Pretty Maids' musik har altid været en blanding af det tunge og det bløde. Men på ’Kingmaker’ er det lige før, blandingen bliver for blød.

Hardline bringer med albummet ’Human Nature’ minder frem om tiden, lige før grungen overtog rockmarkedet.

Testament er tilbage med deres første album i fire år. Det er et rigtig godt album, men uden de helt store, uforglemmelige sange.

Tyketto er tilbage med deres andet album efter den seneste gendannelse i 2008. Og bandet har så sandelig stadig fornemmelse for den melodiske amerikanske hard rock.

De gamle NWOBHM-pionerer Tygers of Pan Tang er klar med bandets 12 album. Det indeholder flere gode sange, men der er desværre også overflødigt fyld.

Skálmöld har af uransagelige grunde fået en ganske ufortjent succes. Bandets seneste udgydelse med det herligt kapable navn ’Vögguvísur Yggdrasils’ giver dog ingen nye argumenter for bandets gennembrud.

Epica er på bandets syvende album mere symfoniske, progressive, ambitiøse og omfangsrige end nogen sinde tidligere. Det hele bliver desværre en smule trættende i løbet af et alt for langt album.

Hvis Joe Lynn Turner stadig skærer tænder i skuffelse over, at han ikke fik del i Ritchie Blackmores nylige gendannelse af Rainbow, så skjulte han det godt på intimscenen i Fredericia. Her virkede han bestemt til at være i fint humør.

Airbourne er i den grad blevet beskyldt for bare at være et AC/DC-ripoff. Det vil garanteret også være tilfældet med det nye album ’Breakin’ Outta Hell’. Men helt skidt er det nu ikke.

Delain har netop udgivet bandets femte album. Et album, der på nydelig vis fastholder bandets høje niveau inden for den mere poppede gren af den melodiske og pompøse symfoniske goth metal.

Danske Meridian er klar med bandets andet album ’Breaking The Surface’. Det er der kommet meget god musik ud af, men bandet synes desværre også at lide under en manglende klarhed over, hvilken stilart det vil satse på.

Queensrÿches optræden på Train i Aarhus var bandets afslutning på deres europaturné. Det burde resultere i en finale med ekstra pondus. Men i stedet var det et halvtræt og temmelig umotiveret band, der gav en utilgiveligt kort koncert.

På en usædvanligt varm septemberaften gav Nickelback koncert i Boxen i Herning. Det var langt bedre end frygtet og forventet.

På Franklin Zoos andet album bevæger bandet sig med sløve bevægelser væk fra den metalliske rock og over i en fladtrådt alternativ rockniche.

Black Swamp Waters første fuldlængealbum er ganske habilt. Men kvaliteten af sangene svinger fra det middelmådige til det rigtig gode.

Norske Jørn Lande og dennes signaturband Jorn har udgivet et album med udelukkende coverversioner, hvoraf en række af sangene har deres ophav i den mere traditionelle rockmusik. Det har ikke været besværet værd.

Evergreys tiende album er ganske fornuftigt. Men det mangler lige det, som ville gøre det til et rigtig godt album.

Vi har valgt at tage imod Metallicas nye single ved at lade størstedelen af redaktionen minianmelde nummeret. Anmeldelserne er skrevet uafhængigt af hinanden – men der breder sig alligevel stor enighed. Læs selv.

Blues Pills andet album ’Lady in Gold’ lever desværre slet, slet ikke op til de forventninger, som debutalbummet fra 2014 gav.

Hammers of Misfortune fra San Francisco er noget af en underlig størrelse. Bandets musik stritter i alle retninger, men det er bestemt interessant at være i selskab med dets mangefacetterede musikalske udflugter.