August Burns Red er uden tvivl nogle af de tungeste drenge inden for metalcore-genren og professionelle til fingerspidserne. Og det var da også det, man kunne opleve på årets Copenhell – på godt og ondt.

Skal det være festligt og gak og løjer eller tung, ond metalcore? Caleb Shomo og resten af Beartooth ved det umiddelbart ikke selv. Fredagens koncert på Pandæmonium pegede i alle retninger og var et stilforvirret mismatch.

Forsanger Chris Barrettos frembrusende adfærd og høje humør formåede at rede briternes koncert fra den rene elendighed. 

Rival Sons var kompetente som musikere, men det var den fænomenale vokalist, der reddede æren for bandet, der føltes som det gode rockband, der gør alting lige efter bogen, men alligevel har svært ved at skabe noget mindeværdigt

Har den nordiske kulturarv på noget tidspunkt været taget til gidsel af onde magter, tog Bersærk den lørdag aften tilbage og gav den til hedningene på Copenhell.

I’ll Be Damneds var den helt rigtige morgenvækning på Copenhells sidste dag, for det blev en fest, og bandet viste igen, at de er skabt til at spille live.

Atter ramte kadaveret fra Tyskland som et massivt og velspillende band, men vor anmelder mener, at der var et enkelt skår i oplevelsen, hvorfor den vante topkarakter til bandet må udeblive.

Dark Funeral gav publikum ved Pandæmonium en udmærket omgang svensk black metal, der manglede et lille drej på volumenknappen for at være blevet rigtig god.

Decapitated kørte for meget på rutinen på Hades. Forsangeren var bedre til at kommunikere til publikum med sine hænder end med stemmen, og det var en skam.

Med hjælp fra Bersærk og Anders Bøtter gav Helhorse en underholdende og medrivende koncert på Hades, hvor publikum i den grad deltog i festen.

Hollandske Epica kæmpede lidt med sig selv. Det betød, at det aldrig blev helt godt i bandets første besøg i Danmark, da de gav koncert på Copenhell.

Grusom strålede om kap med solen, da de svendborgensiske syrerockere svedte igennem på karrierens hidtil største scene.

Converge ætsede Pandæmonium med et aggressivt og effektivt syrebad med den fineste kaotiske hardcore.

Islandske Sólstafir fik med en strømafbrydelse en alt for brat afslutning på en stærk musikalsk oplevelse fra et band, der virkelig havde hele pakken som rockband.

Den hårde opgave med at åbne andendagen på Copenhell 2016 havde Grumpynators fået, og selvom der blev spillet solidt i et insisterende uptempo, så nåede bandet desværre ikke rigtigt ind under huden på andre end de første par ivrige rækker tilskuere.

Bombus stod for en dygtig levering af den klassiske heavyrock på Pandæmonium-scenen lørdag.

Festen var sikker på Helviti med dansabel keltisk punk fra Dropkick Murphys, der leverede et godkendt show. Men det formåede ikke at imponere helt derud, hvor man overvældes.

Der var potent power metal på Hades-scenen, da Blind Guardian rettede op på en gammel fejltagelse.

Vikingerne i Amon Amarth var lidt for længe om at komme i gang i det tidlige fredagsshow på Copenhells hovedscene.

Red Warszawa skulle igen tage den sidste fornuft ud af folk, da Copenhell lakkede mod enden, og det gik omtrent som planlagt.