Whitesnake har været længe undervejs med 'Flesh and Blood', men de har tilsyneladende brugt tiden godt.

Det blev igen en aften med en god genrebredde, da de fire dystende bands i årets Metal Battle alle kæmpede bravt for vinderpladsen og ikke mindst det deraf følgende show på Wacken.

Selvom der er kommet lidt grå hår til hos både band og blandt publikum, leverede Dizzy Mizz Lizzy stadig overbevisende i Horsens i Fængslet.

Dawn of Demise er ikke længere så ofte i Aalborg, men band og publikum havde ikke glemt hvordan man fester, og Blood Eagle var perfekt opvarmning til fredagsbal.

Der blev både skreget og skrålet i salen, da Symphony X i søndags besøgte Amager Bio. Denne gang uden et nyt album på tapetet, og med rig plads til at grave dybere spadestik tilbage i tiden.

Et metalarrangement med tre bands, hvor ingen havde en trommeslager. Aon, Necrosis og Septic Congestion hyldede de digitale muligheder og publikum fik sig en anderledes og musikalsk brutal oplevelse

Steve Hacket vidste, hvad Genesis-fansene kunne lide, og skruede op for teatret under den dedikerede hyldest til fan-favoritten 'Selling England by the Pound', leveret med behørig pomp og pragt.

Cryptopsy tog tidsrejsen til 90'erne med en kavalkade af klassikere fra 'None so Vile', mens Gloryhole Guillotine og Ingested tilføjede yderligere slagkraft en torsdag aften på Stengade.

Dødsmetallen blev taget under kærlig hånd både inde og ude, da to danske og to finske bands gav hver sit bud på, hvordan den slags spilles i Byhaven og Pumpehuset fredag aften.

Danske Pectora albumdebuterer med et stærkt udspil med klassisk heavy metal, hvor de har smidt børnesygdommene fra den første ep.

Lipid holder stadig den hårde stil. Efter tretten år er jyderne tilbage med endnu en hård knytnæve af fremragende thrash.

Martyrdöd viser igen på imponerende vis, hvor meget melodi der kan klemmes ind på en udgivelse uden at miste energien og den imponerende vildskab.

Ripensernes treer siger farvel til melodød og halløj til metalcore. Aphyxion holder niveauet højt efter danske standarder, om end der bliver lånt rigeligt med virkemidler fra de internationale idoler.

Fem minutters virkelig fedt nyt. 70 minutters velspillede og velkendte klassikere. Dizzy Mizz Lizzy leverede som altid en solid oplevelse. Men helt godt nok til den officielle åbning af Amager Bio blev det aldrig.

I Am Morbid kom, så og gjorde lige præcis, hvad man havde forventet. Hvilket var ligeså befriende rart, som det plejer. Vital Remains var aftenens positive overraskelse og gjorde det langt bedre, end man havde håbet på.

Ketzer har på deres fjerde album søgt tilbage til den tidligere vildskab og skabt et glimrende album, som er behageligt fri for alt for tydelig inspiration og lån fra andre bands i samme black metal-segment.

Enforcer spiller heavy metal fra en anden tid, som om det var den tid, og netop derfor fungerer det så godt for dem.

Nirvana-manager Danny Goldberg tager, 25 år efter Cobains død, endelig bladet fra munden og fortæller sin underholdende og interessante version af historien om grungens bannerførere.

På deres andet album leverer canadiske Wormwitch en ret så veloplagt omgang black metal, der vedkender sig klichéerne og både river, flår og rocker hårdt.

Debutalbummet fra finske Aethyrick vinder ikke på originalitet, men på udførelse: En mere end almindeligt vellavet opdatering af det, der gjorde den melodiske black metal interessant i 1990'erne.