Copenhell 24: Guide til lørdagen

Lørdagen byder på et væld af hovednavne, gamle kendinge og dugfriske indslag fra undergrunden – så vi kan få lukket Copenhell '24 ned med et brag af en fest!

Copenhell rinder mod enden – men lørdagen slutter behørigt med indtryk i alle afkroge af rockens og metallens verden! Med alt fra bøllet hardcore, trap-metal og fuzzy skater/stoner-rock til tyske protothrash-legender, Maynard-effekten og et gensyn med en af de historisk vigtigste spillere for den danske rockscene.
Det kan godt være du kører på reserverne her på sidstedagen, men mon ikke Copenhell får dig til at glemme alt om det, når først det hele spiller!

Night Verses



Ganske vist har L.A.-trioen ti år på bagen, men tilsyneladende uden at gøre større væsen af sig herhjemme. Det skal ændre sig i dag, hvor Copenhell-publikummet får lejlighed til at opleve deres instrumentale post-metal folde sig ud, højst sandsynlig med stor vægt på den to-delte udgivelse 'Every Sound Has a Color in the Valley of Night', hvorfra første del landede i september 2023, og anden del i starten af året. En lækker eksperimenterende affære, lidt á la en mere progressiv udgave af Russian Circles, hvor især Aric Improta demonstrerer, at han stadig er den samme imponerende versatile trommeslager, som vi tidligere har oplevet ham som samme sted med Fever 333 tilbage i 2019 . Lidt elektroniske og drømmende elementer bidrager til at holde dynamikken bred, så Night Verses kan bestemt blive en oplevelse af de helt særlige for dem af os, der søger at blive udfordret med ekstra spændvidde i og udenfor metallens rammer.


Escuela Grind



Kan du huske et år tilbage til ENDs halve times vanvidskoncert på Gehenna-scenen?
Så kan du godt glæde dig til at komme i kværnen med Escuela Grinds miks af hardcore, grindcore og powerviolence. Bandet blev dannet i Itacha, New York i 2016 og har nu to albums bag sig (Fun fact: Deres debut blev produceret af Converges Kurt Ballou). Senest har de turneret i Europa med Napalm Death, men uden at ramme dansk jord – så hold på hat og løse tænder, når Escuela Grind lander på Copenhell!

Læs seneste pladeanmeldelse her.


Mimi Barks



Der er pænt nasty og uhyggeligt i tyske Mimi Barks’ visuelle og lydlige univers, hvor trap-trommer, horror-æstetik, som ikke ligger milevidt fra 00’ernes witch house-bølge, og spooky keys blandes med dyb, men agil 808-bas og Mimi Barks’ metalliske og konfrontatoriske skrigeflow. Det bliver med andre ord tungt og underholdende, og der er rig mulighed for både nakkenikken og headbanging, når det bliver halloween senere i dag på Refshaleøen.


Siamese



Der har været fart på danske Siamese de seneste år. Med udgivelsen af ‘Home’ fik bandet for alvor hul til udlandet og de helt store danske scener. Copenhell i 22, Roskilde Festival i 23 - og nu tilbage til Refshaleøen. Alt imens har gruppen stille og roligt luftet nye singler, som frontløbere for en spritny udgivelse, der rammer alle outlets den 9. august.

Da vi fik bandet på Copenhell i 22, leverede de en af deres bedste koncerter, og muligvis endda en af fredagens generelt bedste. Energisk, indlevende hoppeborgsfest på et grundlag af solid sangskrivning, indlevende melodiske omkvæd og et breakdown i ny og næ, så støvet ikke satte sig på pladsen. Mon ikke vi kan forvente en tilsvarende performance, som vi var vidne til sidst, Siamese overtog Copenhell.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.


JJ & The A's

Ikke mere end fire måneder efter de debuterede på årets K-Town Hardcore Fest, og under et år efter dette dansk/spanske samarbejde overhovedet opstod, fik JJ & the A's addet Copenhell 2024 til tourplanen. En imponerende bedrift for et dugfrisk punkband, der spiller på genrens klassiske dyder á la Zero Boys og Agent Orange, med fræsende adrenalin og indlejrede vokalharmonier som afveksling fra Kimias hyperenergiske skrig.

