Roskilde Festival annoncerer flere nye navne, og i den mørke og vrede ende af skalaen er der denne gang fokus på eksperimentalisterne.
I dag offentliggør Roskilde Festival lineuppet til sommerens First Days, festivalens indledende dage, og også i år er der interessante navne for Devilutions læsere.
Roskilde Festival annoncerer i dag en hel stribe nye navne, og også denne gang er der guf for fans af den hårde og mørke rock.
Roskilde Festival offentliggør 25 nye navne til sommerens festivalprogram. En pose blandede bolsjer, der både byder på breakups og breakdowns.
I denne omgang offentliggøres yderligere 24 navne til sommerens program, og der er både noget til dem, der vil feste, og dem, der frydefuldt vil forarges.
Roskilde Festival rører atter på sig med bredden i højsædet – vi kaster et blik på nogen af de vildere indslag i dagens sorte Roskilde-gryde!
Lørdag var en historisk tynd sidstedag på det, der ellers havde været en Roskilde Festival med masser af gode koncerter. Det hjalp heller ikke, at man ved alle scener blev mødt af udmattethed blandt publikum.
Fredagen på Roskilde Festival startede og sluttede med et brag, mens midten blev reddet af godt selskab og en overset spaghetti-bod.
Anmelderen reporterer her fra en torsdag, der bød på sidelæns vindmodstand, men som også bød på fine, indfølte øjeblikke. Og på vabelplaster. Noget af det mindst fine i verden.
Livet er for kort til dårlig metal og trælst humør! Som altid er Devilution lige det sejere, når klokken slår Roskilde Festival.
John Cxnnor og Witch Club Satan viste os en anden side af deres samarbejde og udfordrede sit kernepublikum med en anderledes og potent koncert.
Med venstre knytnæve i vejret trådte det unge riot grrl-band ind på Gaia og satte ild til både publikum og patriarkatet.
The Chisel på Gaia var en påmindelse om, at punk stadig kan være både vigtig, vedkommende og fuld af liv
Med stor teknisk snilde forvandlede Geordie Greep Gaia til et pompøst øvelokale.
Sydkoreanske Bela åbnede porten til dødsriget, men viste ikke vej derind.
To bands fusionerede deres beslægtede, men alligevel væsensforskellige udtryk og gav os en oplevelse, der rystede kødet og sad i kroppen, og i sindet, bagefter.
Sent lørdag tog et træt publikum imod Nine Inch Nails på Roskilde. Reznor og bandet gjorde kun lige akkurat, hvad de skulle, og den ofte tvivlsomme sætliste spændte også ben.
Thou spiller normalt her og der og alle vegne og et vist mætningspunkt er nået på redaktionen. Men med så tyndt et program i den ekstreme ende, tog skribenten sig i at ønske, at de måske ville spille bare et enkelt lille bitte hemmeligt show.
I en regn af konfetti og pyroteknik gjorde Electric Callboy præcist det, alle havde forventet og spillede sig ind i alles hjerter.
Selvom The Hu er sjovt, så er det også uendeligt dumt. Men man kan ikke lade være med at elske det en lille smule – uden at det dog nogensinde kommer til at efterlade sig andre spor end skyggen af et smil.