I år var det meningen, at Roskilde Festival skulle have fejret sit 50 års jubilæum. Festivalens fokus har aldrig ensidigt været, hverken vores hårde rock eller metallen, men de tungere genre har dog altid været stærkt repræsenteret på festivalen. Tag med på vor tidsrejse.

Med Roskilde Festival 2020's komplette program på plads, giver vi jer nu overblikket over, hvem der spiller de enkelte dage. Planlægningen kan begynde.

Roskilde Festival har booket svensk AOR, stilskabende deathcore, russisk bøllehop og hardcore, sludge, stoner og The Strokes. Læs desuden også vores præsentationer af Eyes og Gabestok.

Faith No More spiller en længe ventet genkomstkoncert, bandet bag sangen af ‘Devilution’ støder til, og der er grim og storladen midnatmesse med Orm, Nyredolk og Heathe.

Roskilde Festival gør præcis det, vi for et par dage siden foreslog Copenhell at gøre og booker metal med kvindelige musikere. Lingua Ignota og Svalbard er kommet på plakaten, mens Deftones og Amenra vender tilbage.

Fra B for Behemoth, til X for Xenoblight. Fotografen fik blandt andet et gensyn med Orange, efter flere år uden relevante koncerter på landets mest ikoniske scene.

Converge leverede lørdag aften et behageligt godt liveshow for de fremmødte i Avalon-teltet. Ingen overraskelser, ingen slinger. God, gedigen salemistisk hardcore punk. 

Showet på Gloria-scenen var ligeså mørkt som omgivelserne. Dystert, dunkelt og tungt; Cult Leader fjernede alt lys og gav på mest okkulte vis en uforglemmelig koncert.

Fredagen på Roskilde Festival bød på masser af solskin samt blandede bolcher på Orange. Overlevede skribenten til Baest klokken 02:30?

Ingen plads til skrøbelig maskulinitet: Petrol Girls gjorde opmærksom på, at punk kan noget helt særligt som protestmedie. 

Det var et velspillende La Dispute, der samlede folk af mange genrer i ly for regnen. 

Spiritualized var under hele koncerten alt for langt fra det storladne og alt for tæt på kontrastløsheden. Bandets frontmand Jason Pierce trådte aldrig i karakter, og publikum havde for travlt med at diskutere alt andet end musikken. 

Med dødsmetalvokalharmonier og en trommeslager i særklasse blev der fredag aften leveret et solidt og hårdtslående show fra det amerikanske band Misery Index. Her var både plads til korslagte arme og moshpits.

For vores skribent bød torsdagen beklageligvis ikke på Testament eller triumfer på scenen, men derimod regnvejr, undersaltet veganermad og et inderligt håb om bedre koncerter dagen derpå. 

Med en ellers bragende start virkede det, til at Full Of Hell + The Body torsdag nat ville vise festivalen, hvordan den dybeste cirkel af helvede ser ud. Dog blev det afslutningsvis mere til indersiden af et øvelokale.

Japanske Kikagaku Moyo skabte et magisk musikalsk trip for de få heldige, der lagde vejen forbi Pavilion på den mørke side af midnat.

Engelske Shame var et både energisk og anstrengende indslag som afslutning på torsdagen.

Crack Clouds syv skæve eksistenser fyldte Gloria med et dragende sæt, hvor samspillet og særpræget dominerede.

Amerikanske The Armed kom, spillede og smadrede Pavilion i et vanvittigt hardcore-show med blod i ansigtet, stolekast, skrigende, duellerende vokalister og en stor mand forklædt som en skov, der gav krammere til alle og enhver.

Når man ikke selv kan indfinde sig på Roskilde Festival, så er det jo godt, at der er Devilution-kolleger, som kan, og som ovenikøbet har taget notesblokken og den skarpe blyant med. Villumsen roser kollegernes ordstrøm fra festivalen i denne top 5.