In Flames og At the Gates var i sprudlende form, da de populære svenskere nedlagde et pakket og udsolgt Vega lørdag aften.
Med inspiration fra Tvivler, Ulver og Napalm Death sparker Syl døren ind til de svære samtaler på den pessimistiske post-punk-plade ‘alt godt’.
Tre generationer af dansk dødmetal tørnede sammen i Amager Bio til en aften fuld af moshpitting og musikalske piskesmæld.
Mandag aften i Lille Vega havde hele pakken: Rendyrket dramatik, svenske Ikea-kopier og kogende skotsk blod.
Fates Warning har i den grad været med til at definere prog-metallen, og det er kun fortjent, at Jeff Wagner har skrevet et helt værk om lige præcis dét bands karriere.
Karin Park sendte os ned i en dyb svensk skovsø med sin overjordiske stemme og sine flotte synth-sløjfer.
Chrome Ghosts ‘House of Falling Ash’ er en ambitiøs anretning og delikat minimalisme er sat til bords over for voldsom aggression – perfekt til metalliske vintersind.
Udånde krænger bogstavelig talt sjælen ud på 'Slow Death – A Celebration of Self-Hatred', der er et studie i vellydende, atmosfærisk black metal.
Der var brand i olietønder og gløgg og joints ad libitum til årets første julefrokost. Og så var der naturligvis black, psych og doom til folket.
Jeg er ikke sikker på, at det er noget for alle. Jeg er ikke sikker på, at det er noget for mig. Men jeg er ret sikker på, at det er vigtigt.
Fem bands, én aften, ét spillested og en masse musikalske oplevelser – primært gode.
Ulcerate gav en opvisning i teknisk dødsmetal, mens det polske hovednavn Mgła leverede en lille sort triumf søndag aften i Pumpehuset.
Danske Empire Drowns har bygget en stærk rygrad over britisk dødsdoom og står stærkt, selvsikkert og skarpt på debutalbummet.
Trods et tumpet publikum fik Rivers of Nihil alligevel givet en udmærket koncert på et udsolgt Stengade onsdag aften.
'At the Gates of Dusk' er en kosmisk rædselsfuld drømmerejse ind i H.P. Lovecrafts mørkeunivers, båret på tonerne af sibirisk post-black metal.
Ud af asken fra SubRosa finder vi The Otolith – en doomet, abstrakt størrelse, der sætter barren højere end de fleste uden at give køb på sjælen.
Devin Townsend bliver bare ved og ved uden, at man kan spore nogen træthed eller fornemme, at inspirationskilderne tørrer ud, men Lightwork mangler måske noget for at skille sig ud blandt de mange andre i diskografien.
Hvis man skal udgive nyt materiale efter 30 års fravær, så bør man gøre det ordentligt, og det formår Maceration heldigvis
Californiske Faetooth kombinerer doom og shoegaze og viser format på deres tunge rejse ind i mystikkens afkroge.
Behemoth og Carcass viste stort format i Forum, hvor aftenens sidste navn Arch Enemy føltes som en våd klud i fjæset.