Anaal Nathrakh tager livtag med 100-årsjubilæet for afslutningen på 1. verdenskrig med dystre tekster draperet i lige så vanvittigt et lydtæppe som en skyttegrav.
Danske Solbrud og amerikanske Mutilation Rites var i hver deres ende af skalaen, da Loppen bød på undergrundsblack den første søndag i september.
To uger efter Wacken stod Nergal & co klar til mere sublim satandyrkelse på lillebror-festivalen Summer Breeze. Gamle skeletter blev hevet ud af skabet, og råddenskaben ulmede.
Dimmu Borgir havde mulighed for at kunne lave et stort comeback på Wacken Open Air, men lydniveauet var for lavt, og hverken band eller musik bidrog til festen.
Watain leverede satanisk black metal med masser af ild og nerve. Publikum til Wacken Open Air fik rigeligt med flammer og omvendte kors, inden torsdagen var omme.
Polske Behemoth havde debut på deres nye single fra den kommende plade og gav en koncert på et niveau, som kun er ganske få bands forundt. Wacken blev forkælet.
De excentriske tjekkiske black metal-pionerer tog Metal Magic med storm og pauker som hovednavn fredag.
Selvom Immortal har mistet et ikon og en forsanger og grundlægger, så tordner nordmændene videre og udgiver et stærkt og medrivende album i 'Northern Chaos Gods'.
Watain malede fredagens sommernat sort med stænk af blod og indsvøbt i ild. Det var en både bombastisk og kaotisk koncert, der i den grad klædte Roskildes program.
Svenskerne smider deres 14. plade ’Viktoria’ på gaden, hvor musikken er god, og bandets image med tysk krigsmateriel får folks opmærksomhed på godt og ondt.
Scour beviste, at det er et band for fremtiden, men også, at der er arbejde forude – og at de mangler en bedre forsanger.
Efter ti års ventetid er Funeral Mists tredje plade et kærkomment gensyn, men ingen åbenbaring.
Zeal & Ardor gjorde, hvad de kunne for at indlemme publikum i deres aparte black metal-univers, men vinden spillede dem et alt for stort puds.
Festivalens næstsidste koncert var en fest for de få, men ikke desto mindre var Tsjuder og deres 90’er-prægede norske black metal en tiltrængt mangelvare.
Satyricon var veloplagte, Frost brillerede bag trommerne, og publikum hungrede efter black metal, så moshpitten blev højenergisk og balancerede på kanten.
Islandske Auðns nordiske black metal forvandlede en lun, solrig og middelmådig eftermiddag til en iskold, atmosfærisk og storslået oplevelse.
MØL tog et solidt jerngreb om Copenhell og sikrede den midnatsmesse, de fleste sandsynligvis havde håbet på.
Black metal i bragende solskin midt på eftermiddagen er sjældent en succes, men legenderne Dark Funeral beviste, at ren ondskab kan besejre alt.
Batushka kom, så og sejrede. En gennemført musikalsk rejse overvældede, betog og drænede det århusianske publikum for kræfter en solvarm onsdag aften.
Et udsolgt Loppen stod klar til at tage imod de polske black metal-munke Batushka. Det resulterede i en ulideligt varm og presset koncert, hvor det kun var få der faktisk kunne se bandet.