A Colossal Weekend ‘23: Det fulde program

Endelig er årets program for A Colossal Weekend klar. Pupil Slicer, Vægtløs, Syl, Dirt Forge og en masse andre danske og udenlandske navne er på plakaten.

A Colossal Weekend '23 løfter endelig sløret for det fulde program. Vi har været det igennem med en tættekam, og vi tør godt sige, at det generelt ikke skuffer. Det er det brede udsyn, der præger festivalens bookere og adskillige bands er hentet på den anden side af jorden. Der er dog også plads til de danske og vi ser med glæde adskillige Devilution-favoritter rundt omkring.

Pupil Slicer

Grind, grind, grind. Nej, det er ikke den seneste sigma-male-trend vi taler om, men derimod det britiske band Pupil Slicer, der spiller hårdere, vildere og mere voldsomt end de fleste kan være med til. Det bliver uden tvivl A Colossal Weekends mest brutale indslag, og selvom de også kan finde ud af at spille i et mere adstadigt tempo og snige en smule energi ind, er det voldsomheden og kaoset, der er i fokus.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Vægtløs

Vi har netop lige oplevet Vægtløs på hjemmebane i Aalborg, og det var i den grad en positiv oplevelse. Troels Højgaard udgør en dynamisk og indlevende front til et orkester, der spiller godt og spiller længe (deres sange er forholdvist lange). Hvis du er modig nok til at prøve kræfter med post-metal og screamo, måske endda med et touch af ‘core, så ses vi på gulvet til Vægtløs.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

SYL

Alt, hvad der kan skrives om Syl, er vel nok skrevet på dette punkt. Devilution har hypet Syl, men vi står til regnskab for hypen, for det unge band har vist, at de kan levere - for eksempel deres releasekoncert kort før jul. Musikken er en inderlig blanding af Tvivler, Ulver og et stænk af Napalm Death. Jeg tror ik’, du hører, hvad vi si’r: Kom forbi og se Syl, mens du kan, for alt godt falmer.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

Dirt Forge

Er du til et band, der kan meme og spille atmosfærisk sludge? Så er Dirt Forge nok noget for dig. Trioen, der også er musikalske voksenvenner uden for scenen, har netop udgivet deres andet album. Det er tungt, det er mørkt, og det er normalt også velspillet.  

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

Svin

Svin tager ingen fanger. Eller, det vil sige, man bliver faktisk lidt tryllebundet af at opleve dem, men det kræver, du er villig til at gå på kompromis med dine principper, for Svin går ikke på kompromis med noget som helst.
Det er et solidt, energisk og imponerende tungt jazzspil, trioen lægger for dagen, og der bliver ikke sparet på hverken indlevelse eller intensitet.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.

Norna

Tung, sludgy ‘core, som vi kender og elsker det fra Breachs Tomas Liljedal kombineres med de schweiziske alpers kulde og vindblæsthed på Norna. Det er intenst og hårdt og knusende i sin immensitet. For dem, der går og venter på nyt fra LLNN, er det Norna, man skal kigge efter.  

Tears of Fire

Tears of Fire er et iransk/svensk funeral doom band, der byder på en fremragende crossover mellem mellemøstlige rytmer og absolut ansigtssmeltende metal. Det persiske tungemål anvendes til fremragende effekt og, med fare for at lyde som en kliche fra 1930’erne, mystikken er i højsædet. Vi forudser en særdeles spændende koncert fra dettes bands hånd. Det er monstrøst og ildevarslende.

Codices

Codices er fra London og spiller mathet post-rock med lommeregneren i brystlommen. Der er mange skæve tidssignaturer og besynderlige polyrytmer hos briterne, men melodien er stadig i fokus.
Umiddelbart er det lettilgængeligt, men det bliver stadig mere udfordrende, jo mere man lytter. Som en musikalsk fraktal.

Oxx

Danske Oxx følger ingen regler. De spiller en skamløs avantgarde blanding af mathrock, hardcore, sludge, noise og crust og blæser gerne ørerne af publikum.
Der er ikke nogen nåde, når Oxx spiller og de stiller enormt høje krav til publikum. Tidligere har vi bemærket novicer forgæves forsøge at finde en rytme i musikken. Det findes ikke, og man må overgive sig til støjen.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.

Astrosaur

Sidst vi mødte de norske proggere, der blandt andet også optræder i Leprous, var som opvarmning for hele Norges favoritmusiklærer, Ihsahn.
Og der passer de perfekt ind. Den solide prog-rock med de distortede anslag og det fremtrædende trommespil er medrivende og tilpas udfordrende til, at et mere intellektuelt publikum vil sætte pris på det. Der er dog også lidt tyngde til at ryste mellemgulvet, så publikum ikke bliver fanget i egne hoveder.

