Franske Gorod var den lettest spiselige anretning på AMF’s techdød-torsdag og blev vel taget imod af et talstærkt publikum, der fik serveret et stykke med show, substans og masser af fart.

Hate Eternal lyder, som Morbid Angel burde lyde anno 2018, og sørger med ’Upon Desolate Sands’ for den klassiske dødsmetals velbefindende. Uden at være nyskabende.

Det er dødsmetal i en række varianter på den genoplevede 'Death... Is Just the Beginning' fra Nuclear Blast, som disker op med diverse rariteter med begrænset holdbarhed, da de fysiske udgivelser alligevel også udgives digitalt.

På hjemmebane leverede I’ll Be Damned og Baest en fest, der var lige så imponerende og gennemført, som man på forhånd havde forventet.

Intet nyt er ikke altid godt nyt. Vi kunne i hvert fald godt drømme om mere mindeværdige øjeblikke til at bryde med monotonien på den seneste ofring fra blodbaderne.

AMF-aktuelle Beyond Creation leverer en teknisk fin og afvekslende dødsmetalplade, som dog savner egentlige højdepunkter midt i ekvilibrismen.

Efter et mislykket forsøg i Aarhus for et par uger siden har Illdisposed fundet den rette formel for, hvordan de bedst kan udforske bagkataloget.

Første danske orkester er offentliggjort til årets Copenhell. Ikke overraskende er det de århusianske himmelstormere Baest, der vender tilbage efter et års fravær og med en debutplade under huden siden sidst.

Der excelleres i progressiv dødsmetal af den gamle skole komplet med fusionsjazzet basspil og thrashet modvægt på Horrendous' fjerde og fremragende album.

Svensk dødsmetallyd krydret med mørk og obskur stemning udgør Binahs andet album. Absolut godkendt, men når den nostalgiske glæde over guitarlyden har lagt sig, er slutresultatet mere beskedent.

Med ’TerrorVision’ er Aborted omsider ved at udvikle deres lyriske side, mens musikken er samme frontalangreb mod ørerne; dog nu også med en snert af melodi.

Med hadet som drivkraft var Deicide start-90’ernes go-to-satanister, der altid var friske på en kontrovers og havde både musikken og de rappe svar til at bakke det op med.

Det klæder Deicide, at Glen Benton er tilbage som sangskriver og ikke blot skriver tekster. Hans sange er med til at løfte niveauet på ’Overtures of Blasphemy’.

Tyske Necros Christos fik aldrig fat i den okkulte stemning, de har på deres album og virkede amputerede, kedelige og ligegyldige på Kill-Town.

Demilich leverede et af Kill-Town Death Fests absolutte højdepunkter, på trods af rigeligt unødig snak og finsk selvironi.

Krigsguden har brugt weekenden til Kill-Town Death Fest.

Hovednavnet for hele Kill-Town Death Fest leverede en skuffende koncert, der virkede ude af trit med både publikum, festivalen og bandet selv.

Necrowretch leverede torsdagens mest solide indslag med rå attitude, overlegent samspil og en zombie på overarbejde.

Seks timers død er en stor mundfuld, men de fleste af bandene slap helskindede gennem førstedagen på den genopstandne dødsfest, hvor Necrowretch var dagens ufravigelige højdepunkt.

Undergang stjal showet, Necrot og Scolex uddelte lussinger, og sværvægterne Incantation og Demilich spillede uden at brænde helt igennem.