Sort Sol formåede at tiltrække publikum – men bandets forsøgt på at tegne et billede af sig selv som kunstneriske i stedet for folkekære harmonerede dårligt med festivaloplevelsen.
Blåt blod eller ej, d'herrer Kerr og Thatcher startede en skrålende teenagefest foran Orange med masser af showoff og klassisk rockattitude.
Lorenzo Woodrose spillede en blanding af nye numre og danske klassikere, men blev holdt tilbage af Glorias helt elendige indretning.
Det var en knap så intim affære da Lorenzo Woodrose spillede sin anden koncert på årets festival, denne gang med bandet Baby Woodrose.
Of Mice and Men leverede en gedigen fadølsfest med tilpas folkelig appel.
De store maleriske lydbilleder kom aldrig til deres ret for finnerne, men vildskaben kompenserede for kaotisk lyd.
A Day to Remember leverede et fuldstændig forglemmelig koncert på Roskilde Festivals førstedag.
Værket gør den usexede progrock spraglet forførende. Men selv ikke et af landets p.t. klart bedre bands kunne overvinde Rising-scenens forstyrrelser under årets festival.
Sammenlignet med onsdag havde torsdag mere hård rock og metal at byde på. Overordnet set var der flere koncert-smuttere end fuldtræffere, men hvad betyder det, når mægtige High on Fire spiller 'Devilution'?
Det var suverænt at lade Atomikylä lukke den finske aften på Gloria-scenen. Efter mange dage med smat og koncerter var en psykedelisk koncert af den tunge og mørksindede slags lige præcis, hvad der var brug for.
Full of Hell fulgte i grind-kollegaerne fra Pig Destroyers fodspor, da de gæstede Pavilion fire timer senere på dagen. Det gjorde de udmærket, men mistede intensitet i løbet af den lidt for lange koncert.
Det er da meget hyggeligt på Roskilde Festival. Især når solen pludselig finder vej gennem skyerne, og bands som Kellermensch, Anthrax og Neurosis viser format.
Festivalgæsterne var altødelæggende for Oathbreakers forsøg på en ellers fremragende koncert. De ville have haft gavn af et klubshow, hvor både lyd og publikum kan kontrolleres.
Findes der noget bedre efter en uges festivalhærgen end at starte formiddagen med grindcore? Efter 50 minutter i selskab med Pig Destroyer fristes man til at sige nej.
Lørdag nat bød Roskildes lille, eksperimenterende scene Gloria på et virvar af smertelig guitar og ubarmhjertige trommeslag, da det finske post-metalband Mr. Peter Hayden lagde vejen forbi scenen med deres landefrænder Atomikylä og Oranssi Pazuzu.
Atmosfærisk black metal som baggrundsmusik for Rød Stues skødesløse Bazardi Breezer-fest var en nitte. Den lalleglade fest ødelagde musikken, da islandske Auðn søndag aften spillede på Rising.
Primalskrig, koklokke og harpesoloer skal ikke undervurderes. Det skal den højere musikalske enhed dog heller ikke, og uden en større mening med galskaben forbliver Svin desværre et eksperiment for eksperimentets skyld.
Der var variation og højspændt energi lige fra ”morgenstunden” på Gloria. Det var en både opkvikkende og spændende koncert, der startede en ellers lidt sløj fredag godt ud.
Selvom Trap Them er et cool og credible band, lykkedes det dem aldrig at forløse koncerten på Roskilde Festival.
Der var tryk – for meget tryk – på Aaron Beams bass, da Red Fang gæstede Avalon som et af onsdagens eneste metalbands. Det dundrende og bastunge lydbillede resulterede desværre i en langstrakt og monoton fest.