Max og Igor Cavalera turnerer med Sepulturas 'Roots', som de spiller fra start til slut. Den ramte Voxhall i Aarhus en tirsdag aften. Nostalgisk, men kedeligt.

Dream Evil har været syv om at smede deres fantasiløse sjette album sammen. Fantasien har ikke en gang været stor nok til at finde på et navn til albummet.

Det er en hensygnende rockgud, vi møder på Danzigs første rigtige plade i syv år. Og det er forbistret skuffende, at det skulle komme så vidt.

All That Remains kan overhovedet ikke finde ud af, hvad de vil. Det skifter mellem radiorock og tung metalcore i en sådan grad, at man bliver gal i hovedet af at lytte til det.

Kiss koksede rundt i det som en professionel parodi på sig selv i Horsens.

Seas andet udspil lever desværre til fulde op til klicheen om den svære toer. ’The Grip of Time’ indfrier slet ikke de store forventninger, som bandets debutalbum fra 2014 gav.

Irske Dread Sovereign leverer en udmærket omgang doom på deres anden fuldlængde, ’For Doom the Bell Tolls’. Gruppen med Nemtheanga (Primodial) i front mangler dog et par nuancer mere, før de kan måle sig med doomgenrens bedste.

Hvis man vender ottetallet på langs og derved gør det til tegnet for uendelighed, giver det et indblik i, hvor kedelig Incubus’ seneste udgivelse, ’8’, til tider er.

Mastodons syvende studiealbum overskygges af en udefinerbar musikalsk skizofreni, hvor det er svært at lure, om bandet har haft for store ambitioner eller blot gået efter deres første indskydelser.

Fleshgod Apocalypse var hovednavn fredag aften på Royal Metal Fest og skuffede ikke deres trofaste fans. For udenforstående kunne det godt blive lidt for meget.

For første gang gæstede fransk-østrigske Monument of Misanthropy Danmark. De behøver ikke vende tilbage med deres middelmådige grindcore.

Six Feet Under lever til dels op til titlen på deres nye plade.

Ulver fortsætter med at shoppe rundt i genrer, og selvom turen går til electropopland denne gang, bevarer de stadig en umiskendeligt ulversk kerne.

Doom-kometerne Pallbearer tager et gevaldigt spring nedad med deres tredje og alt for lange album.

Roskildebandet rammer godt og grundigt skævt på deres debut med en black metal, der flirter med både metalcore, dødsmetal og prog.

Der var lagt op til fest – og fest blev der. Men det var på grund af alt andet end musikken, da Trivium indtog Vega sammen med engelske Shvpes og Sikth.

Sexede damer er sexede, og rockmusik er stiv pik. Med det credo er det forstemmende, så usexet en plade ‘Wild Cat’ er.

Ørkenrotten John Garcia har stadig en af rockmusikkens helt stærke stemmer. På sit andet studiealbum under eget navn har han desværre ikke meget andet at byde på end netop sin vokal. Og det er ikke nok. 

Retrorockerne fra Horisont lyder denne gang af rock fra ’75 frem til start-80’erne. Det er en blandet oplevelse, hvor det kan være svært at se igennem referencerne til rockens helt store helte.

Den royale arena skulle åbnes, og til opgaven havde man hyret metallens konger. Det blev dog ikke den succes, det kunne have været. I stedet blev det som en landskamp, hvor angriberen spiller med brækket ben. Det koster kampen, hvis man skal halte sig igennem.