På bandets 3. album viser italienske Godyva særdeles sikre takter inden for gothic metal-genren - tilsat et ordentligt skud power og prog metal samt lidt pop.
Christopher Bowes har for en tid kastet anker for Alestorms piratskib og er gået i land på Skotlands kyst, hvor han med sit nye ’heroic fantasy power metal’-band Gloryhammer udkæmper en heroisk kamp sammen med sagnprinsen Angus McFife for at befri byen Dundee.
Bag det ikke særligt opfindsomme bandnavn gemmer der sig et italiensk progmetal-band, der heldigvis er mere opfindsomme, når der komponeres musik, end når der vælges navn til bandet.
Spock’s Beards 11. album markerer endnu et højdepunkt blandt bandets udgivelser. Og denne gang er der endda input fra bandets tidligere hovedkomponist Neal Morse.
Serenity fra Tirol markerer sig med deres 4. album stærkt på den europæiske progressive symfoniske metalscene.
Østrigske Visions of Atlantis med den græskfødte Maxi Nil i forgrunden spiller en omgang symfonisk power metal, der er sympatisk, men desværre ikke efterlader lytteren med særligt mange uudslukkelige ørehængere.
Den årligt tilbagevendende omrejsende Paganfest lægger nok ikke vejen forbi Danmark foreløbig; dertil er genren nok for lille i Danmark. Det skal dog ikke afholde Devilution fra at dække begivenhederne, som de udfoldelde sig i Hamborg for nylig.
Neal Morse spiller meget lange koncerter og vælger oven i købet at udgive dem i sin helhed. 'LIVE Momentum' varer over 2½ time og fylder fulde tre cd’er, og det betyder, at mængden kommer til at skygge for de mange musikalske stjernestunder.
AOR, poprock, stadionrock, comtemporary rock, udsalgsheavy, husmorrock … . Det kan være svært at finde ud af, i hvilken kasse man skal placere Bon Jovi i 2013, men det er i hvert fald solidt placeret i midterbanen af amerikansk rock.
Arkonas nye livealbum er et overflødighedshorn af lyd. Men en koncert på over 2½ time er næsten for meget af det gode.
‘More Than One Way Home’ er bestemt mere end moderat bedre end de seneste mange års Whitesnake-album. Der er bare de to små problemer med albummet: At det ikke er David Coverdale, der synger, og at det ikke er Whitesnake, der spiller.
Red Rose har taget turen fra Israel til Horsens for at indspille albummet 'On The Cusp of Change' hos Tommy Hansen i Jailhouse-studiet. Det er der kommet et udmærket album ud af. Men til næste gang må bandet godt file rosens torne lidt spidsere.
Det er ikke hver dag, at der udkommer metal fra Argentina på det europæiske marked. En tilbundsgående undersøgelse viser dog, at det måske ikke alene er bandets egne musikalske fortræffeligheder, der gør, at vi nu bliver beriget med dette ganske habile album.
Det er påfaldende, så meget schweiziske Shakra minder om ligeledes schweiziske Gotthard – og så er der alligevel lige en kant til forskel. Det er således en solid og tung emmentaler, der her bliver serveret, men der er naturligvis et par huller i osten.
På debutalbummet 'Driven' spiller Aventyr en omgang hard rock, som såmænd ikke er dårligere end så meget andet inde for samme genre, men til gengæld også er hørt langt bedre så mange gange før.
Rock’n’Rolf fra Running Wild har tilsyneladende omsider parkeret sørøverskibet sikkert i havn og lagt speedmetallen på hylden – i det mindste for en tid - for i stedet at kaste sig over retrorocken. Det er endt i lidt af en musikalsk rodebutik, hvor alle musikgenrer er på lager.
På Polske Riversides femte fuldlængdealbum, 'Shrine Of New Generation Slaves', leveres der endnu en gang topklasse progmetal, som placerer bandet i den absolutte europæiske top.
Med dette lille tiendegangsjubilæum vil vi samtidig benytte lejligheden til at sætte en stopper for denne serie, idet vi naturligvis lover fortsat at dække alle væsentlige udgivelser fra vore sydlige naboer. Vi lukker og slukker med en stil, hvor vi i denne serie har været så ofte før. Alpha Tiger spiller tysk power metal, om end bandet dog blander en hel del traditionelt heavy metal i NWOBHM-stilen i deres musikunivers.
Enkelte gange kan det, der på det nærmeste mases ned i halsen på en fra redaktørens side, vise sig at være så langt mere end en tvangskødbolle før den ønskede dessert. Det gør sig i hvert fald gældende med hensyn til T&N’s debutalbum, som godt nok var hørt, men lagt på hylden, inden redaktørens milde, men bestemte øjne signalerede, at bemeldte medium skulle graves frem igen.
2012 har ikke været det allerbedste år nogensinde - det gælder også på metal og heavy rock fronten. Naturligvis har der da været gode ting i mellem, hvilket så giver sig udtryk i nedenstående lettere skizofrene opgørelse, hvor stort set alle undergenrer er repræsenteret. Det bliver bedre i 2013 - Godt nytår fra Henrik Bro!