LLNN lukkede festen fredag med et dejlig højt og interresant show på Gloria, hvis indendørsscene var et perfekt match.

Watain malede fredagens sommernat sort med stænk af blod og indsvøbt i ild. Det var en både bombastisk og kaotisk koncert, der i den grad klædte Roskildes program.

Det startede sløvt og endte på sit højeste. Det lykkedes ikke Nick Cave & the Bad Seeds at overgå deres sidste koncert på dansk jord, men bandet beviste alligevel deres værd under sidste halvdel af deres koncert på Orange Scene.

Selvom Michael Stanne & co. ind imellem har svært ved at finde storformen på plade, så fejler de sjældent live. Eminem prøvede at trække os videre, men intet slår Dark Tranquillity, når de er i deres es, som de var denne aften. 

Mike Patton og Dave Lombardo holdt uforpligtende hof med Dead Cross til kvartettens første danske koncert. Masser af middelmådig hardcore og pauseklovnerier udfyldte den korte spilletid, der alligevel føltes for lang.

Med deres første koncert på Roskilde Festival fjernede Heilung enhver tvivl: De er et af danmarkshistoriens mest interessante og gennemførte musikprojekter.

Oh Sees og Roskilde Festival var det fødte match. Synergien mellem californierne og publikum var helt unik under den timelange og højenergiske midnatskoncert på Pavilion.

En af årets mest dystre Roskilde-bookinger kunne godt have fortjent mere passende rammer, der vil have tilladt melankolske Chelsea Wolfe at brænde helt igennem.

Den første halvdel af Clutchs koncert på Roskilde var ren ørkenvandring, men mod slut reddede Maryland-bandet æren – og publikum festede igennem og skabte en række bizarre circlepits.

På en dag ellers tørlagt for død og helvede var Cabal et tilpas usmukt slag lige i ansigtet – men afbræk fra kompleksiteternes monotoni havde været at foretrække.

Alcabean var blevet vist nåde og fik rykket deres koncert til efter landsholdets kamp – men både forlænget spilletid, tabt straffe og for mange anonyme post-punk-numre gjorde opgaven svær for det unge band.

På trods af, at årets Copenhell havde selveste The Prince of Darkness på plakaten, byder Roskilde Festival alligevel på et langt mere dystert program.

Slægt indfriede de høje forventninger og gjorde, hvad landsholdet ikke kunne. Det ene pletskud efter det andet blev sendt afsted i en offensiv nedslagtning af Rising.

Scour beviste, at det er et band for fremtiden, men også, at der er arbejde forude – og at de mangler en bedre forsanger.

Madball var det helt rigtige band lørdag nat. Et tiltrængt energiboost, som desværre kun var for de ganske få, der lagde vejen forbi scenen, der var lige så fejldisponeret, som Madball var veloplagte.

53 år ingen alder. Det beviste Trent Reznor i front for Nine Inch Nails sent på Roskildes åbningsdag.

Det var alt for varmt inden for i Glorias sauna, og Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs Pigs havde ikke sangene til at fastholde publikum hele koncerten igennem.

Roskilde blev åbnet i en stor røgsky, da Dirt Forge tog en ordentlig inhalering og blæste deres fuldvoksne stoner-metal ud over Rising-scenen.

Til opvarmningsdagene på Roskildes Rising-scene, kan du køre ørerne i stillinge til tunge toner fra blandt andre Slægt, Dirt Forge og Alcabean, inden festivalen for alvor går løs onsdag.

Sidstedagen på Roskilde Festival 2018 er ikke så travl. Men Phil Anselmo kigger da forbi med Scour, Myrkur spiller folkesange, og Madball giver dig en på sinkadusen, inden du kan syre ud med De Underjordiske og Fribytterdrømme.