Marduk leverede endnu en formfuldent koncert på Royal Metal Fest 2016, hvor de satte en tyk streg under, hvor gode de i virkeligheden er live.
Påtaget storladent, svulstigt følelsesbombarderende og en håndfuld helt umuligt ringe sange. Baroness er ikke ligefrem blevet bedre med årene. Det var de heller ikke torsdag aften i sidste uge, hvor de besøgte Lille Vega.
Artillery indledte turnen for 'Penalty by Perception' på Bornholm, og selvom de aldrig er blevet så kæmpestore som nogle af deres samtidige thrash-kolleger, kan de stadig eje en club for en aften.
Supportbandet Cattle Decapitation stjal publikum fra Suffocation, som til gengæld leverede overlegen rutine i Pumpehuset. De tre resterende supportbands stjal til gengæld alt for meget af publikums tid.
Attila bliver ofte lagt for had. Med god grund. De er elendige. Så meget, at det blev helt charmerende at opleve i Vega, hvor de opvarmede for de populære Hollywood Undead, der leverede en underholdende koncert.
Trods et sølle tirsdagsfremmøde løftede Hexvessel sangene fra deres seneste, lidt skuffende album op i skyerne.
Amerikanske Deafheaven er et af de absolut bedste og stærkeste livebands, den brede metalscene har at byde på. Punktum. Det fik dog Myrkur til at virke endnu mere grøn, end hun egentlig er.
Lede lussinger fra den gamle metal-skole, da kult-legendariske Exodus gæstede et trekvart fyldt Lille Vega tirsdag aften.
Fra klassikerne til krudtet fra sjældenhedens kammer på en historisk aften i London. Machine Head leverede en maratonkoncert – karrierens længste – uden at tabe pusten i tre vanvittige timer.
Lørdag nat fik vi speedet underholdning fra fynske Encyrcle, overlegen sort magi fra Slægt og dyster, groovet retrofest med Demon Head uden de store overraskelser. Bedst var to solide hjemmebane-præstationer.
Monster Magnet med karismatiske Dave Wyndorf i front spillede for et velbesøgt Pumpehuset, og endnu engang fik man bekræftet, at de er blandt stonerrockens mest stabile leverandører, når det omhandler psykedelisk og tung rock.
Der er ikke meget hype omkring den tidligere guitarist i Guns N’ Roses Gilby Clarke længere. Men det så nu ikke ud til at tynge ham særligt meget under koncerten på Godset i Kolding.
Dream Theater er desværre ved at udvikle sig til det monster, som næsten var ved at være den progressive rocks selvmord for 40 år siden. Lørdagens forestilling – for en livekoncert var det ikke – i Vejle viste bekymrende tegn på gentagelse af fortidens fejltrin. Men flot var det.
Kun aftenens hovednavn formåede at spille et brag af en koncert. Des bedre Tesseract spillede, des tydeligere var det, hvor uerfarne The Contortionist stadig er.
En angiveligt udsolgt Baltiska Hallen i Malmø på en torsdag aften var langt fra den ideelle venue til to stærke svenske navne, men Ghost formåede på eksemplarisk vis at hæve sig over dårlige koncertrammer og -forhold.
Italienske Zu blæste hovedet af publikum på Loppen, men var næsten for imponerende og komplekse. Danske Distortion Girls leverede lummer og hypnotiserende støjrock som opvarmning.
De ukuelige jyder i Lipid trodsede et trist fremmøde og fyrede den forrygende af med både nyt og gammelt hårdtslående thrash. Electric Hellride stod for support med en masse nye numre, der vidnede om et band på vej i rette form.
Cancer Bats fortsatte perlerækken af koncerter på dansk grund, da de i torsdags gav et tætpakket Beta en lektion i canadisk ultra-energi.
Lad det være sagt med det samme, så der er lagt op til kamp: Toto spillede sgu en god koncert, da de gæstede Danmark med en enkelt optræden i Aarhus den 15. februar 2016.
Koncerten på Forbrændingen var en tiltrængt påmindelse om, hvorfor det er en dårlig ide at misse Hatesphere live. En lidt magelig indstilling fra både det fra- og tilstedeværende publikum vidnede om, at glemslens slør havde nedsænket sig. Man har jo set det hele før, ikke?