Den organiserede vildskab og Hyldmars hidsige skrig spillede til UG, da Xenoblight tævede os ørerne fulde med nådesløse moshpits til følge og publikum i deres hule hænder.
Konvent har udmærket sig rundt omkring i landet på mindre scener og på klubber i udlandet. Efter et overvældende åbningsshow på festivalen Copenhell drog kvartetten til Roskilde Festival for at erobre Rising-scenen.
Roskilde Festivals officielle musikdage lægger blødt ud med lidt Ulver, med balletdans og Baby in Vain og herefter to spændende post-rock bands. Men husk at få nok fadøl, inden Power Trip og Carpenter Brut river hul i nattehimlen.
Roskilde Festival kan være så stor og forvirrende, at man glemmer alt om, hvad der er op og ned og ens sande prioriteter i livet. Vi prøver at huske fem aldeles forglemmelige øjeblikke.
Xenoblight bringer moshen, Gullo Gullo og Collider sætter drukhjernen i omdrejninger, og Alkymist sætter den tunge dagsorden, inden festivalen for alvor går i gang på de større scener.
Alkymist og Konvent kommer til at lægge en knusende tung bund for Roskidle Festival, når de spiller under opvarmningsdagene sammen med Gullo Gullo og flere.
Selvom det er småt med metal i dagens bandpakke fra Roskilde Festival, er der stadig guf for det åbentsindede metalhoved. Bring Me the Horizon bliver hovednavn, og kogerne i Cypress Hill lukker Arena.
Roskilde Festival hiver to navne frem, der appellerer til både punks og metalhoveder: Veteranerne fra Converge og de nytilkomne Power Trip, der på hver deres måde angriber crossover.
Roskilde Festival melder sig på banen med de første navne til metalfolket: Thrash-veteranerne Testament og smadder-samarbejdet Full of Hell & The Body.
Også denne Roskilde Festival overlevede fotografen. For at fejre det har han set sine mange tusinde billeder fra festivalen igennem ... og samlet favoritterne her.
Åbningen af festivalpladsen bød op til et væld af middelmådigheder, hvor kun Dark Tranquillity og Nine Inch Nails satte barren højt – og så kunne man grine lidt ad Eminem på vejen.
Roskildes sidste festivaldag var på papiret ret fattig metalmæssigt. Heldigvis gemte der sig gode både kendte og ukendte oplevelser i de mindre hårdslående genrer på festivalen.
Der er ros til Devilutions Roskilde-udsendte skribenter fra Villumsen, der igen sprang urinstøv og fest over og i stedet nød festivalen gennem friske anmeldelser og både fine og skæve Facebook-opslag over den sidste uges tid. Disclaimer: Ananas i egen juice.
Der har været masser af både god og dårlig omtale af de canadiske post-punkere Preoccupations– tidligere kendt som Viet Cong. På Pavilion fandt de ikke deres egen personlighed, selvom leveringen var skarp.
Det var en fejl at sætte Interpol på Orange – de amerikanske post-punkere og indie-darlings har slet ikke den samme tiltrækningskraft som for et årti siden. Et monotont og rutinepræget show understregede den falmende status.
De skotske post-rock-titaner Mogwai omdannede Arena til et overvældende lærred af storslåede cinematiske lydflader og drømmende klange, som lagde et spirituelt skær over festivalens sidste dag.
Selvom man først kommer om fredagen, betyder det ikke, at man ikke kan nå en hel uges oplevelser på én dag.
Der blev moshet godt rundt i krogene, da tre af Københavns mindre punk- og hardcore-navne havde æren af at holde liv i Gloria-scenen torsdag nat.
De legendariske shoegazere og støjpoprockere rundede en både støjet og støvet torsdag af på Arena. Det blev til en koncert, der kvalitetsmæssigt bølgede lige så meget op og ned som irernes lydtryk.
De sene nattetimer blev overladt til De Underjordiske og Fribytterdrømme, der leverede to meget forskellige, men forgrenede sæt.
Ugens top 5
Intet kalder på introspektion som et års on and off armageddon. Med en alder, der nærmer sig en af de runde, er det vel ligetil også at dvæle ved årene, der er gået, hvad der blev af dem, og hvad de er blevet til. Den slags kan godt være farligt, men jeg er i det mindste ikke alene om at dvæle ved min egen dødelighed.
Læs mere
