Epica er på bandets syvende album mere symfoniske, progressive, ambitiøse og omfangsrige end nogen sinde tidligere. Det hele bliver desværre en smule trættende i løbet af et alt for langt album.

Opeth har aldrig lydt så uselvstændige, som de gør på deres tolvte album, ’Sorceress’. Emuleringen af 1970’ernes prog rock fortsætter, men uden den kant og kvalitet, der kendetegner bandets øvrige plader.

Ghost har med 'Popestar' udgivet en single, der midlertidigt tilfredsstiller de sultne fans, men som ikke bringer noget som helst nyt til torvs.

Steel Panther genoplivede 80'ernes glam i et grotesk comedy-rockshow.

Lordi er måske kommet videre fra Melodi Grand Prix, men med 'Monstereophonic (Theaterror vs. Demonarchy)' står de i kunstnerisk stampe.

Queensrÿches optræden på Train i Aarhus var bandets afslutning på deres europaturné. Det burde resultere i en finale med ekstra pondus. Men i stedet var det et halvtræt og temmelig umotiveret band, der gav en utilgiveligt kort koncert.

Det ville måske ikke være så slemt, hvis russerne annekterede Jinjer. Om ikke andet ville det sandsynligvis lære disse ukrainere noget om at kende deres besøgstid.

Det er en mørk, hedensk seance, man bliver budt ind til hos Eldjudnir, men det er altså lidt svært ikke at komme til at kede sig under den.

Peter Tägtgren hygger sig med Pain på 'Coming Home'. Det er stadig fængende popmetal, men teksterne er noget rod og bærer præg af projektet med Rammsteins Till Lindemann.

På Franklin Zoos andet album bevæger bandet sig med sløve bevægelser væk fra den metalliske rock og over i en fladtrådt alternativ rockniche.

Den svenske pansermaskine Sabaton pløjer på deres seneste plade endnu en slagmark tynd uden at vinde en egentlig sejr.

Vi har valgt at tage imod Metallicas nye single ved at lade størstedelen af redaktionen minianmelde nummeret. Anmeldelserne er skrevet uafhængigt af hinanden – men der breder sig alligevel stor enighed. Læs selv.

I forsøget på at skrive en tegneserie med black metal-tema snubler kunstnerne Pye Parr og Alec Worley både i grafiske og fortælletekniske forhindringer.

1349 gik på scenen på Wacken Open Air 2016 med ild sprudlende ud af munden, men den buldrende lyd tog pynten af endnu en koncert i teltet.

Caliban formåede ikke at leve op til forventningerne og leverede i stedet en halvkedelig koncert, hvor Headbanger's Stage igen var præget af dårlig lyd.

Som stort set alle andre bands, der spillede på W:E:T Stage eller Headbanger's Stage om fredagen, måtte det amerikanske dødsmetalband The Black Dahlia Murder lide med en utrolig dårlig lyd.

Det svenske enmandsband Terra Tenebrosa åbner døren til et sort vanvid, hvor uoverskueligheden og mondæniteten er det egentligt skrækindjagende.

Greg Fox var her, der og alle vegne på årets Roskilde Festival. Om torsdagen havde han verdenspremiere med bandet Ex Eye.

Biffy Clyro serverede en sødladen kop stadionrocksuppe, som varmede kroppen lige så længe som at pisse i bukserne.

Danko Jones spillede en af de mest ligegyldige koncerter på dette års Roskilde Festival lørdag eftermiddag på Avalon. Kun ét nummer havde en smule pondus.