Deres selvbetitlede EP pakker seks numre ned på otte et halvt minut, og det siger alt om, hvilken energibombe, der er i vente. Senest landede 'Eyeballer'-EP'en tilbage i marts måned med fire sange på sammenlagt seks minutter, lige kort nok til, at du kan give den et lyt, inden Refshaleøen kalder i eftermiddag.


Shadow of Intent



Det er muligt at den amerikanske kvartet er blevet tildelt et deathcore-label, men det er ikke en genre, der på nogen måde dækker, hvad Shadow of Intent er og kan. Med en af vor nutids mest bastante vokaler i front har Ben Duerr og resten af ensemblet stået forrest i rækken, side om side med Lorna Shore, i den store deathcore-revival, der har domineret den snævre genre de seneste 4-5 år. Det er småt med begrænsninger og der bliver blandet på livet løs genremæssigt, mens sansen for kvalitets-sangskrivning holdes intakt. Således kan vi regne med masser af breakdowns, dødsmetal-elementer, progressivt inspireret sangskrivning, godt med symfoni og en lille smule power-riffs.

Selvom kvartettens seneste plade, ‘Elegy’ (2022) var et af årets bedste (for nogle anmeldere), er det 2019’s ‘Malancholy’, der for alvor skabte bevidsthed om bandet. Begge er dog eminente plader, der utvivlsomt vil dominere, når bandet senere i dag gæster Copenhell.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.


Crypta



Da Fernanda Lira og Luana Dametto gik ud af Nervosa, dannede de i stedet bandet Crypta og udsendte debuten ‘Echoes of the Soul’ i 2021.
Samtidig var det et farvel til den thrash-bårne stil og en omfavnelse af dødsmetalgenren – dog med plads til roligere stykker og melodiøse harmonier. Crypta er absolut fremadstormende, og det nye album ‘Shades of Sorrow’ cementerer deres plads i genren. Velspillet og med en lækker produktion.

Crypta er med sikkerhed et af den slags bands, vi vil se på de store metalfestivaler fremover, og mon ikke også der startes en god fest foran bandet på Pandæmonium-scenen? Det tænker vi.

Læs seneste koncertanmeldelse her.


Accept



Skal vi kalde det proto-thrash? I hvert fald er det svært at forestille sig europæisk heavy- og thrashmetal uden tyske Accepts dannelse i 1976. Plader som ‘Restless and Wild’, ‘Balls To The Wall’ og ‘Metal Heart’ er ægte klassikere i genren, og sidste gang, vi oplevede dem på Copenhell, var helt tilbage i 2013, hvor de lørdag eftermiddag åbnede mægtige Helvíti for et feststemt publikum. Det var dengang, at Copenhell løb over to dage, og bands som Saxon eller Accept kunne være de første på dagsprogrammet.

Det bliver godt med et gensyn, og mon ikke også Accept denne gang sætter gang i festen, i pitten og en enkelt luftguitar eller to på bakken? Det skal der i hvert fald nok blive rig mulighed for!

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.


Hulder



Et black metal-band lavet af én person. Hørt den historie før? Hulder er også sådan et projekt, og bag navnet gemmer der sig en kunstner ved navn Marliese Osborne, der kommer fra USA. Faktisk er hun født og opvokset i Belgien og hed oprindeligt Marliese Beuuwsaert, men hendes far, Matt Beeuwsaert, spillede basketball på højt niveau på de amerikanske colleges, så hun har alle dage haft en forbindelse til USA. Hun har også kunstnernavnet Marz Riesterer.
 
I 2018 startede Hulder, og der blev udgivet nogle demoer og EP’er, hvor debutpladen ‘Godslastering: Hymns of a Forlorn Peasantry’ udkom i 2021. Musikken er black metal med elementer af både den rockede slags på sange som ‘Creature of Demonic Majesty’ og mere lige ud af landevejen-black i andre sange. Hele debutpladen kan høres ovenfor.


Hatebreed



Så står den ellers på bøllebank og breakdowns galore. Spænd dine cargo shorts godt til, sæt kasketten i godkendt hardcore-position, og træk de hvide tennissokker op til anklerne. Hold dem der, til Jamey Jasta har brølet sit sidste vers, og strømperne har antaget en rød-grå farve af støv og sidemandens blod. Det er tid til bøllebank i pitten!

