Solbrud var den oprindelige begrundelse for at lave Bornhell, og de var også det band, der gjorde stærkest indtryk på Bornholms første black metal-festival. Men det var ikke i sig selv nok til at trække folk af huse.
Tre fabelagtige rock- og heavybands på en torsdag aften i et halvfyldt KB18... Der er nogen, der er gået glip af noget.
Devilution er ikke vant til at anmelde stand-up-comedy, men når nu man blev lovet en tur ned igennem metallens historie med det vaskeægte metalhead Andrew O'Neill, så skulle det da tjekkes ud.
De Underjordiske forførte publikum under jorden, da de fredag aften spillede den første rockkoncert i Cisternerne.
The Sword trak fulde huse til genkomsten på Lille Vega, men riff-festen kom aldrig på kogepunktet.
Vi var med på scenen under hele koncerten på Ullevi Stadion i Göteborg, hvor vi bogstaveligt talt var helt tæt på bandet, da de spillede. Det var ikke kun godt.
Publikum og koncertarrangør fejlede fuldstændigt på en aften, hvor tre ud af de fire bands gjorde alt for at skabe en aften i punkens tegn.
Selv når Sunn O))) løsner op, er de verdens tungeste band. Når Attila samtidig er i storform, kan det ikke gå galt.
Jazzhouse blev forvandlet til troldmandens galehus, da Keiji Haino fredag aften leverede en intens to timer lang koncert foran et dedikeret publikum.
Sick Of It All kender ikke til dårlige dage, og det er ingen sag for dem at spille en søndag op, selvom den største overraskelse hos NYHC-veteranerne er, at de har lagt åbningsnummeret til sidst i sættet.
Onsdag aften i Pumpehuset bød på tre bands. Line-uppet startede gennemsnitligt, men endte i klar amerikansk overlegenhed og publikums imponerede måben.
En veloplagt Rob Zombie og hans band fik Store Vega til at slippe bryster og balloner fri i halvanden times metallisk halbal i det muntre horrorland.
Folk var glade, bandet respektindgydende og Judas Priest i den grad værdige som hovednavn på Wacken Open Air, men skribenten var alligevel ikke fuldt ud tilfreds.
Biohazard imponerede på Wacken Open Airs solbeskinnede Party Stage med voldsom sceneaktivitet og gav den så meget gas, at det til sidst på besynderligvis ligefrem blev lidt ensformigt.
Amorphis holdt sig til det oldschool i et velspillet show, der i den grad kiggede tilbage i bagkataloget. Selvom magien fra dengang måske ikke helt kunne nås, så var det professionelt udført, stærkt og medrivende alligevel.
Endelig skinnede solen over Wacken, og Kataklysm serverede den perfekte morgenmad med en god omgang dødsmetal, der virkelig kom ud over scenekanten og satte mudderpølene i bevægelse.
My Dying Bride satsede på det gamle og forenede fornemt den smukke og alligevel til tider grumme musik med den mørke sommernats kølige temperaturer på Wacken Open Air.
Man går aldrig helt galt i byen, når Accept står på scenen og spiller deres klassikere. Men de kørte supporttjansen for Volbeat hjem på rutinen.
Veteranerne gik til stålet med 40 minutters dødsmetal, der virkede som en massiv mur i hovedet på de mange publikummer, der ikke vidste, hvad de var gået ind til.
Som et af de få rocknavne på årets Trailerpark Festival havde de festlige hardrockere i Förtress fået æren af at lukke torsdag nat ned på festivalens Soundvenue-scene. De kom til at arbejde hårdt for hyren.