Den franske keyboardspiller havde både både guitarist og trommeslager til at føje metalliske strejf til de legesyge synthwave-skabeloner. Carpenter Brut befriede os for de sidste tilbageværende festendorfiner i de sene nattetimer.
Power Trip pakkede Avalon til en legendarisk midnatsmosh og viste, at de er metallens nye forenende tronarvinger.
Boundaries' intense mørke blev leveret med tilbagetrukket ydmyghed, og kvintetten vandt på hypnotiske crescendoer, når ikke hyggen tog over.
Collider inviterede med deres musikalske legestue til en hjernevrider af en koncert, der på trods af de snørklede strukturer var en underholdende afrunding på festivalens opvarmningsdage.
Alkymists tunge lydarsenal stod i skærende kontrast til den mere festligt stemte Roskilde-crowd i bagende solskin – men sejrede, hvis man kunne se igennem fingre med omstændighederne.
Den organiserede vildskab og Hyldmars hidsige skrig spillede til UG, da Xenoblight tævede os ørerne fulde med nådesløse moshpits til følge og publikum i deres hule hænder.
Konvent har udmærket sig rundt omkring i landet på mindre scener og på klubber i udlandet. Efter et overvældende åbningsshow på festivalen Copenhell drog kvartetten til Roskilde Festival for at erobre Rising-scenen.
Roskilde Festivals officielle musikdage lægger blødt ud med lidt Ulver, med balletdans og Baby in Vain og herefter to spændende post-rock bands. Men husk at få nok fadøl, inden Power Trip og Carpenter Brut river hul i nattehimlen.
Xenoblight bringer moshen, Gullo Gullo og Collider sætter drukhjernen i omdrejninger, og Alkymist sætter den tunge dagsorden, inden festivalen for alvor går i gang på de større scener.
Alkymist og Konvent kommer til at lægge en knusende tung bund for Roskidle Festival, når de spiller under opvarmningsdagene sammen med Gullo Gullo og flere.
Roskilde Festival melder sig på banen med de første navne til metalfolket: Thrash-veteranerne Testament og smadder-samarbejdet Full of Hell & The Body.
Også denne Roskilde Festival overlevede fotografen. For at fejre det har han set sine mange tusinde billeder fra festivalen igennem ... og samlet favoritterne her.
Åbningen af festivalpladsen bød op til et væld af middelmådigheder, hvor kun Dark Tranquillity og Nine Inch Nails satte barren højt – og så kunne man grine lidt ad Eminem på vejen.
Der har været masser af både god og dårlig omtale af de canadiske post-punkere Preoccupations– tidligere kendt som Viet Cong. På Pavilion fandt de ikke deres egen personlighed, selvom leveringen var skarp.
Det var en fejl at sætte Interpol på Orange – de amerikanske post-punkere og indie-darlings har slet ikke den samme tiltrækningskraft som for et årti siden. Et monotont og rutinepræget show understregede den falmende status.
Selvom man først kommer om fredagen, betyder det ikke, at man ikke kan nå en hel uges oplevelser på én dag.
Der blev moshet godt rundt i krogene, da tre af Københavns mindre punk- og hardcore-navne havde æren af at holde liv i Gloria-scenen torsdag nat.
De legendariske shoegazere og støjpoprockere rundede en både støjet og støvet torsdag af på Arena. Det blev til en koncert, der kvalitetsmæssigt bølgede lige så meget op og ned som irernes lydtryk.
De sene nattetimer blev overladt til De Underjordiske og Fribytterdrømme, der leverede to meget forskellige, men forgrenede sæt.
Nogle gange ramler man ind i noget vidunderligt, når man skal dække et band, man aldrig har hørt om. Dette er ikke sådan en historie.