Det gamle syreband Hawkwind har udgivet et konceptalbum. Det er bandet sluppet ret godt fra.

Amerikanske The Room Colored Charlatans opfølger til deres 2014-udgivelse ‘Primitives’ er en lektion i stærke kompositioner og velskrevet og moderne progressiv metal.

Australske Kurushimi har en interessant indgangsvinkel til deres delvist improviserede noisejazz. Men idéerne udmunder desværre sjældent i noget decideret lytteværdigt, og dermed bliver det monstrøse debutalbum en 80 minutter lang ørkenvandring.

Den canadiske powertrio Rush fik i 1976 deres store gennembrud med sci-fi-værket ’2112’, der på forbilledlig vis fusionerede heavy rock og prog rock. Historien bag albummet er ikke blot historien om et band, der gik imod deres pladeselskab, det er også historien om en tid, hvor 20 minutter lange numre kunne sælge plader i millionvis. Vi kigger tilbage på albummet, der i disse uger fylder 40 år.

Ihsahn tør at fejle, og han tør sågar at gentage andres fejl og skabe noget ud af dem, der lykkes mod al sund fornuft. Det skal vi som metalpublikum være taknemmelige for.

Obsidian Kingdom er langt fra nyskabende, men katalanernes Genesis-worship angiver en mulig vej ud af post-metallens kreative dødvande.

Trods et sølle tirsdagsfremmøde løftede Hexvessel sangene fra deres seneste, lidt skuffende album op i skyerne.

Defectos første fuldlængdealbum er et uhyre ambitiøst værk. Heldigvis lykkes stort set alt til perfektion på ’Excluded’.

Med texanske Oceans of Slumber er der for alvor vakt et håb om en fremtid for den progressive rock. Bandets nye album ’Winter’ er en rigtig vinder.

Med en skamrost debutplade med Metallicas gamle producer ombord er Defecto klar til at erobre verden. I den anledning slog vi kløerne i ophavsmanden Nicklas Sonne for at høre om det ambitiøse bands fremtidsplaner.

Dream Theater er desværre ved at udvikle sig til det monster, som næsten var ved at være den progressive rocks selvmord for 40 år siden. Lørdagens forestilling – for en livekoncert var det ikke – i Vejle viste bekymrende tegn på gentagelse af fortidens fejltrin. Men flot var det.

Med Ulver ved man, at man ikke kan vide, hvad man kan vente sig. Man kan vente sig øjeblikke af stor skønhed, men bandets trang til konsekvent at sætte sig selv over styr kan også nemt ramme ved siden af.

Kun aftenens hovednavn formåede at spille et brag af en koncert. Des bedre Tesseract spillede, des tydeligere var det, hvor uerfarne The Contortionist stadig er.

'Purge' er en tung, solid debut, der kombinerer den bombastiske lyd med et solidt atmosfærisk fundament.

Finske Oranssi Pazuzu markerer sig som gennemført space metal-orkester, der nu også smider en god mængde prog ind i deres i forvejen særegne blanding af black, doom, psych og space rock. Og det rykker.

Guitaristen Jakob Thorkild har med sin trio lavet et improvisationsalbum, hvor artsy punk møder free jazz. Men er det metal? Ikke rigtigt, men albummet kan med lidt god vilje betegnes som impro-metal, og det kan skubbe metallen et nyt sted hen.

Italienske Zu blæste hovedet af publikum på Loppen, men var næsten for imponerende og komplekse. Danske Distortion Girls leverede lummer og hypnotiserende støjrock som opvarmning.

Michel "Away" Langevin, trommeslager i Voivod, er både cool og venlig. Hans sideprojekt Tau Cross spiller på Roadburn 2016, og selv om han gerne vil spille flere koncerter med det band, bliver Tau Cross aldrig vigtigere end Voivod.

Isoleret set er 'Phenotype' en stærk udgivelse. Som del af en tvillinge-konceptudgivelse lykkes det knap så godt for den hollandske sekstet Textures.

Dream Theater har aldrig spillet i Vejle tidligere, men det gør de den 12. marts, og i den forbindelse kan du møde bandet – vi udlodder meet 'n' greet i samarbejde med Vejle Musikteater.