfære på et album, der ikke ønsker noget godt for nogen.

Det aarhusianske black metal-band Horned Almighty har brugt tid på deres sjette plade, og den er godt givet ud, for lyden har fået flere facetter.

Lotus Thief fortæller en flere tusind år gammel historie gennem en moderne progressiv black metal med tydelige doom- og post-rock strejf samt et drys electronica.

Fire stykker med dødsmetal af høj kvalitet gjorde den femte omgang af Extremely Rotten Death Metal til en sygeligt sej aften i Pumpehuset.

Chelsea Wolfe søger tilbage til rødderne i ‘Birth of Violence’, der med sin hudløse ærlighed åbner op for en anden form for dysterhed, end man tidligere har været vant til.

Enkelt og nuanceret. Dystopisk og opløftende. Syreregn smider ekstra konceptuel bagage på vægtskålen med flere progressive indfald i psychblues-puljen, og vi er overvejende taknemmelige.

Sjette album fra Esoteric er langt og krævende af lytteren, men med den rette tid og måske også de rette lytterammer, så udfolder sig et støjende univers, der både er skræmmende og smukt.