Lankum spillede sorg og glæde ind i sjælen på hver eneste dansende festivalgæst på Avalon.
English Teacher havde styr på deres musikalske bagland til en interessant koncert, der lovede meget og leverede det meste.
The Armed leverede en overbevisende koncert, der flugtede med festivalånden på et skrækkeligt pinligt tidspunkt.
Myrkur havde ikke held med at sælge varen ved en aldeles forglemmelig og sjælsforladt koncert på Roskilde Festivals sidstedag.
Som altid bød årets Roskilde Festival på masser af gode oplevelser og ikke mindst muligheder for gode skud.
Fredag startede i absolut laveste, stille gear. Men koncertniveauet stampede godt gang i fredagsfesten i sølet.
Generelt var torsdagen en dag med musikalske ups and downs, sol på våd jord og orange følelse.
Endnu en gang bød Roskilde Festival på koncerter, der var så gode, at vi må nævne dem – til trods for at de ikke nødvendigvis er rock, metal eller derimellem.
Mens udvandringen var startet fra Roskilde Festival, leverede Tallah en af årets bedste metal-koncerter for de få, der holdt ved.
Decorticate var et kærkomment spark i ansigtet som tredje akt under Avalon
Onsdag viste Roskilde vejen med et nyt koncept, hvor scenen var placeret i midten af Avalon-teltet – men sikkerhedspolitikken spændte ben for alle former for egentlig intimitet.
Det lykkedes PJ Harvey at begynde sin koncert, lettere forsinket af det passerende uvejr, som måske også havde en effekt på fremmødet foran Orange Scene.
Roskildes publikum udeblev, da Jane’s Addiction debuterede på dansk grund. Det skete med 30 års forsinkelse, og Perry Farrells stemme var halvrusten, men sangene var stadig lige så højtragende og riffene intakt monolitiske.
Kim Gordon stillede skarpt på sit nye solomateriale frem for at skue bagud. Og tak for det.
Ragana var en lige lovligt søvndyssende start på eksperimentet på Avalon
Marius Lucas Antonio Listhrop viste alle og enhver, at man kan komme utroligt langt med den rette attitude og lyst. Længere end hvad man normalt vil forvente fra en rapper og en dj alene.
Otoboke Beaver leverede en solid koncert, men det indendørs format klæder dem bedre, og der gik lidt tabt på den lidt for store Eos scene.
Det var muligvis sent, men der var ikke sparet på positiv norske energi, da Kvelertak gjorde deres for at spille rocken ind på Roskilde Festival 2024.
Det var overvældende, da Julie Christmas lyste Gaia op med sin vidunderlige stemme og sine dybdeborende kompositioner.
Alvvays gjorde et ihærdigt forsøg på at kede et fyldt Arena-telt ihjel, det lykkedes ikke helt – men trist, at guitar-rocken skal repræsenteres af noget så middelmådigt og generisk, når nu den er så sjælden på festivalen, anno 2024.
