Opeth lader historiefortællingen være bærende på denne fjortende bedrift. En ambitiøs sværvægter, der åbner nye – og gamle – døre for svenskerne.
Møl satte lørdagens skab på plads, men formåede aldrig at få hele salen til at rykke.
Terrorpys næstfødte er et billede af et band i massiv udvikling. Og et af de bedste danske albums om død og ødelæggelse, året byder på.
Loppen dannede rammen om en koncert med tre gode bands for 150 kroner. Man kan næppe bruge pengene mere fornuftigt, selv om enkelte detaljer trak en anelse ned.
Der var store forventninger til gensynet med Mike Portnoy tilbage bag trommerne hos Dream Theater – og de blev næsten opfyldt.
Devin Townsend slipper endnu en gang ganske godt fra at rode rundt med alle stilarter på sit seneste album.
Couch Slut udfordrede vores følelser, grænser og kvalmegrænse med en kort, knivskarp, unik og voldsom optræden en stille onsdag i provinsen.
Alkymist graver sig dybere ned i skidtet på ‘UnnDerr’, fortsat tungt og modbydeligt dragende som det Alkymist, vi kender.
Thy Catafalque tager os med ud på en betagende tidsrejse på ‘XII’, der både omfavner egne rødder og ser fremad mod lysere horisonter.
D-A-D demonstrerede, at de også kan køre den hjem på stadionrock-manér med flashy visuals, gimmicks og stærke trumfer oppe i ærmet – såsom Peter Jensen bag trommerne!
Som et frisk kvalitativt pust og med et sensitivt mørke gav Blazing Eternity en af årets bedste koncerter på Odense Metalfest 2024.
Paul W. S. Anderson har kun lavet én god film, mens Oranssi Pazuzu har lavet adskillige fremragende plader. Alligevel fører sidstnævnte tankerne hen på førstnævnte. Og på fortabelsen i kosmos.
Marduk leverede en suveræn koncert i Fredericia fredag aften, der kun blev udfordret af lidt lokal geografi og et mikrofonstativ, der drillede forsangeren.
Mangler du det skæve, semi-progressive, men lettere tilgængelige ’core-fix, så er ’From The New World’ en udgivelse for dig.
Ethvert øjeblik, som vi tillagde så megen betydning, er hulemalerier tegnet med kalk, synger Chat Pile, mens de hiver tæppet væk under en.
Fire langstrakte bud på doomy covers af triphop-stamforældrene i Portishead, der støtter et godt formål – give me a reason not to love it!
Livløs er vokset musikalsk og har med 'The Crescent King' udgivet deres stærkeste plade, der ser dem udforske såvel det progressive som den melodiske dødsmetal.
Mens der stadig er godt gang i Amorphis-butikken, så har de tre strengespillere i bandet over de senere år alle fundet tid til et soloalbum. Her anmelder vi bassistens værk.
Skvat og hovedparten af bøllerne fra Stikkersvin er tilbage, nu i Ædel Fetich, og Skvat er blevet stærkere. Som sanger, altså. Jeg vil ikke antage noget, hvad angår biceps.
Dæmonerne bliver frit udstillet i et lyrisk univers, der komplementeres i det musikalske og samlet set cementerer Barks som den grænsesøgende kunstner, hun er.