Between Oceans starter på meget lave forventninger og det taget i betragtning er kritikken lidt mindre sønderlemmende, end de fleste internettrolde måske ville ønske.

Lotan leger latin og spiller black-metal, der er lige så spændende som sort kaffe fra en kaffeautomat. 

Det kan godt være, at man siger "if it ain't broke, don't fix it", men det er ikke helt nok for Grand Cadaver at have den fede HM2-lyd og fede growls, når den klassiske svenske dødsmetal får endnu et opkog.

Efter et kvart århundredes dvale er Detest omsider tilbage med en opfølger til 'Dorval', der trods de bedste intentioner ikke rammer samme niveau.

Der er ikke meget nyt at finde på EDM-core-bandet The Brownings femte fuldlængdeudgivelse, der med få undtagelser nok er glemt om et halvt års tid.

Omnium Gatherum har proppet lyden fra Arch Enemy, Amon Amarth og Miami Vice ned i en blender og ud af det er kommet pladen 'Origin'.

Chelsea Wolfe, Converge, Cave In. Det er 00'er-helte i fuldt flor, der slår hovederne sammen på Roadburn-inspireret samarbejde. Desværre er der mere sammenskudsgilde end gryderet.

Nyt Liv indtager igen pladsen som de ærligste mennesker i dansk punk med deres anden plade 'Den Døde Sol'. Hvis man kan håndtere den fuldstændige mangel på ironi, er der noget at komme efter.

Engang lovede sørøveri frihed, eventyr, glorværdighed og store skatte. I dag virker det mest af alt lurvet og monotont, en evig pirattrædemølle.

Poppys nu-metal-æra er slut. Den varede et år. Nu er det grungens tur. Fanbasen skal forøges og Moriah Rose Pereira forsøger derfor at gøre sig sexet på 90’er nostalgi, uden på noget tidspunkt at fremstå troværdig.

Oxygen Destroyer går planken ud med deres fascination af Godzilla på deres svære toer, der er hæsblæsende døds- og thrashmetal fra Seattle.

Ingen har patent på en æstetik, men Deafheavens appropriation af drømmepoppen er trods en hæderlig indsats ultimativt forglemmelig.

Sepultura har været i karantæne og bikset et album med genindspilninger sammen. Det er, i bedste fald, "fint nok".

Der er ikke langt fra tanke til handling, når man er Chris Fonzak. Det er 'Closure' et glimrende eksempel på. En instrumental oplevelse tilføjet et lyrisk forældet livssyn og værdigrundlag.

Med 'Arrows in Words from the Sky' skyder Robb Flynn efter tidligere bandmedlemmer, men rammer kun sig selv i foden.

Polars Collide er hvad der sker, når man ser fuldstændigt bort for kunstnerisk integritet og tyvstjæler alt, der definerer ens band. Og det uden på nogen måde at leve op til bandet, man stjæler fra.

Et band, der aldrig står stille, kan have svært ved at finde fodfæste. Det er konklusionen, når det handler om britiske Code, der på den ene side altid kan finde på nye elementer, men desværre lige så ofte glemmer nogle.

Niels Vejlyts seneste album rummer meget vellyd men ender alligevel med at hænge én langt ud af halsen.

Wolf Devil lignede noget fra en sløj sydvestjysk dilettantforestilling, komplet med sjove parykker og pude-tyk mave, da de endelig livedebuterede på High Voltage. Men var det sjovt?

De tyske metalcoreveteraner spilder tiden med en opsamlingsplade, hvor det bedste, der er at sige, reelt er, at den ikke er særlig lang.