Red Fang viste vejen og tog publikum med på en støvet sonisk rejse til en benhård bikerbar i Bumfuck Nowhere.

Sukkersøde serenader og dårlig humor er ikke en opskrift på succes.

Tekniske problemer tog noget af oplevelsen med Ensiferum, men det hjalp paradoksalt nok også.

Exodus passede rutineret butikken og solgte publikum en ganske smagfuld, men også lidt forudsigelig thrash-anretning.

Cannibal Corpse var garant for en solid lille time i dødsmetallens tegn. Veteranerne sprængte ikke rammerne eller leverede sublim festivalkoncert, men der var indlevelse nok, til at det var mere end godkendt.

For Jacob Dinesen handler ALT på årets Copenhell om et enkelt band: Primordial. Her forsøger han efter bedste evne at forklare hvorfor.

Týr præsenterede en blanding af gamle kendinge og nyere materiale og leverede ret komplet billede af, hvad bandet står for.

Obituary beviste på Copenhell, at de er dødsmetallens svar på Iron Maiden eller Slayer. Garant for kvalitet, har et fedt logo, og de afviger ikke fra den udstukne kurs.

Watain giver ikke koncerter. De udfører et ritual. Og det gjorde med et af de sorteste og mest suveræne af slagsen i Copenhells historie.

Supergruppen Kill Devill Hill var et sympatisk og hårdtslående indslag fredag eftermiddag. Men bandet, der inkluderer tidligere medlemmer fra Pantera og Type O Negative, ligner nogle, som har svært ved at finde et nyt og seriøst ståsted i karrieren.

Suicidal Angels løftede ikke opgaven som bandet, der burde have sat fut i festen torsdag eftermiddag. Det endte næsten som en rendyrket græsk tragedie.

Finntroll havde styr på alt, undtagen vokalen, og leverede en fin omgang effektiv polkametal fra De Tusind Søers Land. 

Black Label Society leverede sådan set, men var ikke glohede.

At løfte arven fra Angela Gossow på en scene er ikke nogen nem opgave. Alissa White-Gluz gjorde det dog ganske godt, og resten af Arch Enemy bakkede flot op.

Leif Edlings nye doomprojekt spillede uden bagmanden, men leverede alligevel en mere end godkendt indsats.

Et vellykket nostalgitrip til de glade 90’ere med My Dying Bride blev desværre stoppet før tid.

De hypede psykedeliske stonerrockere Uncle Acid & the Deadbeats fik godt tag i publikum på Copenhell og leverede et tæt sammenspillet trip.

Tom G. Warriors Triptykon var oppe mod dårlig lyd og et lidt vel solskinsramt spilletidspunkt. Men bandets begsorte klasse fornægtede sig ikke.

Clutch leverede en velspillet og introvert koncert med lydproblemer, der dog til dels blev reddet af et fantastisk feststemt publikum.  

Monster Magnet var i velspillende og imødekommende hopla, da de på festivalens førstedag fik en stram og psykedelisk og dansevenlig fest smidt ud over scenerampen.