Efter 11 lange år er Negative Plane endelig tilbage med et album, der på én og samme tid er råt og primitivt, fængende og progressivt. Og et hovedværk i nyere black metal.

Canadiske Panzerfaust har lagt stilen en smule om, og resultatet er en iltfattig atmosfære, der kvæler alle forsøg på engagement.

Ashenspire bombarderer sanserne med grå depression og glimtvise melodiske håb i et utroligt vedkommende og gribende værk.

Vores første koncert på årets udgave af Metal Magic var knap så stærk, som vi havde håbet på – men trods alt en ridderlig øjenåbner fra det seneste, danske skud fra den sorte undergrund.

Med denne deres blot anden koncert på europæisk grund havde vi et ikke så lidt visuelt drevet, ritualiseret sortmetal-scoop i vente – og selvom vi næppe glemmer Mordskog lige foreløbig, er det nu stadig mere for showet end noget andet.

Hvis ikke du omgående fik lyst til at kaste næven i luften, da Nifelheim endnu engang indtog Metal Magic Festivals hovedscene lørdag aften, så har du slet ikke nok læder i årerne.

Carpathian Forest har efter mange års kunstnerisk tilstand udviklet sig til et hyggeprojekt, der lufter de gamle kendinge i ny og næ uden større kraftanstrengelser.
Det var i hvert fald eftersmagen efter deres Fredericia-visit sent fredag aften.

Cornwall er åbenbart stedet, der skulle give plads til krydsbestøvning mellem hip hop og black metal

Gabestok var taget til Roskilde for at slå ihjel

Robert Johnson solgte sin sjæl til djævelen ved korsvejen for at lære at spille. Vi kan kun gætte, at Morkera har gjort det samme.

Angstskríg tog livtag med Pandæmonium onsdag eftermiddag

Orm fik æren af at lukke og slukke for dette års Copenhell, og det var det helt rigtige valg. Cirklen blev sluttet derude i skoven, hvor Orm fik det sidste ord.

Vreid gav alt, hvad de havde, til sen aftenkoncert fredag på Copenhell. Det var næsten nok.

Med en suverænt syngende King Diamond i spidsen var Mercyful Fates comeback på Copenhell en triumf i natten. 

Mesterlig debut på dansk jord.

Hætteklædte Nyredolk gik på scenen til røg og dystert dronende intromusik. Der er ingen tvivl om, at bandet har styr på mytedannelse og performance.

Spiter sender anmelderen på tidsrejse til en simplere og mere bebumset tid med fuld satanisk kraft.

Vi vidste alle godt, at netop i aften på Ungdomshuset, hvor Solbrud trådte deres første skridt, var noget helt særligt, og det blev det da også. Uden unødig sentimentalitet brød Ole med i bandet med masser af gnistrende tilbageblik til deres tidlige år.

Den længe udsatte koncert med Mayhem blev omsider gennemført, og både band og publikum havde opsparet en masse god, mørk energi, der blev forløst!

Wormwitch-sideprojektet Vital Spirit er et yderst vellykket genresammensurium af et spaghetti western-soundtrack kogt i en pøl af sort metal