Efter otte års ventetid er Cretin tilbage med kedelig proto-grind.
Pig Destroyer hiver tungt legestue-arrangement frem fra gemmerne.
Obituary har både formået at forny sig og forblive det samme sted med 'Inked In Blood'. Albummet blevet til på innovativ vis og med nye bandmedlemmer. Musikken er dog omtrent, som vi kender den.
Endnu en dyster og velafrettet eksplosion af tung lyd fra Inter Arma, der nærmest i tilfældighedens navn udgiver en fem år gammel skitse som ét langt nummer.
Richmond-drengene vender tilbage med et værdigt bud på, hvordan crossover anno 2014 skal lyde.
Som man nærmest kunne have sagt sig selv, er den 8. studieplade fra koncertaktuelle Yob et obligatorisk must-have for alle med doom i blodet. Det er muligvis ikke bandets bedste plade, men til gengæld er den langt bedre end det meste andet inden for genren.
Amerikanerne kan også spille black metal. Black Anvil udsender deres tredje album 'Hail Death', hvor de viser, at de både har styr på og tør udfordre genren.
Nothing har netop spillet på Roadburn Festival og albumdebuterer med en støvet og drømmende plade, hvor de med stoisk ro burde fjerne blikket fra skoene og skue ud over den rockverden, de er en del af.
Nux Vomica har udsendt en plade, der fusionerer et hav af genrer på deres helt egen kompromisløse facon og efterlader lytteren i trance. Anbefalelsesværdig!
‘Whales and Leeches’ forsvinder i et hav af genrefæller, på trods af at det er den ægte sludge, der imponerer.
'Live At Maida Vale' er ikke nogen revolutionerende liveudgivelse, men der er måske andre grunde til at have den i samlingen.
På deres anden fuldlængde tager koncertaktuelle Windhand et solidt og klassisk greb om doom metallens nosser og beviser, at de er et af de klart bedre spillende bands i genren i dag.
Andet album efter Exhumeds lille pause forventes ikke at tilfredsstille de gamle fans. Men måske nogle nye hopper med på vognen i stedet.
Serpentine Path har en superfed lyd og egentlig også stil, men det bliver en kende mørkt for at være mørkt nogen gange, og så savnes nuancerne.
Weapon er ude med deres tredje udspil, der bliver det første under kniven hos Devilution. Operationen går godt, og canadierne sendes levende tilbage til den mørke verden.
Finnerne i Hooded Menace har tidligere gjort det i endnu lavere BPM'er, men debuten på Relapse er nu stadig dybt forankret i doom-genrens møjsommelige fremmarch.
Baroness udgiver et skuffende og ringe dobbeltalbum, som med sit overload af poppede, banale godnatviser dog bør tale til et bredt publikum.
Der er gået mange år siden Spawn of Possession sidst udgav noget, men nu er bandet tilbage og det måske en tand mindre brutale, mens de musikalske evner til gengæld synes at være taget til.
General Surgery opstod som et projektband helt tilbage i 1989 men pga. lang tid i hi, så har gore-grindernes kun sin tredje fuldlængde på vej og udfylder nu ventetiden med en opsamling.
Roadburn-aktuelle Christian Mistress er det uoriginale bekendtskab værd. Deres andet fuldlængdeudspil, 'Possession', er sexet, semiokkult 80’er-metal tilsat masser af langtidsholdbare riffs.