Søndag aften på årets ‘Dirty Days of Summer’ på BETA bød på lækkert vejr, god stemning, BBQ, kolde fadøl og masser af thrash!
Høj sol, grillpølser, fadøl og, ikke mindst, tjæretyk sludge fra New Orleans gav en mindeværdig mandag aften på Amager til 'Dirty Days of Summer'
Annihilator har skuffet de sidste par gange, vi har set dem, men fredag aften lykkedes det canadierne at bryde kurven ved at give en energisk og vellykket koncert.
Der var en vis ensformighed over Ill Niños musik, men om de så havde spillet den samme sang igen og igen sættet igennem, så havde de med garanti stadig lavet en kæmpefest i teltet.
In Flames er sikkerheden selv. Ikke bare i musikalsk performance, men også for Wackens arrangører, der med bandet ved, at succesen er hjemme for festivalens kernepublikum. Showet var godt, men bandet kan levere magi, og det fik man ikke denne gang.
Samael slap godt fra et show, der havde programmerede trommer, selvom over 90 % af showet hyldede en klassisk plade, der er indspillet med rigtige trommer. Reaktionerne blandt publikum rakte til både fællessang og crowdsurf under teltdugen.
En velvalgt sætliste og en uventet gæst hev niveauet op, uden at publikum af den grund druknede i et overstrømmende blodbad som håbet
Skindred sikrede en misundelsesværdig pulseren foran Wackens Party Stage, da de leverede lige dele tunge riffs, drum'n'bass, heavy metal, reggae, hiphop... og et enkelt Metallica-cover.
Ingen kommer i nærheden af Obituary, når de er bedst. Det blev cementeret, da de leverede et af årets højdepunkter på teltscenen
Der var fyret godt op under forstærkerne, da Zakk Wylde og band indtog den store Black Stage fredag aften, men koncerten kom aldrig helt op at ringe.
Volbeat havde ikke de store visioner med til deres eneste koncert i Europa i år. Og Michael Poulsen var præget af en sjældent set nervøsitet, der lagde en dæmper på danskerens ellers velkendte format.
100 minutter, der konstant var på kogepunktet med destruktiv pondus. Death Angel skrev sig direkte ind på listen blandt årets bedste koncerter. Flotsam and Jetsam sørgede for kompetent support.
Max Cavalera overlod initiativet til sine sønner og Marc Rizzo, mens han selv tog en rolig dag på kontoret.
Foran 55.000 festglade mennesker forvandlede rocklegenderne Dyrskuepladsen til party i provinsen, men kun momentvis løftede koncerten sig op på det magiske niveau, takket være den altid fremragende Angus Young.
Normalt burde det være en fiasko at have gået i pigeskole i over 30 år. Men det gælder ikke for medlemmerne i Girlschool. Her er der ikke tale om, at man er dumpet – man har bare ikke haft lyst til at afslutte.
Den britiske “hard working man” Steve Grimmet viste, at en engelsk gentleman ikke lægger sig ned for små slag og dagligdagens fortrædeligheder.
Gamle Outrage fra Tyskland overraskede Fredericia med en fin omgang euro-thrash.
Det kan nok være, at lysfesten kyndelmisse – eller på engelsk candlemass – normalt ligger i februar. Men til Metal Magic blev det i den grad en lysfest, da Candlemass leverede en af de bedste oplevelser i festivalens historie.
Tyske Atlantean Kodex leverede deres næsten for letfordøjelige doom/power metal med charme og fællessang på Metal Magic.
De australske dødsproggere StarGazer spillede formidabelt, men var en anelse hæmmet af tidspunktet for deres første koncert på dansk grund.