Det er stille, det er smukt. Det er på grænsen til at være voldsomt kedeligt. Men med den rette fordybelse vinder det smukke, og et rørende og meget personligt album fra frontmand Einar Solberg folder sig ud.

25 år efter Lacuna Coil blev dannet, vender italienerne tilbage med en særdeles velkomponeret udgivelse, der meget vel kunne være den bedste fra kvintettens side siden ‘Comalies’.

Cattle Decapitation, Bloodbath, Der Weg Einer Freiheit og danske Katla levede op til forventningerne på Aalborg Metal Festival og gav lørdagens klart bedste koncerter.

”We're supposedly in f****n' Denmark!”. ”Old Nick” rallede, trommerne hamrede pitten til døde, og Bloodbath lukkede AMF ned med masser af Wacken-klassikere i ærmet.

Der Weg Einer Freiheit var den undertippede spiller lørdag aften, klemt inde mellem to af festivalens headlinere. De mestrede dog opgaven med storladent sortsind som den mere harmoniske modpart til, hvad aftenen ellers havde i vente.

Selvom den kørte på rutinen var irernes metalmaskine velsmurt, og Primordial gentog successen i det jyske med Nemtheanga som det stolte midtpunkt med det fængslende blik.

Horned Almighty leverede på vanligt højt niveau, da spillede på Aalborg Metal Festival 2019 og gav smagsprøver på den kommende plade.

Dopelords stoneropvisning fredag aften var en nydelse og et stilstudie i, hvordan velfungerende rygermetal skal skæres. Desværre varede den alt, alt for kort tid.

Hvorfor Grusom ikke for længst har nået samme anerkendelse som eksempelvis sjælefrænderne fra Bersærk er en gåde. Den fine koncert på AMF gjorde intet for at give os et svar.

Swindler var det skæve indslag på en ellers sort torsdag, hvor bandet hyggede om publikum og leverede en gang knallertmetal, der trak mundvigene op på de fleste.

”Lad fordrukken fortid være fortid” var parolen, da K.K. Warslut holdt sig fra mikrofonen og fokuserede på det, Deströyer 666 nu engang gør bedst – at ralle, bølle og hærge, som var vi havnet i en tidslomme anno 1985.

Michael Gira opløste Swans for to år siden. På bandets nye plade fortsætter han i de bedste sange den opløsning af al struktur og ethvert fast holdepunkt. Resultatet er svimlende og langt henad vejen besynderligt godt.

Vanden Plas har mange kvaliteter, men mangler fortsat det sidste for at rykke op i prog metal-superligaen. De kommer dog tæt på på deres nye album.

Det var på alle måder intenst, da Daughters trynede Loppen med et inferno af støj, sved og en umådeligt udadvendt forsanger. De gendannede Jeromes Dream var langt mere introverte.

Næstved-bandet Cauterizer koger sin dødsmetal op med oldschool-elementer, melodi og groove over lange sange, som tilmed har en lille flirt med det progressive.

Aphyxion er vokset med tiden, og det kunne høres lørdag aften i Aalborg, hvor de sammen med VOLA gav gode bud på moderne dansk metal.

Opvarmningen var overvældende, hovednavnet fulgte trop. En aften i industrialens vold i Aarhus beviste, at servering og setup kan betyde alt for, om en koncert trænger ind under huden på én.

’War Music’ er umiskendeligt Refused og trækker på både bandets egne og punkbevægelsens mest succesfulde virkemidler uden at slå større brød op end nødvendigt.

Michael Schenker har for anden gang på halvandet år samlet gamle venner og har under navnet Michael Schenker Fest udgivet et album. Det er der kommet et habilt udspil ud af.

Jamen, det er jo hele tre ting på én gang: Benni Bødkers 'Den dobbelte grav' er gys med tilhørende tegninger og vinyludgivelse i en uhellig treenighed.