Sons of Death Valley, der trods navnet stammer fra hjemlige breddegrader, udforsker både blues og country, men gør det så metallisk, at det er svært at sætte en finger på det.
Toxic Holocaust har travlt og når ikke meget andet end at smadre løs på deres femte udgivelse, men det fungerer.
På svenske Science of Demises andet album finder man dubstep og dødsmetal, og den ide er ikke så dårlig som man kunne frygte - men heller ikke så godt, som man turde håbe på.
Indiske Djinn and Miskatonic udfordrer sig selv med unødvendigt mange genre- og stemningsskift.
Fra Uzghorod i Ukraine kommer et overraskende godt bud på, hvordan man skærer power metal.
Feared fra vort svenske broderland spiller fin dødsmetal, men de er klart bedst, når de bevæger sig uden for genrens vante gænge.
Sage's Ritual er en mindre vellykket dragejagt, som dog bør tilfredsstille elskere af guitarhelte.
James LaBrie er kendt som forsanger hos kongernes af den progressive metal, og bedømt på hans soloudgivelse, er det godt at han har fundet sin levevej i Dream Theater.
Black Hawk har hverken held med produktion, sangskrivning, instrumentale talenter eller energien - men de har fundet på en fin albumtitel.
Devin Townsend lyder for godt til, at et live-album i sig selv har en berettigelse, hvis man ikke får billederne med.
Kylesa formår at jonglere med mange stemninger og udtryk uden at miste orienteringen.
Lagerloudz føjer intet nyt til glamrocken, men det gør det i virkelig god stil - og respekt for det.
Running Wild kan ikke skjule, at den smukke fortid til trods, er det en synkende skude, som burde have trukket bundproppen for længst.
Flittighed og gode melodier til trods har spanske Dark Moor ikke formået at skabe et vedkommende og potent værk.
En solid toer fra Battlecross får ros med på vejen, men også skæld ud, fordi bandet ikke gør mere af det, de er bedst til.
Det ukrainske projekt Orchestre de Trenos er en mystisk, men ikke særlig god omgang eksperimental-metal.
Ruslands DruknRoll står bag en ordinær omgang heavy metal fyldt med dårlige ideer.
Valient Thorr er et af de mest forrygende live-bands, og det beviste de igen på Beta i torsdags, der var en fest for fans. Og udmærket for de mere beherskede tilbedere.
De progressive veteraner Queensrÿche er efter en uoverensstemmelse endt med en af de mere tåbelige skilsmisser i rockhistorien, og det har betydet to plader fra forskellige kunstnere - men under samme navn. Vi anmelder begge samlet.
Devilutions Dragejæger er rejst mod nord for at besigtige fjeldboernes evner til at gå jagt.