Selvom bandet har været fine til at lægge turen forbi det danske, er det mange år siden, vi sidst kunne opleve Hatebreed på Copenhell. 14 år til sommer – men vi, der var der, husker stadig Connecticut-bandets fremragende power-performance tilbage i 2010.

Siden da har vi fået yderligere tre udgivelser, senest den noget forkølede ‘Weight of the False Self’ fra 2020, mens en ny udgivelse er planlagt til at lande sent i ‘24 eller ‘25, så Jasta og kompagni lader ikke til nødvendigvis at have supertravlt.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.


Fu Manchu



I 2022 var vi med, da de fejrede deres 30 års-jubilæum på Lille Vega, og intet tydede på, at hjulene er kørt skæve endnu. Selvom deres frontmand, Scott Hill, stadig ser ud til at bære den samme polotrøje som dengang ’The Action is Go’ og ’King of the Road’ var med til at sætte standarden for stonerrockens videre udvikling, så er Fu Manchu stadig et powerhouse med skatergroovet og den svedige fuzz intakt. Orange County-kvartetten har bibeholdt samme besætning siden 2001, og deres stoner-hitmaskine er fortsat lige så kort og kontant uden at have tabt nerven fra de unge år. Derudover går ’Evil Eye’, ’Regal Begal’, ’Hell on Wheels’ og alle de andre Fu-klassikere også fortrinligt i tråd med fest og glade dage, så vi kunne dårligt forestille os et bedre fit til en solrig eftermiddag på Refshaleøen.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.


Knife



"Whatever goes to Hell stays in Hell!"
Tysklands nye speed metal-eksport Knife er fortsat primært nået ud til de mest tro væbnere for genrens oprindelige dyder. Det har Live Nation sat sig for at ændre på, når de kl. 18:15 skal overbevise Copenhell-publikummet om Knifes punkede take på speedy thrash med max Kreator’sk galde på vokalen. Den selvbetitlede debut var en bangervenlig trøst i de sen-pandemiske tider – det er ikke svært at forstå, hvorfor Napalm Records signede dem efterfølgende, og 'Heaven into Dust' fra sidste år holder den samme manisk energiske hyldest til ild, læder og smadder intakt – så hvis du ynder din speed/thrash sej, oldschool og to the point, så er Knife i hvert fald selvskreven på bucketlisten senere i dag.


Body Count



Ice-T vender tilbage til Copenhell efter næsten ti års fravær. Første gang, Body Count kiggede forbi Refshaleøen, var tilbage i 2015, hvor vores anmelder var svært begejstret for bandets fusion af rap og heavy metal. Dengang var det også næsten 20 år siden, de sidst gæstede Danmark. Siden den dag på Copenhell i 2015 har de kun været forbi en enkelt gang på NorthSide i Aarhus i 2018. I mellemtiden har de udgivet pladen ‘Carnivore’ i 2020 og der er et nyt album på vej. Det har fået titlen ‘Merciless’, og spørgsmålet er om Ice-T udviser nåde, når han indtager Helviti til sommer, eller om han lægger betonhelvedet for sine fødder? Rapperen har vist, at når han vil, så kan han tryllebinde publikum, men som vores anmelder berettede fra deres show på Wacken Open Air i 2019, så kan også han have en dårlig dag på kontoret.
 
Med hits som ‘Cop Killer’, ‘KKK Killer, ‘Talk Shit, Get Shot’ og naturligvis selve nummeret ‘Body Count’, så burde der dog være en nogenlunde sikkerhed for, at det nok skal blive tungt, når det amerikanske band giver en dosis crossover af rap, thrash og hardcore!

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste Metaldiktator her.


Asinhell



Man skal nok have sovet under en sten, hvis ikke man har hørt om Volbeat. Om forsanger og guitarist Michael Poulsen. Om hans fortid i dødsmetalbandet Dominus. Samt at han nu igen morer sig med dødsmetallen i bandet Asinhell, hvor han har allieret sig med trommeslager Morten Toft Hansen fra Raunchy og tyske Marc Grewe, bedst kendt fra Morgoth. Trioen udgav tidligere på året debutpladen ‘Impii Hora’, og debuterede på livescenen for blot få uger siden på Pumpehuset. Mon ikke der bliver bare lidt mere crowded, når testen skal stå på Hades-scenen kl. 20 i aften!

