Der er ikke langt fra tanke til handling, når man er Chris Fonzak. Det er 'Closure' et glimrende eksempel på. En instrumental oplevelse tilføjet et lyrisk forældet livssyn og værdigrundlag.
Den danske kvartet kæmpede med næb og klør, gjorde brug af alt deres internationale Covid-erfaring, men måtte trods hård arbejde, se sig slået af anmelder-klichéen over alle klichéer.
Mental Crueltys tredje fuldlængdeudgivelse er et stort skridt fremad for tyskerne, oven på den lettere skuffende forrige plade. Både hvad angår sangskrivning og udvikling.
Aarhusianske Archon sigter med navn og ep-titel højt. Heldigivs er der mere end blot varm luft og høje tanker gemt i kvartettens debut-ep.
Fire bands på én aften og særdeles blandede bolcher. Between Oceans leverer aftenens mågelort, imens Unseen Faith leverer et hold-kæft-bolsche til alle, der ikke kan lide deathcore. Daze of June leverer en juni-varm, men lidt fugtig omgang.
Stik mod tidens trend har Ghost Iris skruet op for 'coren, sat ild til sangskrivningen og bevæget sig endnu længere mod den smadrede og rå lyd, der definerede genren dengang, den var ny, provokerende og ville oprøret.
De tyske metalcoreveteraner spilder tiden med en opsamlingsplade, hvor det bedste, der er at sige, reelt er, at den ikke er særlig lang.
Metalcore anno 2021 behøver ikke altid være overproduceret, fyldt med rensang og et utal af mere eller mindre relevante gæsteoptrædener – men ambitionerne skal være højere.
Den nordiske blackened deathcore-scene er blevet en stilistisk pendant til såvel den traditionelle deathcore som den amerikanske blackened pendant – smukt eksemplificeret med ’Välde’, der er en lavt-stemt, langsom og tung succes.
Daze of June har sandsynligvis udgivet et af årets bedste danske metalcore udgivelser – og det er et kæmpe problem.
Til trods for en ny forsanger er det stadig Joe Cocchis let genkendelige og ekseptionelle rifferi, der definerer Within the Ruins. Man fristes til at sige, at alt er som normalt – den nye normal.
Århusianerne vinder årets danske deathcore-kamp, uden rigtig at imponere eller fremkalde virkelig stærke følelser.
Som et af de første danske metalbands har Ghost Iris været på tour uden for landets grænser. En positiv oplevelse, der vækker tro på en lysere fremtid.
Vi gav ikke vores Østersø-guld bort for at blive spist af med norsk stilforvirring og mangel på rød tråd.
’How to Survive a Funeral’ er Make Them Suffers svageste udgivelse hidtil. Men der er stadig gode lytteoplevelser at finde.
Bury Tomorrow har efterhånden skrevet den samme sang i 11 år, og har kun perfektioneret deres tilgang. Således er ’Cannibal’ endnu en stilsikker metalcoreudgivelse og endda med en enkelt mindre udviklingsmæssig overraskelse.
Emmure fortsætter stilen fra ’Look At Yourself’: Frankie Palmeris lyriske kunnen er stadig kritisabel, Joshua Travis er genial, og ’Hindsight’ er interessant lytning, der dog sjældent får lov til at folde sig ud i fuldt flor.
Ghost Iris er et af de danske bands, vi desværre går glip af de kommende dage. Heldigvis har Covid-19-situationen ikke kun medført elendighed. De danske metalcore-fans kan f.eks. se frem til en ny Ghost Iris-plade, der har haft fuldt fokus de seneste måneder. Vi tog en kort snak med guitarist Nicklas Thomsen om selvsamme.
Det er befriende behageligt at lytte til Bleed From Withins femte fuldlængdeudspil. En lille skotsk perle af klassisk, velkomponeret, intens og testosteronpumpende metalcore.
Trivium er tilbage med en udgivelse, der er velkomponeret, finpoleret og sikkert vil tilfredsstille deres fans. Objektivt set står det dog noget stille for den amerikanske kvartet.