Islandske Sólstafir fik med en strømafbrydelse en alt for brat afslutning på en stærk musikalsk oplevelse fra et band, der virkelig havde hele pakken som rockband.
Shinedowns narrefisse-tilgang til koncerthvervet tog udgangspunkt i vedholdende flufferi i form af hoppe- og råbesekvenser, der på nogle punkter passede fint til en festivalkoncert, men i længden bare var irriterende. Ligesom musikken.
I foromtalerne skrev vi, at The Struts ikke var noget dårligt valg som opvarmning for The Rolling Stones for blot to år siden. Det var en underdrivelse af de større. Et mere charmerende band er sjældent set.
Det sidder i maven længe efter. Visheden om at have oplevet et musikhistorisk øjeblik, der mejsler sig ind i hukommelsen i lyd og billeder.
Aarhus blev aldrig til Sin City. Men Axl Rose beviste sit værd i front for AC/DC, der leverede en meget svingende koncert med overraskelser, højdepunkter og knas i maskinrummet.
Muse leverede en visuel oplevelse ud over det normale. Bandets i forvejen farverige lydside er aldrig blevet leveret så visuelt flot og indlevelsesrigt, som den blev onsdag aften i Forum.
Alt er ved det gamle hos Kvelertak, og så alligevel ikke. De genopfinder sig selv ved at hive klassisk rock ind i deres pumpende punk/metal-hybrid, men de gør det også uden at rykke sig synderligt.
Chris Cornell fortolkede flot egne og andres sange i Musikkens Hus i Aalborg. Publikum fik både Prince, John Lennon, U2, Metallica og Bob Dylan udover de forventelige sange med Audioslave og Soundgarden.
De Underjordiske viste til fulde deres store potentiale, da de unge syrerockere i fredags underholdt et næsten udsolgt Pumpehuset med en meget velspillet og medrivende koncert
Iggy Pop var en suveræn kaospilot, men bandet spillede for pænt og for kontrolleret Kristi Himmelfartsdag i Falconer Salen.
På deres andet album udvider Purson deres i forvejen brede lyd, mens de nedtoner gotikken og den doomede rock. Modsat bliver der skruet op for poppen og de 60’er-psykedeliske elementer. Resultatet er en forførende forestilling af et kalejdoskopisk teatershow.
'Forward in Reverse' er snarere en genopstandelse end et comeback.
Det lader til, at ‘Victorious’ er et album, der er blevet smækket sammen af særskilte og vilkårlige sange. Nogle indeholder en snært af den klassiske Wolfmother-feeling, mens andre kunne spares helt væk.
Det var en sløv omgang – omend stadig en nostalgisk fornøjelse – da den texanske syrerocklegende Roky Erickson gæstede Pumpehuset en tirsdag aften i april.
Ecstatic Vision leverede klassisk psych for et søndagsbegejstret Afterburner-publikum.
På Roadburns første dag lukkede canadiske Black Mountain festivalens Main Stage med et godt gammeldags brag af en imponerende rockkoncert.
De havde ikke taget den dybe skål med, men den britiske trio var mere autentiske end de fleste.
Gentlemans Pistols forenede et let humør med en musikalsk denimstørrelse, der bulede ud de helt rigtige steder. Briterne var ikke til at skyde igennem!
Tau Cross med Rob Miller i front greb publikum ved kraven, da de tidligt lørdag aften på Main Stage gav deres hidtil eneste europæiske koncert.
Zakk Wylde tager et over 20 år gammelt projekt frem igen og kæmper hårdt for at vise en anden side af sig selv.