På Omar Rodriguez Lopez’ og Cedric Bixler-Zavalas første udgivelse under The Mars Volta-hatten i et årti udfordrer de igen lytterne på uvante måder – men er indfølt, mexicansk-klingende pop nu også lige det, vi manglede? 


Clutch er tilbage efter den længste pause nogensinde. Som er på fire år. Måske var det ikke helt længe nok.

Behemoth har med deres 12. plade begået en tilforladelig og nærmest ligegyldig plade. Men populariteten er alligevel kæmpestor. Underlig udvikling.

Det er spændende at lytte til 'Will of the People’. Hvor mange overraskelser kan man finde? Det er en ren konkurrence mod sig selv, mod sine venner, mod internettet – og det er det mest positive, der er at sige om pladen.

Ozzy Osbourne er den niende patient, der bæres på hænder og fødder gennem 13 sange af venner og bekendte, der desværre ikke har den ønskede gennemslagskraft.

Hæren var stor og hedensk, og den kom vidt omkring

Med klassiske skråle-med-omkvæd og præfabrikerede fist pumps byder Arch Enemy på 45 minutters poleret single-parade.

Indonesiske Voice of Baceprot havde hjertet på rette sted på Stengade. Det samme havde publikum. Desværre var den musikalske side af sagen slet ikke på omgangshøjde med ambitionerne.

Canadiske Panzerfaust har lagt stilen en smule om, og resultatet er en iltfattig atmosfære, der kvæler alle forsøg på engagement.

Det står for "Antichrist demoncore". De kan altså presse mange metalklichéer ind på meget få bogstaver. Men hvad kan de ellers?

Ingen slagkraft på Amager. Five Finger Death Punch gav nok engang et identisk og intetsigende show på dansk jord. 

Er det godt eller dårligt, når man ikke kan høre det kedeligste element i en koncert?

Roskildepublikummet tørstede efter en metalfest, og da de ikke fik den, lavede de deres egen.

Det var en noget vandet skål suppe vi fik, hvilket Korter i Flog kun delvist selv var skyld i. 

The Raven Age har flittigt gæstet Danmark. Den store fanskare er det dog ikke blevet til af den grund. Forståeligt nok. Briterne leverede nok engang 45 minutters middelmådigt metalcore på Copenhell.

Skal vi gætte på, at jeg bliver revet rundt i kommentarsporet for ikke at give Knocked Loose 666? Højst sandsynligt. Men hypen holdt ikke hele vejen til deres koncert på Copenhell.

Mastodon kom ikke længere ud end til navlen.

Copenhell fik Jinjer, Jinjer fik Copenhells velfortjente kærlighed, men vi var meget langt fra noget det kan kategoriseres som en interessant koncertoplevelse.

Hvad gør man, når man er Uffe Lorenzen og savner den rustne garage-rock?
Samler en ny powertrio selvfølgelig, og så er alt ved det gamle – eller?

De sympatiske nordsvenskere i Raised Fist hævede næven og uddelte høje spark på Pandæmonium torsdag nat, men trods arbejdsiver manglede forløsningen.