Aarhusianske Oxx lægger saxofonen til side for i stedet at fokusere på en støjende metallisk tyngde i et miks af sludge, hardcore og prog. Det er imponerende og potent, men også opmærksomhedskrævende og udmattende.

Mastodons syvende studiealbum overskygges af en udefinerbar musikalsk skizofreni, hvor det er svært at lure, om bandet har haft for store ambitioner eller blot gået efter deres første indskydelser.

Dagen var netop gået på hæld, da Pain of Salvation indfandt sig på Amager Bios scene. Her viste de fin form og fokuserede på det seneste udspil, 'The Passing Light of Day’.

Det var med foden op på monitoren, guitaren op på brystet og et uanstændigt mål af selvtillid, eksil-bornholmerne i Sunless Dawn livedebuterede på fødeøen.

Danmark er med Theory fra Aarhus blevet beriget med endnu et superdygtigt progmetal-band. Første albumudspil varsler en stor karriere for bandet.

Meshuggah var hverken mere eller mindre, end hvad man kunne forvente af dem live, da de torsdag aften gav koncert i Malmø. Det blev en opvisning i præcision, selvsikkerhed og kontrol.

Animals as Leaders er tilbage med endnu en gang sprudlende prog-metal. Denne gang mere tilgængeligt, men desværre også med færre velskrevne kompositioner end på forrige udgivelse.

Devin Townsend udkom i efteråret med en vellykket plade, der samlede mandens mangesidede musikalske udtryk i et enkelt værk.

Meshuggah gav fredag aften endnu en opvisning i deres progressive polyrytmik-metal i et udsolgt Amager Bio. Det var, som Meshuggah altid er live – brillant og rutinepræget på én og samme tid.

"Er du her for Alcest eller Mono?”. Atmosfærisk musik har mange ansigter, og det viste sig, at der er langt fra Frankrig til Japan.

Opeth var i stram hopla, da de mandag aften gav en udsolgt koncert i bornerte rammer. Der var sikre hits på stribe i vellydende omgivelser.

Umiddelbart lyder Katatonia, Agent Fresco og Vola som en anelse besynderlig line-up, men i praksis fungerede disse nordiske bands musik utroligt nok sammen. Spillerækkefølgen var dog langt mindre heldig, især for hovednavnet.

Oranssi Pazuzu leverede en fremragende koncert, og Dark Buddha Rising stenede igennem tirsdag aften på KB18, hvor man kunne få meget metal for meget få penge.

Torsdag aften var Beta reserveret til progressiv metal. Før opvarmningstjensen for Enslaved påbegyndte, havde australske Ne Obliviscaris og amerikanske Oceans of Slumber taget turen til det kolde Danmark, og tak for det.

Blackgaze-pionererne Alcest er på deres femte fuldlængde vokset gevaldigt; bandets karakteristiske eventyrlige atmosfære giver en smuk, nærmest guddommelig lytteroplevelse.

Epica er på bandets syvende album mere symfoniske, progressive, ambitiøse og omfangsrige end nogen sinde tidligere. Det hele bliver desværre en smule trættende i løbet af et alt for langt album.

Lørdagens koncert med King Crimson mindede på mange måder om den, de havde givet dagen forinden, dog med variationer på sætlisten. Der var fremadskuende prog og drum clinic-vibrationer for alle pengene.

Opeth har aldrig lydt så uselvstændige, som de gør på deres tolvte album, ’Sorceress’. Emuleringen af 1970’ernes prog rock fortsætter, men uden den kant og kvalitet, der kendetegner bandets øvrige plader.

Bevæbnet med ikke mindre end tre trommeslagere spillede King Crimson fredag aften deres første koncert i Danmark i 13 år. Det blev en tre timer lang forestilling, som var både højtidelig, overdådig og for meget af det gode.

Queensrÿches optræden på Train i Aarhus var bandets afslutning på deres europaturné. Det burde resultere i en finale med ekstra pondus. Men i stedet var det et halvtræt og temmelig umotiveret band, der gav en utilgiveligt kort koncert.