Amerikanske Brutality er tilbage. Det første album siden 1996 er et godt stykke dødsmetal uden så mange overraskelser udover et godt Bathory-cover.
Natjagers debutkoncert var præget af teknisk nedtur, men under den forstyrrende fernis var et band af en kaliber, der kunne stå over for et gennembrud.
Der blev spillet hits på stribe, men også kigget tilbage på rødderne, da Aerosmith mandag aften spillede i Royal Arena. Når det var ringe, var det virkelig skidt, men med Joe Perry og Brad Whitford i folden kan det aldrig gå helt galt.
Den selverklærede tidligere Pink Floyd-mastermind har travlt med at prædike sine holdninger om verdens tilstand. Til dels på bekostning af de vante store musikalske visioner.
Engang fremstod de banebrydende, men på deres første plade i sytten år lyder det gendannede post-hardcore-band mere trygge og tilforladelige, end hvad godt er.
På deres sjette studiealbum går Endless Boogie bevidst efter at sidde fast i den samme rille. Det er dog især, når de nytænker deres særegne slackerskabelon, at de for alvor er bad ass.
Hekse og kællingedæmoner blev taget imod med åbne arme, og förtet er hermed lukket i vanlig smagløs stil. Tak for kampen og øllen!
Forudsigeligheden tager overhånd på en plade, hvor tystheden bliver stillestående. Men når den bliver brudt, er det til gengæld fabelagtigt opløftende.
Efter mange år i mørket gør Rudra sig bemærket med deres nok mest ambitiøse værk til dato. Lidt finjustering af vægtningen mellem det rå og det prætentiøse kunne dog være tiltrængt.
Trods ihærdig indpiskning fra forsanger George Clarke ramte Deafheaven aldrig storformen fredag aften.
Der var dømt ren og skær undergang, da Sumac maste Vega ned under gulvbrædderne i et voldsomt og destruktivt orgie.
Hatebreed var hovednavnet og levede op til forventningerne, men Train var ikke fyldt, og Dying Fetus og Bæst gjorde det lige så godt som hovednavnet.
Pyramaze har med 'Contingent' fået smedet et udmærket album. Men det mangler lige det sidste, for at det for alvor brænder sig fast i hjernebarken hos lytteren.
Nordmændene vandt stort over svenskerne. Kvelertak triumferede i Valby Hallens ellers ærgerlige rammer, mens hovednavnet Ghost leverede en på mange måder forældet optræden.
Arjen Lucassen vender tilbage til science fiction-universet med sit nye, storstilede og højkonceptuelle dobbeltalbum 'The Source', der fortæller forhistorien til hele Ayreon-sagaen. Men selvom historien udbygges, er de narrative og musikalske gentagelser i længden forstemmende.
Aarhusianske Oxx lægger saxofonen til side for i stedet at fokusere på en støjende metallisk tyngde i et miks af sludge, hardcore og prog. Det er imponerende og potent, men også opmærksomhedskrævende og udmattende.
Det er sparsomt med information om soloprojektet Pafund fra Vordingborg, men musikken taler sit tydelige mørke sprog med referencer til norsk black metal.
Finske Peter Hayden har skiftet navn til PH. Navneforandring eller ej: Det Roskilde-aktuelle band spiller stadig sammensat space/post-rock med en naturlig musikalsk snilde.
Demon Head har skabt sig en lyd, der er fascinerende i sin søgen tilbage til tiden omkring den hårde rocks fødsel.
Der var ikke meget kristenrock over det, som der blev præsenteret langfredag på Loppen. I stedet fik vi fire forskellige fortolkninger af amerikansk sortmetal – hovedparten med det atmosfæriske som det bærende element.