Læs seneste koncertanmeldelse her.

Late Night Venture

Late Night Venture er gamle kendinge for mange i det danske metalmiljø og er måske også et af de længst eksisterende, danske post-metal bands.
Deres optrædender plejer at være ganske teatralske og indlevende, og for publikum fremstår de altid både fokuserede og dedikerede. Det er progget og omskifteligt, sine steder minimalistisk, andre steder brusende og stort.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.

Weal

Københavnske Weal udgav sidste år deres fjerde album ‘Undivided’ uden stor ballade. Det er en skam, for deres indie-kantede noir post-rock er værd at stifte bekendtskab med. Der kunne trækkes paralleller til Russian Circles, men Weal står også på egne ben med en umiskendelig nordisk lyd.

Soldat Hans

Roligt og drømmende, er nøgleord for det schweiziske doom-folk band, der nærmer sig det ambiente. Hvis Bohren und der Club of Gore spillede lidt mere i dur, ville det måske nærme sig Soldat Hans. Det er en velgemt hemmelighed, og på last.fm har under 1000 mennesker lyttet til det, så det er en pionerbooking, A Colossal Weekend har præsteret her.

Svarta Havet

Der er til gengæld noget mindre ro i Svarta Havet. Det svenske post-black trækker stærkt på både post-metal og mere hårdtslående hardcore og brillerer særligt på vokalfronten. Den skarpe, skærende og spyttende hæse sangstemme skiller dem ud fra mængden. Særligt over de atmosfæriske passager er kontrasten knivskarp og meget spændende. For fans af både Isis og Lifelover.

InTechnicolour

InTechnicolour spiller temmelig lettilgængelig math rock, der smager lidt af ørken og Queens of the Stone Age. Særligt Tobie Andersons vokaler er helt fremme i lydbilledet, og det ville være nemt at forestille sig bandet varme op for Foo Fighters eller lignende. Det er en klar kandidat til “jeg så dem, før de blev store”.

Where Mermaids Drown

Post-rock med havtema er måske ikke det mest originale koncept i verden, men man tror alligevel på, at lyoneserne mener det meget dybfølt.
Hvor de alligevel lyder anderledes end de fleste er i guitartonen, der spiller sammen med synths i så stærk grad, at det nærmest føles som om man, ja, drukner. Der bliver jagtet crescendoer og når de nås, er det stærkt.

Solkyri

Australske Solkyri udgav i 2020 ‘Mount Pleasant’, og nærmede sig på den This Will Destroy Yous optimistiske version af post-rock, men med næserne plantet endnu dybere i effektpedalerne. Der er håb at spore i musikken og det er nærmest umuligt at være i dårligt humør, når musikken i så høj grad leder tankerne hen mod lysere tidere. Vi håber på, at maj-vejret vil se os nådigt an, når vi når til A Colossal Weekend, så man kan nyde Solkyri til fulde.

Wyatt E

Belgisk doom-metal af den dronede slags, hvor numrene typisk varer et sted mellem 12 og 20 minutter. Når de udsender plader, så er der typisk to numre. Ét på side A og ét på side B. Wyatt E tager sig den tid, der er nødvendig. Her er man ikke bange for at eksperimentere med alverdens instrumenter som saxofon, percussion og alskens effekter. Det er musik til den tålmodige, der gerne venter med lukkede øjne og hører et nummer bygge sig op over tid. De var ikke overraskende på Roadburn sidste år og er nu klar til at give deres første koncert i Danmark.

Sum of R

Med en brutal dualistisk vokal i front, er Sum of R et mere end almindeligt interessant navn på dette års Colossal Weekend. To af medlemmerne af orkesteret figurerer også i Dark Buddha Rising, der tidligere har givet anledning til både dybe panderynker og trippet fabulering fra skribenter på sitet.
Musikken er minimalistisk og dronende, mens vokalen er ekspressiv og overdøvende. Et spændende studie i kontraster.

Poly-Math

Guitarer og saxofoner er de valgte våben, når Poly-Math drager ud, og for lyttere, der ikke har bare en lille smule kærlighed til jazz og eksperimenteren trækker det veksler på ørerne. For alle andre, vil det dog være en energisk og nærmest festlig mulighed for at kunne danse helt uden at kunne holde takt eller bekymre sig om rytme. Det London-baserede prog-band slipper tøjlerne fuldstændig.