Roadburn-effekten prægede At The Gates, der bød på flere og flere covers og gæsteoptrædener, som koncerten skred frem. Det var en udelt fornøjelse at opleve svenskerne bryde de vante rammer.

Mere! Vildere! Hurtigere! Midnight fik øllene til at glide hurtigere ned, og mindede os om alle de bedste ting i livet, hvis vi da nogensinde var i tvivl.

Myrkur lagde metallen i skammekrogen og dedikerede sig 100% til den nordiske folk-tradition for en stund. Et kærkomment match til Roadburns søgende profil, og en stærk og indfølt start på weekendens strabadser.

De rebelske undertoner, sprudlende, aggressive kompositioner og semi-frustrerende genre-sammenblandinger på Peripherys femte fuldlængdeudgivelse peger mod et alt andet end et roligt og fredfyldt spilt med Sumerian Records

Fordærvs grindcore-debut kræver et åbent sind, men så er den også lige så fængende og charmerende, som den er voldsom og primitiv.

Trods en sanger, der lige skulle synge sig varm, var doom-legenderne Saint Vitus simpelthen godt gammeldags fede onsdag aften i Pumpehuset. Dopelord var til gengæld bedre, end man skulle tro ud fra bandnavnet.

Band-pakken bestående af Lingua Ignota og Author & Punisher var formentlig RMF’s mest modige booking i år. Mens førstnævnte brillerede ved sin fremmedgjorte særhed, nøjedes sidstnævnte med at brillere.

Suffocation er dødsmetal uden de store udsving. Lørdag aften var de hovednavn på Royal Metal Fest 2019 og gav en af deres bedre koncerter i Danmark.

Aarhusianske Tongues leverede en ganske udmærket koncert på Atlas, der viste, at de både kan og vil udfordre black metal med doom og punk. Det var lovende musik.

World War 5 hyggede sidstedagen på Royal Metal Fest i gang med gratis merchandise, solid bøllet dødsrock og glædelige gensyn med flere vigtige personligheder fra den danske metalhistorie.

Der bliver gået til stålet, når Suffering Hour angriber dødsmetallen i progressivt langtidsformat på ’Dwell’, en ep bestående af ét nummer på 18 minutter. Det er vellykket og sine steder decideret catchy.

Riverside vekslede smertefrit mellem det teknisk tunge og det øretæveindbydende catchy, og krydsningen af progressive elementer og melodisk tæft gjorde denne torsdag aften i Rødovre til en af de mere mindeværdige af slagsen.

Fredag aften havde folkemetallerne i Huldre inviteret til afdansningsbal i Pumpehuset. Bandet sagde farvel med et indholdsrigt program og en fest til langt ud på natten

Den canadiske kvartet fejler sjældent. Selvom det indledningsvis lugtede som en af få svipsere, fandt Liam Cormier og resten af ensemblet rytmen og den gode lyd, inden det gik helt galt.

Når staben af devilutionister ikke kunne finde ud af at anmelde et band med en forvokset gul gummiand på scenen, så må man jo i Blastbeast-regi træde til og hjælpe. Derfor kan du nu, meget eksklusivt, læse en Søren Weiss-anmeldelse på Devilution.

Ulmende sortsind og episk storhed dannede et veleksekveret parløb, da Rising og Alkymist i fredags lagde vejen forbi Hotel Cecil og viste hver sin facet af den danske metalscene.

Overkill har sadlet lidt om i lydsiden og fundet en punket charme frem. Det giver mere tryk på heavy metal end den vanlige thrash. Og det virker ret godt.

Et feststemt publikum var aftenens højdepunkt, mens Alestorm leverede en noget rutinepræget optræden. Det viste sig at være nok.

Hatesphere rullede sig ud med en god og varieret koncert, som viste et band, der stadig leverer fuldt ud, selv efter et tocifret antal plader.

Misery Index har stadigt rigeligt med brutalitet, politiske paroler og lyttevenlige ørehængere i sig på deres første plade i fem år.