Childrenn buldrer hypnotiserende derudad og pirrer med tonale spændinger og en indestængt energi, der aldrig rigtig finder vej ud af højttalerne. Det kunne den til gengæld sagtens komme til i en liveudgave.
De amerikanske black/sludge-doomere Graves at Sea mislykkedes med det store angreb på deres let oppustelige debutalbum.
Babymetal skyder med bløde bamser i endnu en omgang uskyldig, men overvældende smagløs og snasket salve Melodi Grand Prix-metal.
Rap-metal anno 2016? Ja, åbenbart. Naturligvis inficeret af djent. Hacktivist udgiver langt om længe deres debut, og det er ikke en ubetinget succes.
Efter fem års pause vender Black Cobra tilbage med en plade, der er mere velpoleret og træfsikker, end den er nævefyldt.
Anvil viser på deres 16. udgivelse, at de stadig er et charmerende, men ikke særligt dygtigt band.
American Head Charge prøver et nostalgi-comback på et grundlag, der aldrig har eksisteret. Derfor er bandets første udgivelse i 11 år en dinosaur i en moderne tidsalder, der hører hjemme på nü metal-plejehjemmet.
Dream Theater er desværre ved at udvikle sig til det monster, som næsten var ved at være den progressive rocks selvmord for 40 år siden. Lørdagens forestilling – for en livekoncert var det ikke – i Vejle viste bekymrende tegn på gentagelse af fortidens fejltrin. Men flot var det.
Energien er til stede hos de fire italienere, der med banale titler og lige så banale riffs spiller sig udmærket igennem otte ensformige numre.
Hexvessel med Mat McNerney i front går fra acid folk-undergrund til rocklødig overgrund på bandets nye album. Det har de ikke ubetinget succes med.
Danske Lucer debuterer med et album, der oser af inspiration fra 80’ernes amerikanske radiovenlige stadionrock og 90’ernes britpop. Desværre virker produktet ikke særlig holdbart.
Grindcoreheltene drejer skuden i en helt ny retning og omfavner deres doom- og sludgeinspirationer på ny ep.
Københavnske Redwolves er skandinavisk hard rock i stil med de rockede elementer i for eksempel Kvelertaks lydunivers, men uden de effektive hooks eller fængende omkvæd.
Varg har et væld af gode ideer – der er bare for mange forskellige til, at de kan lave et godt, sammenhængende album.
Amerikanske Brimstone Coven leverer ufarlig heavy-nostalgi på deres nye album, 'Black Magic'.
Guitarikonet Michael Schenkers band Temple of Rock manglede kraft og fylde i Amager Bio, men der var dog enkelte gennemførte sange og nogle gedigne guitar-momenter.
Rygterne har verseret om, at Dream Theater var på vej med deres bud på en rockopera. I stedet er de landet med en forbavsende fesen musical.
Halvfemserfænomenet Skunk Anansie forsøger at bevæge sig i en ny retning, men det lykkes ikke så godt for dem.
Witchcraft er efterhånden blevet et af de største og mest anerkendte svenske bands i retrogenren. På ‘Nucleus’ har sanger/guitarist Magnus Pelander smidt guitaren for at koncentrere sig om vokalen og producertjansen. Resultatet er ujævnt.
Et stramt og velspillende amerikansk backing-band med svensk hjælp forhindrede erhversrockeren Erling Daells rockstjerne-drøm i at brase helt sammen.