Huldre hev den hjem på scenenærvær, deres arrangementer og at være tro mod udgangspunktet.
De virker ukuelige, de gamle drenge i Suicidal Tendencies. Men en kurs mod lidt mere musik og lidt mindre fest havde løftet koncerten.
Det norske kultband med den engelske Duke of Nothing i front kørte den stilsikkert hjem med en rutineret musikalsk rejsning.
At the Gates kom for sent til deres egen fest og nåede ikke igennem porten til dødsthrash-riget, selvom en energisk Tomas Lindberg gjorde sit til for at holde både band og publikum i sving.
Night Fever hev den hjem på musikalitet, selvom scenen og pladsen var lige ved at blive for stor for dem.
SEA var skam imponerende og fik vist, hvorfor de er blevet hyldet så meget på det sidste, da de fredag indtog Pandæmonium. Men musikkens mange stille passager virkede let søvndyssende ovenpå en hård førstedag på Copenhell.
Richmond-drengene Iron Reagan gav torsdag aften på Pandæmonium de fremmødte en syngende lussing af en lektion i knivskarp hardcore/thrash-crossover.
Det amerikanske band A Day to Remember fik æren af at åbne den store scene Helviti torsdag eftermiddag, og de unge fans fik præcis den fest, de kom efter!
Code Orange gav en statisk performance uden nogen tydelig progression trods aggressionsudladning en masse på scenen
Det klædte Ghost at være hovednavn og få spilletid i mørket efter midnat.
Efter to årtier var Body Count tilbage i Danmark. Koncerten var ingen åbenbaring, men Ice-T og slænget sørgede alligevel for et af de shows, der vil stå fast i Copenhells kollektive hukommelse.
De franske økokrigere fløj op fra havets mørke og splittede Helviti fra hinanden lørdag aften i et forløsende, fuldendt metallisk hval-orgie.
Nilkrokodillen har de sidste mange millioner år været en effektiv og brutal dræber, selvom den ikke har udviklet sig. Den britiske udgave er tam og ligegyldig i sammenligning.
Metallens transkønnede heltinde strålede af sejr over sindets dæmoner. Mina Caputo og Life of Agony spillede med sublimt overskud det meste af deres suveræne debutplade 'River Runs Red', men vokalen var gennemgående for lav.
Konkhra gav en udmærket koncert på Copenhell, hvor de både fik luftet ny musik samt en stribe klassikere til deres dedikerede fans.
Tyske Morgoth spillede en udmærket koncert, der trods udskiftning af forsanger stadig mindede om bandets oprindelige lyd med stærk inspiration fra 90'ernes Florida.
End ikke en æggende parade af stramme hits kunne få Copenhells publikum til at feste med Primus. Men det gjorde ikke så meget: Vi, der lod bandet bide sig fast, havde det forrygende.
Butcher Babies har valgt, at fokus ikke kun skal være på musikken, og det skæmmede et ellers udmærket show.
Pretty Maids leverede den vare, som de er kendt for, men det var måske ikke helt det rette til Copenhells publikum.
Ved deres første besøg på dansk grund viste Primordial, at de er hele hypen værd.