Efter tretten år har Forbidden udgivet nyt. Det har været ventetiden værd!
Koncerten var sådan set fin nok, men rammerne var for små til The Kandidates armsvingende musik.
Madballs niende bliver spillet som var hard core opfundet i går.
The Burning viser på seneste udspil, at de er blevet uovertrufne til at skrive stærke sange.
Denne magtdemonstration fra Daath bringer forhåbentlig bandet op fra undergrunden.
Slipknot har udgivet en overraskende vedkommende dvd, som måske deres sidste.
Danko Jones er måske ikke det mest originale, men for satan hvor er det et godt liveband.
Filter har leveret en på godt og ondt middelmådig plade, som derfor ikke er særligt spændende
Death Angel har lavet et hæderligt thrashalbum, der dog mangler vildskab.
Stone Sours seneste er et svært kedeligt album, hvilket ikke gør noget godt for agtelsen af bandets Slipknot-berømte forsanger, Corey Taylor.
Disturbed-maskinen kører derudad, men det kniber alvorligt med ideerne og produktionen.
36 Crazyfists søger nye veje, og leverer deres bedste album til dato.
Accepts comeback album er en overraskende positiv oplevelse, selvom bandet ikke har fornyet sig.
Odenseanske The New Low debuterer med et album, der er bedst når det går langsomt, og som mangler lidt i det hurtige.
Et band som Cannibal Corpse er kontroversielt ude i den omkringliggende verden. Men ikke til en metalfestival.
Selv om Fear Factory på papiret er i orden, er der alligevel noget, der ikke fungerer live.
Despised Icon virkede trætte, og som om det har taget forskud på sin egen bebudede opløsning
Tyske Caliban gav landsmændene, hvad de var kommet efter.
Anvil er et band der har kæmpet for succes i en halv menneskealder, og spilleglæden til trods bliver det nok ikke til mere for det, end hvad allerede er opnået.
1349 skulle sprede kulde og død fra den muntert betitlede Party Stage, men det lykkedes ikke rigtig.