Polske Behemoth havde debut på deres nye single fra den kommende plade og gav en koncert på et niveau, som kun er ganske få bands forundt. Wacken blev forkælet.

Døden stikker i alle retninger med messen, synth og bastant riffing ad libitum på Sinnrs debut. Produktionen holder dog sammen på tråden – på godt og ondt.

Bury Tomorrow forsætter med at gøre hvad de er bedst til. Der er både deres force og hæmsko.

Between the Buried and Me har samlet trådene og afslutter 'Automata'-beretningen lige så stilsikkert, som de startede.

I Am Morbid leverede den ene klassiker efter den anden på Metal Magic Festival 2018, og David Vincent førte sikkert et veloplagt publikum gennem bagkataloget.

Metal Cross er kommet op i årene, men det var ikke til at mærke, da de spillede en god koncert på Metal Magic, hvor der også var særlige gæster med på scenen.

De excentriske tjekkiske black metal-pionerer tog Metal Magic med storm og pauker som hovednavn fredag.

Claudio Simonetti's Goblin stak med deres progrock med funk-, fusions- og italo disco-elementer i den grad ud på Fredericias årlige metalfestival. Heldigvis stak de også af.

Selvom Immortal har mistet et ikon og en forsanger og grundlægger, så tordner nordmændene videre og udgiver et stærkt og medrivende album i 'Northern Chaos Gods'.

Der blev moshet godt rundt i krogene, da tre af Københavns mindre punk- og hardcore-navne havde æren af at holde liv i Gloria-scenen torsdag nat. 

Med smil, charme og en positiv attitude klarede Amalie Bruun og hendes orkester sig gennem tekniske problemer under konceptkoncerten ‘Folkesange’, der bød på forhistorisk musik og Myrkurs egne kompositioner – i forbedret udgave.

Touché Amoré leverede endnu engang en koncert i særklasse, og endnu engang takket være Jeremy Bolm, der synes at knuse sit eget hjerte, hver gang han går på scenen.

Celestes udfordringer med mistet bagage og hyret grej gjorde deres midnatsseance mere dyster end vanligt –  overvejende til deres bedste.

Myrkurs danske forbandelse blev endelig brudt, da hun gav en selvsikker og tryllebindende nattekoncert på den scene, hvor hendes livekarriere startede.

Watain malede fredagens sommernat sort med stænk af blod og indsvøbt i ild. Det var en både bombastisk og kaotisk koncert, der i den grad klædte Roskildes program.

Det startede sløvt og endte på sit højeste. Det lykkedes ikke Nick Cave & the Bad Seeds at overgå deres sidste koncert på dansk jord, men bandet beviste alligevel deres værd under sidste halvdel af deres koncert på Orange Scene.

En af årets mest dystre Roskilde-bookinger kunne godt have fortjent mere passende rammer, der vil have tilladt melankolske Chelsea Wolfe at brænde helt igennem.

Madball var det helt rigtige band lørdag nat. Et tiltrængt energiboost, som desværre kun var for de ganske få, der lagde vejen forbi scenen, der var lige så fejldisponeret, som Madball var veloplagte.

The Night Flight Orchestra udfordrer både publikum og sig selv og strækker grænserne for, hvad man kan tillade sig i retrorockens navn videre, bredere og længere ud i rummet end nogensinde før.

Roskilde blev åbnet i en stor røgsky, da Dirt Forge tog en ordentlig inhalering og blæste deres fuldvoksne stoner-metal ud over Rising-scenen.