Roskilde Festival kan være så stor og forvirrende, at man glemmer alt om, hvad der er op og ned og ens sande prioriteter i livet. Vi prøver at huske fem aldeles forglemmelige øjeblikke.

Xenoblight bringer moshen, Gullo Gullo og Collider sætter drukhjernen i omdrejninger, og Alkymist sætter den tunge dagsorden, inden festivalen for alvor går i gang på de større scener.

Behemoth er det moralske højdepunkt, Phil Anselmo skal bevise, at han stadig kan synge noget af det gamle, The Armed er bare vanvittige, og Cypress Hill lukker ned og er syyyg' i potten midt om natten.

Misery Index byder på slamdance, Bring Me the Horizon skal spille Orange Scene op, og Baest holder folk vågne til langt ud på natten. Fredagen byder på lidt af hvert for den metalglade festivalgænger.

Anmeldervirksomhed i Danmark skal fortsat være fri og uafhængig. Derfor anmeldes Volbeats koncert på lørdag i Ceres Park ikke af dagbladene eller de toneangivende musikmedier.

Pro-feminismen kom til Copenhell. Selvom metal hverken er mere eller mindre sexistisk end andre subkulturer, har scenen fortsat et problem med macho-bøvethed og manglende repræsentation af kvinder, konstaterer Devilution og Heavymetal.dk i et fælles opråb.

Med kun Pandæmonium-scenen åben er opvarmningsdagen perfekt til at få udvidet sin musikalske horisont og nå hele programmet. Det byder på rock i både alternativt poppet, tung, mørk og overskægget form. Til dessert er der: dødsmetal.

Det bliver festivalens mest imødesete koncert nogensinde, når Tool headliner Copenhell efter 13 års koncertpause. Men torsdagen på festivalen byder også på habil dødsmetal, konfrontatorisk hardcore, dansk doom og lir fra en legendarisk rockguitarist.

Sidste år skulle der en hærdebred tidligere garder til at holde dem fra at ryge i totterne på hinanden over power metal. I år er det, som om Dragejægeren og Stålbrillen ikke rigtig for alvor kan blive uenige om noget på forhånd, når de ser på lørdagens program sammen.

Fredagen er den danske metals triumftog, hvor ikke mindre end seks hjemlige orkestre indtager scenerne, og flere af dem har potentiale til at byde på helt store fester. Det samme gør hovednavnet Slipknot, mens Lamb of God skal prøve at leve op til deres legendariske koncert fra 2012.

Vikingebersærkergang, ansigtsflåning, fællessang og gensyn med provinsvennerne: Copenhells sidste dag byder på både koryfæer, unge håb og nostalgitrip. Og ja, du skal fløjte med på den-der-sang.

Konfrontatorisk, ekstremt, spektakulært, effektivt og aldeles tomt: Roskilde Festival-aktuelle Full of Hell løber med al opmærksomheden, men der er væsentligt mere holdbare ting at komme efter i grindcore for tiden.

Tre dages international hardcore-festival i Ungeren og to dage med thrash i Odense er, hvad ugen har at byde på efter et par sidsteøjebliksafbud.

Albumaktuelle Death Angel headliner Aalborg Rock & Metal, Arch Enemy spiller en udsolgt koncert, og Niklas Kvarforth prøver at tage sig sammen i en ellers metalsvag koncertuge.

Vi går metallisk til værket og undersøger, hvad der er at komme efter på Roskilde-hovednavnets tredje plade fra 1981 – når nu det tydeligvis er efterfølgeren ‘Pornography’, der er deres metalplade.

Man kan altid spille noget med Slayer, fastslår Linda Havanna Hansen. Det kan undre, at folketingskandidaten for Enhedslisten i Sjællands Storkreds ikke har gjort det til sit slogan i valgkampen, for her er noget, vi alle kan støtte på tværs af partiskel.

Mens de andre piger i klassen skrev New Kids on the Block på deres penalhuse, skrev Socialdemokratiets socialordfører Iron Maiden, Judas Priest og AC/DC på sit. Læderjakken er skiftet ud med en blazer, men metallen varer ved.

Der er penge nok i at være scene-veteran til at overvinde de gamle bandfjendskaber. Derfor er der stadig flere 80’er-bands, der i dag turnerer i flere forskellige udgaver. Vi har fundet de dummeste frem.

Når flasken er tom, sidder næverne løst: Nyt Liv gør op med fortiden på den anden single fra debuten ‘Ensomhedens Kolde Kald’, og Devilution har eksklusiv dansk premiere på videoen. 

I Nyt Liv er akkorderne lige så åbne som teksterne, og når omkvædet kommer, kan alle råbe med. Debutalbummet ‘Ensomhedens kolde kald’ er fyldt med desperation, blod og afmagt, men alligevel handler det om at have det fedt med det, man gør.