Til opvarmningsdagene på Roskildes Rising-scene, kan du køre ørerne i stillinge til tunge toner fra blandt andre Slægt, Dirt Forge og Alcabean, inden festivalen for alvor går løs onsdag.
Sidstedagen på Roskilde Festival 2018 er ikke så travl. Men Phil Anselmo kigger da forbi med Scour, Myrkur spiller folkesange, og Madball giver dig en på sinkadusen, inden du kan syre ud med De Underjordiske og Fribytterdrømme.
Fredag kan du tage lidt Skeletonwitch ind med morgenmaden og tjekke Mike Pattons Dead Cross, Nick Cave og Myrkur, inden Watain og LLNN til sidst får festivalen til at gå helt i sort. På den gode måde!
Roskilde Festivals andendag byder på alt fra Stone Sour over Chelsea Wolfe til Heilung og Boris/Merzbow, mens der bliver sluttet af med en tretrinsraket af dansk hardcore: Nyt Liv, Motorsav og Ond Tro.
Roskilde Festivals første officielle dag er den korteste og samtidig den med færrest hårde toner. Men lidt Dark Tranquillity, lidt stoner-rock og ikke mindst Nine Inch Nails kan det da lige blive til.
Roskilde Festival føjer fire metalnavne til programmet. To navne, der var med til at forny metal i 90’erne, kommer i en ny og en gammel konstellation, og så er der nævepumpende black og introvert postmetal til feinschmeckerne.
Skæg, skønsang, punk og Anselmo. Fire nye navne til Roskilde Festival 2018
De tre første navne til metalfolket på Roskilde Festival 2018 går fra det, der egentlig ikke er metal, men appellerer til metalfolket, over det, der rækker langt bredere ud end metalscenen, til de allermest true af de true.
En historisk svag Roskilde er overstået. Sjældendt har der været så langt i mellem snapsene - både musikalsk og fotografisk. En jammerlig ørkenvandring - i mudder.
Efter et par dage med sløve koncerter havde man om fredagen brug for gode musikoplevelser til at holde ens brugte krop og våde tøj oprejst. De rigtig gode musikoplevelser måtte man dog vente til lørdagen for at få.
Sort Sol formåede at tiltrække publikum – men bandets forsøgt på at tegne et billede af sig selv som kunstneriske i stedet for folkekære harmonerede dårligt med festivaloplevelsen.
Blåt blod eller ej, d'herrer Kerr og Thatcher startede en skrålende teenagefest foran Orange med masser af showoff og klassisk rockattitude.
Lorenzo Woodrose spillede en blanding af nye numre og danske klassikere, men blev holdt tilbage af Glorias helt elendige indretning.
Det var en knap så intim affære da Lorenzo Woodrose spillede sin anden koncert på årets festival, denne gang med bandet Baby Woodrose.
Of Mice and Men leverede en gedigen fadølsfest med tilpas folkelig appel.
De store maleriske lydbilleder kom aldrig til deres ret for finnerne, men vildskaben kompenserede for kaotisk lyd.
A Day to Remember leverede et fuldstændig forglemmelig koncert på Roskilde Festivals førstedag.
Værket gør den usexede progrock spraglet forførende. Men selv ikke et af landets p.t. klart bedre bands kunne overvinde Rising-scenens forstyrrelser under årets festival.
Sammenlignet med onsdag havde torsdag mere hård rock og metal at byde på. Overordnet set var der flere koncert-smuttere end fuldtræffere, men hvad betyder det, når mægtige High on Fire spiller 'Devilution'?
Det var suverænt at lade Atomikylä lukke den finske aften på Gloria-scenen. Efter mange dage med smat og koncerter var en psykedelisk koncert af den tunge og mørksindede slags lige præcis, hvad der var brug for.



