Clutch leverede en velspillet og introvert koncert med lydproblemer, der dog til dels blev reddet af et fantastisk feststemt publikum.
Monster Magnet var i velspillende og imødekommende hopla, da de på festivalens førstedag fik en stram og psykedelisk og dansevenlig fest smidt ud over scenerampen.
Det var en våd fornøjelse, da amerikanske Every Time I Die ramte Hades-scenen på Copenhell tidligt lørdag aften. Dette stoppede dog ikke metalcore-slænget fra Buffalo i at levere et af deres berygtede liveshows. Tværtimod.
Der var mødt mange frem for at gense Jason Newsted på scenen, og de blev bestemt ikke skuffede. Bassisten gjorde det klart, at han sagtens kan stå på egne ben.
Endelig! Langt om længe kom Illdisposed til Copenhell. Det er det eneste rigtige, og selvfølgelig skal Danmark repræsenteres ved overlegen brutalitet
Parkway Drive satte publikum på plads med en lige højre, mens storsmilende Winston McCall i front spyttede første række i ansigtet med sin aggressive vokal.
Between The Buried And Me forblev stillestående under hele seancen, pånær bassist Dan Briggs, der som den eneste havde overskud til at komme ud over scenekanten.
Gaahl, King ov Hell og God Seed levede op til bandnavnet og såede den ekstreme metalsæd, som fremtidige Copenhell-plakater bør byde på meget mere af, men frustrerende lydproblemer lagde en dæmper på det ellers suveræne.
Alestorm kom, så, plyndrede, kølhalede skeptikerne - og sejrede, da de stolte skotter kastede anker ved Hades-scenen.
Tegneseriesatanisterne i Ghost skuffede fredag på Copenhell. Men det var ikke kun bandets egen skyld; mod sollys og tvivlsom lyd kæmper selv onde paver nemlig forgæves.
Trods kort sætliste fik Trivium, via hits, overskud og spilleglæde, skabt en fest.
Devilution mødte legendariske Soulfly frontmand Max Cavalera i loungen i hans røde bus før deres koncert lørdag aften på Copenhell. Her kan du bl.a. læse, at Max er til både fransk og asiatisk...metal.
Forrygende fransk Copenhell-opvisning satte kritikerne på plads.
Efter en sløv start og en skideballe til publikum kom der endelig liv i koncerten med Dying Fetus.
Det var finsk, fjollet og festligt, da Korpiklaani stod for årets folkemusikalske indslag.
Skønhedsfejl og et småpinligt optrin fra yngre udgaver af Cavalera fik en ellers fremragende begyndelse til at trække i langdrag og blive lidt ligegyldig mod slutningen.
Amerikanske Skeletonwitch havde æren af at åbne Hades-scenen til dette års Copenhell og leverede et solidt show.
Copenhell 2012 er veloverstået. Her kan du læse et lille udpluk af hvad skribent Henriette oplevede af stort og småt. Altsammen bidrog til en uforglemmelig weekend.
At Kvelertak er ved at erobre verden, selv om der synges på norsk, er ganske fortjent, for det er noget af det mest velkomponerede og festlige musik, der længe er blevet lavet.
Det skulle have været cool og weird, Doctor Midnight & the Mercy Cult, men fremstod bare underligt på en lidet underholdende måde.