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.


High On Fire



High On Fire burde efterhånden ikke kræve nærmere introduktion. I 2017  spillede frontmand Matt Pike på Roskilde med High on Fire, som har mere end to årtier under bæltet med otte album til følge, det seneste fra 2018, som også var det år, de sidst gæstede Danmark. Nu vil stonerne med de sludgy, elektroficerede og brede riffpensler så endelig sætte fødderne på dansk jord igen kl. 20:15 på Pandæmonium-scenen – og måske spiller de endda 'Devilution' denne gang.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste interview her.


Enforced



Det her er et godt bud på en af de mere bøllede koncerter under årets Copenhell. Med et afsæt i crossover-thrashen og et udadreagerende udtryk skal der nok komme fart på på Gehenna-scenen i aften. Vi forudser galopriffs, når bandet tager deres album ‘War Remains’ med for at stikke os en musikalsk justeringsflad.


Tool



Bandet gæstede senest Copenhell i 2019 og fik fuld plade i disse spalter, men de nåede også forbi Royal Arena sidste år, hvor vores anmelder skrev om deres modige setliste, at "det var den koncert, alle drømte om, men ingen turde håbe på". Med de to optrædener på Roskilde Festival i 2001 og 2006 bliver det altså den polyrytmisk begejstrede gruppes femte koncert i Danmark på denne side af årtusindskiftet.

Tool er i øjeblikket på en nordamerikansk turné, og gruppen har også påbegyndt arbejdet med deres sjette studiealbum, men om vi vil få chancen for at høre nyt materiale må siges at være tvivlsomt i lyset af bandets vanlige lange albumproduktionstid. Derimod må det anses for så sikkert som amen i den nedbrændte kirke, at der vil blive proppet, når de i aften lukker Helvíti-scenen.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste pladeanmeldelse her.
Læs seneste Metaldiktator her.
Læs seneste interview her.


Vansind



For nogle mennesker er sækkepiben det værste instrument i verden.
Sådan har Vansind det ikke. De har inkorporeret instrumentet i deres hårdtpumpede folkemetal, som også benytter sig af fløjter ud over de lidt mere traditionelle metal-instrumenter.
Hvis du er typen, der hænger ud i vikingelandet på Copenhell, eller hvis du er bekendt med betydningen af begreber som “d20” eller “THAC0”, så er det her nok noget for dig.

Læs seneste koncertanmeldelse her.
Læs seneste interview her.


802



Trioen, der kommer straight outta Djursland, og som kombinerer metal og svævende popvokaler, lukker Gehenna-scenen i nat. Du kender dem måske allerede fra deres to kortfilm, ‘A Heavy Metal Bedtime Story’ og ‘The Curse of the Velvet Vampire’.
Det bliver i øvrigt ikke bandets første optræden i Copenhell-sammenhæng, for de fik bølgerne til at gå højt på sidste års COPENHELL Metal Cruise. Forvent metallisk fuzz, synths, gode melodier og masser af æstetisk passende attitude.

Læs alt om bandet her.
Læs seneste filmanmeldelse her.


Sort Sol



Fra en begyndelse som punkbandet Sods endte Sort Sol, efter et navneskift, med at blive folkeeje med albummet 'Glamourpuss', og ikke mindst giganthittet ‘Let Your Fingers Do the Walking. Det har dog ikke fået Sort Sol til at stå stille rent kunstnerisk, og således har bandet, der nu er en trio, senest udgivet 'Snakecharmer' helt tilbage i 2001, og, efter en længere pause, den eksperimenterende 'Stor Langsom Stjerne'.

Siden 2018 har der til gengæld været helt stille fra Sort Sol-lejren, udover Steen Jørgensens soloshows under pandemien, der kom godt rundt i kataloget. Det er således et show uden noget nyt album i baghånden, der venter os. Der er med andre ord frie kunstneriske tøjler til at sætte et helt særligt sæt sammen til lejligheden, når Jørgensen, Lars Top-Galia og Tomas Ortved m.fl. i nat passende lukker for årets udgave af Copenhell lørdag aften med spændende, dunkle udpluk ned i hele Sort Sols bagkatalog.

Læs seneste koncertanmeldelse her.